Byrådsmedlem Kristian Hald (S) er rystet efter at have læst den uvildige advokatundersøgelse om biogassagen, og han retter i dette indlæg skarp kritik af den tidligere borgmester og forvaltningen i Kerteminde Kommune. Indlægget står for skribentens personlige holdning
Kristian Hald (S) efter læsning af rapporten fra Kammeradvokaten: Vi er en lille skare lokalpolitikere, der nu skal forsøge at rydde op i fortidens makværk. Foto: Arkiv
Kammeradvokatens afrapportering af biogassagen tæppebomber både Hans Luunbjerg og forvaltningen med kritik. Tilbage står man med åben mund, og man må i sandhed erkende, at borgerne i Kerteminde Kommune har alle grunde til ikke at have tillid til det politiske system.
Efter måneders ventetid og flere udskydelser modtog byrådet mandag eftermiddag Kammeradvokatens afrapportering af biogassagen. Og det er så sandelig ikke småting, man skal lægge øjne til, når man kaster sig ud i at læse den 188 sider lange rapport.
Skulle man tro de første overskrifter, der ramte medierne efter rapportens offentliggørelse, kunne man få det indtryk, at rapportens konklusioner pure frikender den tidligere borgmester. Ja, Hans Luunbjerg selv var hurtigt ude og udtrykke, at ”nu har jeg fået papir på, at jeg ikke har gjort noget ulovligt”. Og sådan kan man hurtigt lade sig lulle med, hvis man kun læser de dele af rapporten, som passer ind i den agenda, man selv søger.
Men at Hans Luunbjerg har brudt loven, slår rapporten fast med store syvtommer søm, ligesom kritikken fra Kammeradvokaten hagler lystigt ned over både den tidligere borgmester og forvaltningen fra start til slut.
Hans Luunbjerg brød styrelsesloven og byrådets forretningsorden
Det første, Kammeradvokaten konkluderer, er, at Hans Luunbjerg var inhabil i sagen i sin rolle som borgmester. Den konkluderer samtidig også, at Hans Luunbjerg har overtrådt både den kommunale styrelseslov og byrådets egen forretningsorden ved ikke at have underrettet kommunalbestyrelsen om sin inhabilitet.
Hans Luunbjerg udtaler i rapporten, at han var fuldt ud klar over sin inhabilitet, og som forsvar for ikke at informere byrådet udtaler han, at der ”ikke var praksis for dette”.
Lad lige den kommentar synke ind en gang. Der var altså ifølge Hans Luunbjerg ikke praksis for at følge loven tidligere, hvilket fik ham til at konkludere, at det nok heller ikke var nødvendigt at følge loven denne gang. Er det forsvaret for et lovbrud?!?
Og lad os lige slå fast med det samme, at det her er basal jura, der står på side ét i grønspættebogen for kommunalbestyrelsesmedlemmer og i øvrigt også i den forretningsorden, som Hans Luunbjerg selv havde været med til at vedtage. Det er ikke svært! Hans Luunbjerg vidste, han var inhabil, men gjorde minimalt for at imødegå det.
Hans Luunbjerg har ikke udvist magtmisbrug
Hans Luunbjerg får lidt medvind ved den næste delkonklusion, som siger, at der ikke foreligger materiale, der kan bekræfte, at Hans Luunbjerg i sin rolle som borgmester skulle have deltaget direkte i sagsbehandlingen eller direkte dikteret kommunen til at træffe afgørelser, der er mod lovgivningen.
Her skal man have tungen lige i munden, inden man går ud og pure frikender den tidligere borgmester. For selvfølgelig har Hans Luunbjerg ikke været inde og sagsbehandle, træffe afgørelser eller på anden måde direkte dikteret, hvad givne medarbejdere skulle gøre.
Kernen i sagen er jo netop, at den mulige påvirkning af sagen kan være sket alene, fordi han var borgmester, og fordi han ikke tydeligt adskilte sine roller.
Borgmester-mailen blev brugt til at sende rykkere til menige medarbejdere
Rapporten slår fast, at Hans Luunbjerg flere gange har anvendt sin officielle borgmestermail i sagen. Et helt åbenlyst problem, som da også modtager kritik i rapporten.
Og for at gøre ondt værre fremhæver Kammeradvokaten endvidere i rapporten, at Hans Luunbjerg blandt andet har brugt sin borgmestermail til at kontakte kommunale medarbejdere og rykke for sagsbehandlingstider. Gentagne gange! Også her modtager Hans Luunbjerg kritik af Kammeradvokaten for ikke at tydeliggøre sin rolle.
Forestil dig at være menig, kommunal medarbejder og modtage gentagne rykkere fra kommunens borgmester via borgmesterens officielle mailadresse om hans private sager? Du skal ikke bilde mig ind, at dét ikke har lagt et væsentligt og urimeligt pres på de pågældende medarbejdere.
Luunbjergs forsvar for at have anvendt sin borgmestermail, spørger du? Jo, den tidligere borgmester undskylder det såmænd med ”mangel på datadisciplin”. Endnu et bomstærkt forsvar…
Kun referater, når det var belejligt
En ting, man gentagne gange kan læse i rapporten, er, at referater, om end de er påkrævet ifølge forvaltningsloven, igen og igen ikke er udarbejdet, når Hans Luunbjerg har afholdt møder med medlemmer af forvaltningen i sagen. Forvaltningen undskylder sig med, at der ikke var praksis for dette.
Og kunne man nu bare tro, at det var en generel forglemmelse eller praksis, så kunne man forsøge at forholde sig til dette. Men det er bare ikke tilfældet, for pludselig dukker der et referat fra et møde op. Og så sidder man tilbage og undrer sig over, hvorfor man ved nogle møder har udarbejdet et referat og nogle gange undladt det? Vel og mærke undladt til møder, der er af afgørende betydning for sagen. Hvad er der aftalt på de møder, som vi andre ikke må vide?
Hurtige møder på borgmesterens eget kontor
I rapporten kan man læse, at Hans Luunbjerg på et tidspunkt efterspørger et møde med en menig sagsbehandler. Sagsbehandleren foreslår et møde allerede dagen efter på borgmesterens kontor. Og nu er vi altså igen inde i sagens kerne, for hvor mange andre private erhvervsdrivende i Kerteminde Kommune kan få et møde med en sagsbehandler med blot et døgns varsel? Og så endda på ansøgerens eget kontor?
Og lige netop møder på borgmesterens eget kontor er noget, Kammeradvokaten har bidt sig fast i og giver kritik. For omend kommunens medarbejdere udtaler, at borgmesterens kontor ”af og til” blev brugt til møder i andre sager, såfremt der var mangel på mødelokaler, så er der en hel åbenlys forskel på, at borgmesterkontoret anvendes til behandling af borgmesterens egne private sager.
Man kan næsten se borgmesterkæden hænge på væggen, mens medarbejderne skal forsøge at forholde sig objektivt til ansøgeren. Helt ærligt?
Privat-Hans eller Borgmester-Hans? Kammeradvokaten er ikke i tvivl!
Når Kammeradvokaten går ind i detaljer om for eksempel hvilken mailadresse den tidligere borgmester har skrevet fra, eller hvilket kontor der er anvendt til møder, er det fordi Kammeradvokaten jo netop skal skabe et overblik over, om medarbejderne har kunne skelne mellem Hans Luunbjergs forskellige kasketter.
Og her er Kammeradvokaten også klar i spyttet, hvor konklusionen er, at ”det efterlader et samlet indtryk af, at det har været vanskeligt for medarbejderne at forstå, om Hans Luunbjerg udelukkende handlede som privatperson”.
I forlængelse heraf skriver Kammeradvokaten, at Hans Luunbjerg skulle have gjort mere for at undgå, ”at forvaltningen kunne få det indtryk, at han i egenskab af borgmester ønskede at påvirke sagen”, ligesom Kammeradvokaten noterer sig, at ”øvrige repræsentanter fra Kerteminde Biogas kunne rette henvendelse og forestå den væsentligste kontakt til kommunen”.
Alle afgørelser i sagen er ugyldige
Kammeradvokaten konkluderer, at forvaltningen har været afledt inhabil i sagen, idet Hans Luunbjerg som borgmester har været kommunens, og dermed medarbejdernes, øverste daglige leder. Det fremgår desværre også, at ingen har gjort opmærksom på denne afledte inhabilitet.
Som konsekvens af denne afledte inhabilitet konkluderes alle afgørelserne at være ugyldige. En enkelt afgørelse vedrørende en miljøvurdering er dog røget retur til fornyet vurdering ved Kammeradvokaten på baggrund af oplysninger fra forvaltningen umiddelbart inden offentliggørelse af rapporten. Men denne detalje ændrer ikke det væsentlige i, at sagsbehandlingen er spækket med fejl. Sagerne har væsentlige retlige mangler eller fejl – fejl, der vel og mærke alle er til Hans Luunbjergs fordel.
Og Kammeradvokaten går da også så langt, at de konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at afgørelserne har været påvirket af ”udefrakommende hensyn”.
Var Hans Luunbjerg i god tro?!!
Kammeradvokaten konkluderer, at Hans Luunbjerg var i god tro. Ja, du læste rigtigt. På trods af ovenstående konkluderer Kammeradvokaten, at Hans Luunbjerg var i god tro. Som fældende bevis for denne konklusion, som trumfer alle ovenstående argumenter, der peger i modsatte retning? Jo, et møde med den daværende kommunaldirektør, hvor der naturligvis ikke foreligger et referat. Kammeradvokaten mener, at det forhold, at Hans Luunbjerg kontaktede kommunaldirektøren, taler for, at han tilstræbte at sikre korrekt sagsbehandling.
Det er det vildeste, jeg nogensinde har læst. Et møde, der bliver afholdt på borgmesterens eget kontor mellem de to, der har haft ansvar for, at reglerne blev overholdt og dermed står anklaget i sagen, hvor der ikke er ført referat, og hvor udkommet bliver, at forvaltningsloven bliver kastet ud af vinduet, BLIVER HANS LUUNBJERGS REDNING!?! Jeg er målløs!
Man kunne vel med fuld rimelighed lige så godt konkludere, at det møde, hvor de to herrer med mange års erfaring med forvaltningsloven konkluderer, at forvaltningsloven ikke skal overholdes, er et argument for, at der er handlet i ond tro? I bedste fald kan man ikke konkludere noget som helst fra mødet, fordi der jo helt belejligt ikke er ført referat.
Afsluttende bemærkninger
Hvor står vi så nu, spørger du sikkert dig selv? Jo, vi har et biogasanlæg liggende et stenkast fra kysten, som er baseret udelukkende på ugyldige afgørelser. Vi har en forvaltning, der har lavet flere graverende fejl. Vi har en tidligere borgmester, der har brudt loven og forbrudt sig imod enhver form for anstændig og værdig opførsel.
Kammeradvokatens rapport bekræfter alt det, som mange vidste, men ingen gjorde noget ved. Hans Luunbjergs handlinger i sagen gør ham uværdig til at have båret borgmesterkæden i Kerteminde Kommune. Og man er nødt til at spørge sig selv, hvilke andre lignende sager, der findes? Hvem vidste, at det her fandt sted og gjorde intet? Magtfuldkommenhed i denne sag kommer til at stå som en sort plet på kommunen i mange år, mens vi nu er en lille skare af lokalpolitikere, der skal forsøge at rydde op i fortidens makværk.
