Skoleprojekt: Fremtidens Skole: Inklusion eller illusion?

Politikere i Kerteminde Kommune har besluttet at indføre ”Fremtidens Skole” fra 1. august 2026. Men er projektet bare en spareøvelse, eller er fremtidens skole så godt, som det lyder, undersøger elever fra 9. klasse på Nymarkskolen

Eleverne på Nymarkskolen er bekymret for projekt ”Fremtidens Skole”. Bekymringen er rettet imod den faglige udvikling samt børnenes trivsel i den almene folkeskole.

”Fremtidens Skole” er baseret på, at det skal styrke fællesskabet i skolen og inkludere flere børn i klasserne. Eksperterne mener, at eleverne med særlige behov vil blive hjulpet af fællesskabet med de udfordringer, de møder i skolen. Men er denne tanke holdbar, lyder spørgsmålet fra eleverne selv.

– Vi frygter, at når børn med særlige behov kommer ind i et lokale med for eksempel 22 andre børn og kun en lærer, vil det forværre situationen både for specialbørnene og de øvrige elever. Vi tager dette emne op til debat for at finde den bedste løsning for alle parter, lyder det fra Clara, Marie-Johanne, Michella, Emilie og Liva fra 9. klasse på Nymarkskolen.

Specialklasserne har i dag ansvaret for børn med ADHD, autisme, udadreagerende adfærd med mere.

Undersøgelser og fakta fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at antallet af børn med udfordringer stiger. I skoleåret 2022-23 var der cirka 37.400 børn i de danske folkeskoler, som gik i et specialtilbud, mens der i skoleåret 2015-16 kun var omkring 27.300 børn. Det er en markant stigning, som vi ikke må lukke øjnene for. Den stiger stadig voldsomt den dag i dag.

Ansvaret ligger i de almene skoler

I et interview med SF-politikeren fra Kerteminde Kommune, Alex Haurand, fortæller han, at man har afsat ekstra midler til samtlige skoler i kommunen. Midlerne skal give støtte til at etablere og indføre ”Fremtidens Skole”. De kommende år tilføres folkeskolerne i Kerteminde Kommune fire millioner kroner mere om året, og forventningen er, at flere børn kan trives i de almene klasser, så der bliver mindre behov for specialtilbud i fremtiden. Derfor forventes det, at der kan spares 500.000 kroner på specialtilbud fra 2027. Det følges dog tæt.

– Det er opgaven for de enkelte skoler at få det faglige og sociale miljø til at fungere i projekt ”Fremtidens Skole.”  Ledelsen, lærerne, pædagogerne, forældrebestyrelsen samt Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning skal sammen sikre, at klassen kan rumme flere elever. Samtidig skal de sikre, at den faglige udvikling for resten af klassen ikke går i stå, siger SF-politikeren Alex Haurand.

D-klasse på Nymarkskolen

På Nymarkskolen har man tidligere haft en D-klasse. D-klassen var en klasse, hvor børn med brug for ekstra støtte kunne gå.

Der var få børn og flere lærere/pædagoger end i de almene klasser. Eleverne, der gik i D-klassen, fik også muligheden for at komme ind i nogle almene klasser og have undervisning med jævnaldrende.

Eva Jørgensen har arbejdet i D-klassen.

– Der var trygt derovre, hvor eleverne kendte hverdagene. Der var en fast struktur, og de havde faste pladser, siger hun.

Eva Jørgensen underviser nu også i almene klasser, og det gjorde hun også dengang. Eva var lærer i nogle af de klasser, hvor elever fra D-klassen kunne prøve at komme over i. Det har vi også bedt hende fortælle om:

– Der var en elev, som langsomt kom med i flere og flere fag. Til sidst fik han en helt almindelig afgangsprøve på lige fod med alle de andre. Det var en succes, siger Eva Jørgensen.

Alex Haurand er ikke afvisende over for ideen med at have specialklasser på de lokale skoler:

– Det er præcis det ”Fremtidens Skole” handler om, nemlig at bringe børn med særlige behov tættere på deres kammerater på deres lokale skole – og jeg ville håbe, at vi lyttede mere til vores kloge børn og unge, siger politikeren.

OBS: På valgaftenen oplyste de fire partier bag den nye borgmester, Michael Nielsen, at projekt “Fremtidens Skole” vil blive droppet, men der er endnu ikke truffet formel beslutning herom (red.).

Clara Hjære Rasmussen, Liva Guldager Biba, Emilie Kathrine Petersen, Michella Wedel Weng og Marie-Johanne Lundsgaard Skov, der er elever i 9. klasse på Nymarksskolen, skriver om projekt “Fremtidens Skole”:

Vi elever på Nymarkskolen vil have specialklassen D-klassen tilbage.

Det var ikke kun D-klassens elever, der havde gavn af den – det var alle, der var omkring den. Vi delte udeområde med D-klassen, dengang vi gik i de mindre klasser. Vi snakkede med eleverne og legede med dem. Vi lærte dem at kende – ikke som elever fra en D-klasse, men for dem, de var.

Det gav os en helt anden forståelse for børn i specialklasser, for børn i den alder kan godt være uforstående over for børn, der er anderledes. De kan synes, at de er underlige eller mærkelige, men det synes vi ikke, de var. De var en del af vores hverdag. Vi legede med dem, selv om vi ikke havde undervisning sammen med dem.

Er jeres børns fremtid virkelig det sted I vil spare?

Vi frygter, at hvis det her tiltag med “Fremtidens Skole” bliver til virkelighed, som det på tegnebrættet gør næste skoleår, vil flere børn få det psykisk dårligt, og det vil få konsekvenser for både dem, deres familie og samfundet. Det kan godt være, at politikeren siger, at dette ikke er en spareøvelse, men hvis man fjerner midler og børn fra specialskolerne/klasserne, og når færre og færre børn vil få tilbudt specialtilbud, vil det jo automatisk ikke kunne fungere til sidst og dermed vil de lukke. Så det overordnede spørgsmål er, om jeres børns fremtid virkelig er det sted, I vil spare?!

Mulig løsning

En mulig løsning på denne konflikt kunne være at afsætte flere midler til skolerne, så de kan ansætte flere pædagoger, som kan støtte eleverne med særlige behov og generelt alle elever i klassen, for at sikre det sociale og faglige miljø.

Hvis der var flere pædagoger, som kunne tage sig af børnene, så læreren kunne fokusere på undervisningen, ville det højst sandsynligt føre til dygtigere og klogere elever i fremtiden – men samtidig give de bedst mulige udgangspunkter for et socialt og trygt miljø. Vi ønsker flere penge til ansættelse af pædagoger på skolerne, som kan hjælpe eleverne med særlige behov, og oprette en ordning, hvor de kan skifte mellem almen undervisning og undervisning for sig selv med en lærer eller pædagog.