Flere af Kerteminde Kommunes aktive drikkevandsboringer skal beskyttes – når forhandlingerne er på plads. Foto: arkiv
Landets sårbare drikkevandsboringer skulle have været sikret ved udgangen af 2022, men sådan gik det ikke. Kommunerne på Fyn i gennemsnit har sikret 7,4% af de nødvendige boringer, og Kerteminde Kommune er heller ikke i mål.
I 2019 landede en politisk aftale, der dikterede, at kommunerne skulle risikovurdere de udpegede BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder) og sørge for, at der 1. januar 2023 var indgået aftaler mellem vandværker og lodsejere om helt at stoppe brugen af pesticider nær de drikkevandsboringer, der er i fare for at blive forurenet.
Mens langt de fleste kommuner har gennemført risikovurderinger af deres BNBO’er, er kun 6,6% af de, der skal sikres, faktisk blevet sikret. På Fyn er det i alt 7,4% af de sårbare drikkevandsboringer, der er sikret ved årsskiftet.
Alle vurderet – få sikret
I en 10 dage gammel artikel på TV2 Fyns hjemmeside, kan man læse, at Kerteminde Kommune ikke har gennemført risikovurderinger af en eneste af kommunens 25 BNBO’er. Det er imidlertid ikke rigtigt, oplyser chef for Erhverv og Arbejdsmarked i Kerteminde Kommune, Søren Ravn-Nielsen.
– “Det er en registreringsfejl i systemet, der gør, at vi ikke har fået vores vurderinger med i opgørelsen fra Danmarks Arealinformation. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over, for det kommer til at fremstå som om, vi ikke har gjort noget som helst. Vi har lavet vores risikovurderinger, og de blev også politisk godkendt i 2022,”
For eksempel fandt risikovurderingerne, at de BNBO’er, Kerteminde Forsyning råder over, allerede var beskyttet. Kerteminde Forsyning mangler at beskytte 9% af deres BNBO’er. Det er et arbejde, der er i gang, oplyser forsyningens direktør.
– “Det der så er i processen nu, det er, at de respektive vandværker og lodsejerne er i forhandlingsperiode, så der ligger bolden ovre hus dem,” siger Søren Ravn-Nielsen.
Intentionen med den politiske aftale var, at Kommunerne skulle sørge for, at der lå frivillige pesticide-aftaler for BNBO’erne på bordet senest i 2022. Det er dog meget få kommuner i landet, der er lykkedes med den plan.
Forhandlingerne
Søren Ravn-Nielsen og andre i Kerteminde Kommune agerer rådgivere i forhandlingerne, når det er ønsket fra enten lodsejer, vandværk eller begge. Kommunens job er her, forklarer chefen for Erhverv og Arbejdsmarked, at faciliterer gode forhandlinger.
Kan du prøve at forklare, hvad de her forhandlinger går ud på?
– “Ja. I forbindelse med, at vi laver de her risikovurderinger af, hvorvidt forskellige områder omkring drikkevandsboringerne kan komme til at påvirke grundvandet negativt, skal der også gøres en indsats for at sikre, at det ikke sker. Der findes to løsninger; Enten en forhandlingsløsning, som typisk er den første, man tyer til, ellers så findes der en ekspropriations-løsning (hvor myndighed overtager privat jord, red.)”
– “Ekspropriation ville være et voldsomt tiltag, og man satser jo så derfor på, at parterne kan snakke sig frem til en løsning. Nu ved vandværkerne, hvad det er for nogle områder, der skal beskyttes, og lodsejerne ved, at de har noget drikkevand under sig. Så købslår de ligesom det,” forsklarer han.
Forhandlingerne kan for eksempel gå på, at en lodsejer med en drikkevandsboring på sin grund, gør sit landbrug økologisk mod en form for kompensation. Der er også tilfælde, hvor vandværket opkøber jorden omkring den sårbare drikkevandsboring.
Fri for deadline
Der ligger ikke nogen ny officiel deadline på, hvornår alle BNBO’er skal være sikret, og derfor er det også svært at forudse, hvor langt forhandlingerne vil strække sig.
Kan man ikke sige, at den her tilgang er ret uambitiøs? Det synes i hvert fald foreninger som Danmarks Naturfredningsforening.
– “Vi er kun myndighed i det her, og vi følger den givne lov på området, og lige nu siger den, at vi kan risikovurdere og agerer vejledere i forhandlingerne. Men det er en interessant diskussion, det er det helt klart,” siger Søren Ravn-Nielsen.
Regeringen har fået kritik af både SF og Konservative for at ‘løbe fra aftalen’ om, at pesticider skulle forbydes i områderne omkring de sårbare drikkevandsboringer ved indgangen til 2023, fordi regeringen har valgt at forlænge forhandlingsperioden. Også Danmarks Naturfredningsforening og andre miljøorganisationer har udtalt udtrykt kritik.
NB: Artiklen er opdateret 13:21 med oplysninger fra Kerteminde Forsyning.
