Borgmester, Kasper Ejsing Olesen, hævdede under valgkampen i 2017, der kunne spares 10-15 ansatte i kommunens ledelse og administration. I hans første borgmesterperiode er der i stedet kommet 36 flere til. Foto: Arkiv
Da Kasper Ejsing Olesen i 2017 gik til valg for at blive borgmester, var en af hans pointer på vælgermøderne, der kunne spares 10-15 ansatte på ledelse og administration. I hans første borgmesterperiode 2018-2021 er antallet i stedet steget med 36. Men det er der, ifølge Kasper Ejsing Olsen, en god forklaring på.
KJ Avis har modtaget mange henvendelser fra jer læsere, der hævder Kerteminde Kommune bruger uforholdsmæssigt mange penge på ledelse og administration. Derfor har KJ Avis undersøgt de kommunale nøgletal fra Indenrigs,- og Boligministeriet i perioden 2018-2021 og sammenlignet dem med de kommuner, Kerteminde Kommune normalt sammenligner sig med.
Kerteminde Kommune havde i 2021 372 ansatte i ledelse og administration. Hvis man havde haft det samme antal ansatte i ledelse og administration per 1000 indbyggere, som man har i Nordfyns kommune, så havde man haft 324 – altså 48 årsværk færre. Det viser en opgørelse af de kommunale nøgletal fra Indenrigs- og Boligministeriet.
Kasper Ejsing Olesen fortalte på vælgermøder, da han kandiderede til at blive borgmester i Kerteminde Kommune, at han mente der kunne spares 10-15 stillinger på lige netop ledelse og administration. I stedet er det kommunale nøgletal for ledelse og administration for Kerteminde Kommune steget fra 14,0 ansatte i 2018 til 15,5 ansatte i 2021. Altså en stigning på 36 årsværk i Kasper Ejsing Olesens første periode som borgmester.
”Der er faktisk en god forklaring. I 2018 kom der en rapport fra KLK (Kommunernes Landsforenings konsulentfirma), som der blev brugt i det budget, der skulle lægges. Den rapport konkluderede, der skulle fjernes opgaver fra de decentrale enheder, der i stedet kunne løses centralt. På det tidspunkt sad man ude på skolerne, plejehjemmene og børnehaverne og lagde vagtplaner, lavede løn, godkendte buskort og alle mulige andre administrative opgaver. Det endte vi med at lægge ind og løse centralt, så medarbejderne ude på de decentrale enheder i højere grad kunne bruge tiden på deres kerneopgaver. Derfor kommer tallet for den centrale ledelse og administration i Kerteminde Kommune til at se højere ud. Men jeg vil vove den påstand at det samlet set har været en god idé at gøre det, vi gjorde ud fra et økonomisk perspektiv”, forklarer Ejsing Olesen.
Kerteminde Kommune brugte altså i 2021 15,5 stillinger på ledelse og administration per 1000 indbyggere. De kommuner, Kerteminde Kommune normalt sammenligner sig med er: Assens, Nordfyn og Middelfart. Alle tre kommuner havde i 2021 færre ansatte i ledelse og administration end Kerteminde Kommune. Nordfyns havde 13,5 stillinger på ledelse og administration per 1000 indbyggere, Assens havde 13,8 og Middelfart havde 14,5.
”Men du kan vel ikke vide med sikkerhed, at det der er sket i Kerteminde Kommune ikke også er sket i de andre kommuner”?
”Nej – det har du fuldstændig ret i. Jeg siger bare at de nøgletal, der er tilgængelige fra de enkelte kommuner ikke nødvendigvis er et retvisende billede af, hvordan tingene er. Flere kommuner konterer også forskelligt, så der kan også på den måde være en usikkerhed i tallene. Dertil kommer nogle politiske beslutninger, vi har truffet, som f.eks. at have en skoleleder på alle skolerne, hvor andre kommuner har en skoleleder til flere skoler. Men dengang jeg blev borgmester, var anbefalingen at alt skulle centraliseres. Derfor faldt de decentrale tal, mens de centrale tal steg. Nu er der i højere grad tegn på, der kommer til at finde en decentralisering sted igen, fordi flere af de decentrale enheder, gerne vil have de opgaver tilbage igen. Heri ligger forklaringerne, men det gør ikke, at vi ikke hele tiden skal være nysgerrige og insistere på, det skal gøres på en smartere måde”, slutter han.
Der skal spares på det område
Dykker man dybere ned i tallene, kan man også se, Kerteminde Kommune er den kommune, hvor tallet er vokset mest. Fra 14,0 i 2018 til 15,5 i 2021. Altså en vækst på 1,5 ansatte i administration og ledelse per 1000 indbyggere. Nordfyn er vokset fra 12,1 til 13,5. Altså med 1,4 ansatte. Middelfart er vokset fra 13,8 til 14,5. Altså med 0,7 ansat, mens Assens er faldet fra 14,0 til 13,8. Altså et fald på 0,2 ansat i samme periode.
Nye Borgerliges repræsentant i byrådet, Malte Jäger, har ved flere lejligheder foreslået, der blev sparet på lige netop ledelse og administration i Kerteminde Kommune.
”Som jeg sagde i den kommunale valgkamp: Der bliver brugt alt for mange millioner af kroner på administrative ansatte i Kerteminde Kommune. Og det er med administrative ansatte som med så meget andet, hvis ikke vi løser problemet, så vokser det. For at få råd til børn og unge, ældre og handicappede og alle andre grupper i kommunen, så skal vi før end senere have stoppet vores kommunale overforbrug på administrative medarbejdere. Jeg prøvede at få de andre med til at spare mere på bureaukratiet i budgetforhandlingerne, men de andre ville ikke være med. Det kan være, de andre får øjnene op, når de ser de her tal. Det håber jeg. Jeg vil i hvert fald fortsat kæmpe for besparelser på bureaukratiet”, forklarer Malte Jäger
Kommunaldirektør Inger Marie Vynne var for nylig ude at sige, der kommer til at finde besparelser sted. Da hun bliver præsenteret for de kommunale nøgletal fra Indenrigs- og Boligministeriet, udtaler hun:
”Jeg ved, der er stor forskel på, hvordan man konterer den slags ude i de enkelte kommuner. Når det så er sagt, så kommer vi den kommende tid til at se hele vejen rundt i organisationen, når vi skal finde besparelser. Også på ledelse og administration”, forklarer hun
