Der er mange læsere, der har henvendt sig det seneste døgn. Baggrunden er en artikel i fyens, hvor mange har læst den som om, at byggeriet på hjørnet af Odensevej og Enggade ikke er til debat. Det er det. Kasper Ejsing Olesen præciserer sine udtalelser her
I morgen er der borgermøde om byggeriet på hjørnet af Enggade og Odensevej. Visualisering: Arkitekt Jesper Thyge Brøgger/Archiwoo i samarbejde med Jesper Jose Petersen og fotograf Lasse Olsson
I morgen er der borgermøde om byggeriet på hjørnet af Enggade og Odensevej. Derfor er der mange læsere, der har henvendt sig til KJ Avis, efter en artikel på fyens.dk i går. Mange af jer, der har henvendt sig, har læst det som om, at byggeriets størrelse og anvendelse ikke kan diskuteres. Det kan det godt. Det vil borgmester Kasper Ejsing Olesen personligt dog være modstander af, fordi han mener, Kerteminde Kommune så vil virke utroværdige overfor fremtidige investorer.
Kerteminde Kommune vedtog den gældende kommuneplan i foråret 2022. I forbindelse med vedtagelsen af den var den både i offentlig høring, ligesom der blev afholdt borgermøder om den. Det var i Coronatiderne, så borgermøderne var virtuelle. Ikke desto mindre blev de holdt. Efterfølgende stemte et enigt byråd kommuneplanen igennem.
Det er den kommuneplan, der har givet Jens Peter Henriksen mulighed for at bygge op til 3.500 etagemeter på hjørnet af Enggade og Odensevej. Ligesom det også er kommuneplanen, der giver mulighed for en blanding af bolig og erhverv. Jens Peter Henriksen har derfor med sit forslag til den kommende lokalplan, holdt sig indenfor det, der er blevet vedtaget. Det betyder bare ikke, at det ikke kan laves om.
– Det, jeg har forsøgt at sige, det er, at vi i kommuneplanen har lagt ind hvad der må bygges, og også hvor meget der kan bygges. Det er det, der er lagt ind i kommuneplanen. Det er også for at investorer kan se, hvad vi gør os af tanker i kommunen. Det udtryksmæssige kan sagtens være til debat. Der er lagt ind at der må bygges 3500 etagemeter. Det kan vi ikke komme udenom. Det er blevet besluttet af et enstemmigt byråd. Kommuneplanen har jo også været i offentlig høring, ligesom der har været afholdt et borgermøde om den. Der kan også være noget erhverv der. Det kan vi heller ikke ændre. Det udtryksmæssige, det kan man ændre.
Hvordan adskiller det her sig fra det, Allan Jørgensen ovre i Munkebo var igennem, da han skulle skære væsentligt ned i antallet af etager og dermed også etagemeter?
– Der var en del med kulturarv og Slots,- og Kulturstyrelsen. Der er der en del, man ikke kan undvige sig fra. Derfor er det eksempel ikke det nemmeste at sammenligne med. Nordre Havnekaj der er der jo lavet en plan for hvor meget der kan bygges, og hvor højt må det være. Så hvis du ser på, hvordan det så ud først og sammenligner med det, der er bygget, så er det jo heller ikke en til en det samme.
Det, der også er væsentligt at forstå, er at man sagtens kan ændre i en kommuneplan. Det kræver bare et tillæg til kommuneplanen. Det står byrådet frit for at forkaste en lokalplan, samt at vedtage et tillæg til den kommuneplan, der er vedtaget. Så hvis byrådet eksempelvis kan samle flertal for, at der alligevel ikke må bygges 3.500 etagemeter, men i stedet 2.000. Hvis byrådet beslutter at man alligevel ikke vil have både bolig og erhverv, så kan flertallet godt beslutte det. Det vil borgmester, Kasper Ejsing Olesen dog personligt være modstander af.
Så man kan godt ændre i Kommuneplanen, hvis der bliver lavet et tillæg til den?
– Ja det kan man godt, hvis der opstår noget, vi ikke havde tænkt på. Så kan der godt laves et tillæg til kommuneplanen. Hvis der fx er noget, der er udlagt til landbrugsjord og en bonde gerne vil have en svinefarm, så kan vi godt lave et tillæg, fordi det havde vi ikke tænkt på, da vi lavede kommuneplanen. Hvis vi gør det her, så kan vi bare komme til at virke utroværdige, og det er det, jeg er nervøs for, der sker, hvis vi ændrer i det her. Efter min mening så kan vi ikke diskutere antallet af etagemeter, og om der skal være erhverv.
I et læserbrev tidligere i dag stillede Niels Erbo Andersen også spørgsmål til, hvordan Kerteminde Boldklub er sikret, hvis der kommer klager fra kommende beboere i byggeriet over støj fra boldbanerne. Det er også et spørgsmål, der er mange, der har stillet til KJ Avis.
– Boldklubben skal ikke flytte banen mere end der allerede er lagt op til, som er tre meter, og så skal multibanen flyttes. Når det handler om støj, så er det en beregning, der ligger til grund. Det er ikke noget særskilt for Kerteminde, det er dansk lovgivning. Der bliver lagt en værdi ind. Så selvom der kommer et brøl en gang imellem når KB scorer, så er det ikke noget, der får indflydelse. Lyset fra kunstgræsbanen er heller ikke noget, der får indflydelse. Boldklubbens aktiviteter er lagt ind i det skema, der ligger til grund for det byggeri, der er lagt op til. Så medmindre KB beslutter sig for at sætte et stort lydanlæg op, så er der ikke noget i det, de foretager sig nu, der kan få indflydelse. Heller ikke Kerteminde Cup, der afvikles en gang om året.
Kasper Ejsing Olesens modstand mod at ændre i eksempelvis antallet af etagemeter og byggeriets anvendelse i et eventuelt tillæg til kommuneplanen, handler især om det signal til kommende investorer, en sådan ændring ville sende. Så politikere i byrådet skal ikke regne med borgmesterens stemme, hvis et sådant forslag kommer.
– Så ville jeg nok sige, at det skulle du have tænkt på noget før og spørge om, hvorfor i alverden vi så stemte kommuneplanen enstemmigt igennem, slutter han
Der er borgermøde om det, efterhånden ret omtalte byggeri, i morgen mandag 4. september kl. 17:00 i caféen i Kerteminde Idrætscenter.
