Jan Johansen er tilbage i Kerteminde Kommunes byråd efter 12 års fravær. Tre perioder i Folketinget har bekræftet ham i, det stadig er vigtigt at turde sige fra og stemme for det, man tror på. Her ser han tilbage på byrådet anno 2009, 12 år i Folketinget og frem mod de udfordringer, Kerteminde Kommune står med i 2023.
”Vil du have kaffe?”
Det er egentlig ikke et spørgsmål. Jan Johansen er allerede i gang, inden jeg når at svare ja tak.
”Skal du egentlig ikke holde dig i ro, nu hvor du lige er blevet opereret og har fået nyt knæ”?
”Jeg må gerne bevæge mig til smertegrænsen”, smiler han
Det virker som om, lægen og Jan Johansen har forskellige opfattelser af smertegrænsen.
I hans hus tæt ved vandet i Munkebo, sidder vi i køkkenet og taler. At Jan Johansen er en atypisk politiker, står ret hurtigt lysende klart. Det er ikke fordi, han ikke ved, hvad andre gerne vil have ham til at gøre. Det er han udmærket klar over. Men hvis han ikke selv tror på det, så går han sine egne veje.
”Sådan har jeg altid haft det. Det har også givet mig nogle tæsk en gang imellem. Henrik Sass Larsen talte ikke til mig i tre år, da jeg stemte mod dagpengereformen”, erindrer han.
Et bemærkelsesværdigt liv
Den nu 67-årige pensionist reflekterer over det bemærkelsesværdige liv, han har levet. En barndom i Svendborg blev byttet ud med en ungdom i Munkebo, da Lindø blev opført. En forkert omgangskreds og nogle forkerte beslutninger, betød Jan blev en slagsbror og fik et par betingede domme for den del. Som 15-årig drog han til søs og fandt ud af, der var mennesker, der ville ham det godt. Ligesom han lærte, der var andet i livet, end den skole, han havde haft det svært i.
Hjemme i Munkebo igen fik han hyre på Lindø værftet – ligesom sin far. Der stod det hurtigt klart, at Jan havde et talent for at organisere. Han kom ind i fagbevægelsen og steg hurtigt i graderne. De slagsmål Jan Johansen tog som tillidsmand for bedre vilkår til sine ansatte affødte respekt. Selv blandt hans modstandere.
Efter 28 år på Lindø blev Jan Johansen flyttet til SID i Munkebo. Kampen for de svageste i samfundet, fyldte fortsat i ham. Det var derfor helt naturligt, han var at finde i byrådet i den daværende Munkebo Kommune fra 1997-2006. Efter Kommunalreformen hed det Kerteminde Kommunes byråd fra 2006-2011 inden Folketinget kaldte.
Der er fortsat en episode i lokalpolitik, der nager Jan Johansen. Ved kommunalvalget i 2009 meldte hans partifælle, Sonja Rasmussen sig ud af partiet på valgaftenen og blev selv borgmester fremfor at gøre socialdemokraten Palle Hansborg-Sørensen til borgmester igen.
”Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet i politik. Det var for mig at se politisk prostitution. Jeg har set det nogle gange og ser det stadig, hvor politikeres egne ambitioner står over alt andet. Deres karriere er vigtigere, end at være loyal mod de mennesker, der har stemt på en. Det er vigtigere at få sit eget navn frem for enhver pris. Uanset hvor mange fjender, man skaber på sin vej. Der er bare en tendens til, de mennesker man på den måde har fået gjort til sine fjender, for at fremme sin egen karriere, dem møder man igen”, forklarer han
Har du aldrig været fristet af ”hvis jeg lige tager æren for det, skyder skylden på en anden eller tilføjer en et politisk nederlag, så jeg står selv bedre”?
”Aldrig. Det der spil, kan jeg slet ikke se mig selv i. Jeg skal kunne se mig selv i spejlet”
Tre års tavshed
Den måde at se det politiske spil på, har også givet Jan Johansen nogle tæsk i politik. Han stemte imod dagpengereformen i 2014, fordi det var hans opfattelse, der ville være mange flere, end de 2.000-4.000 mennesker, der var meldt ud, der ville blive berørt af reformen, der i realiteten ville blive berørt af den. Det skulle vise sig, Jan Johansen havde ret. Det var tættere på 60.000.
Jan Johansens – eller skurvognspolitikeren, som han blev kaldt på Christiansborg – beslutning om at gå imod partiet, betød der gik tre år, før gruppeformanden Henrik Sass Larsen talte til ham igen.
”Jeg har engang fået at vide, at den der taler først, har tabt. Tre år senere kom jeg ud efter at have trænet inde på Christiansborg. Så stod Henrik Sass Larsen der. Han talte til mig, da jeg kom ud. Det var ikke noget vigtigt. Men han talte først”, smiler Jan Johansen.
Lokalpolitisk comeback
Ved kommunalvalget i 2021 vidste han godt, han ikke ville tage en periode mere i Folketinget. Derfor stillede han op i lokalpolitik igen, for at hjælpe Kasper Ejsing Olesen med at blive genvalgt som borgmester. Det lykkedes og Jan Johansen viste sig endnu engang som en stor stemmesluger. Det var kun Konservatives Klavs Norup Lauridsen og borgmester Kasper Ejsing Olesen, der fik flere stemmer end ham.
Men det år, hvor Jan Johansen både var Folketingspolitiker og byrådspolitiker, hvor han sad som formand for Ældre,- Handicap- og Sundhedsudvalget, er ikke et år, Jan Johansen er specielt stolt af.
”Det er for meget. Du ender med ikke at være nok til stede nogle af stederne. Jeg gik faktisk hen til Malte Jäger og sagde til ham, at hvis han kom ind i Folketinget, så skulle han overveje at forlade byrådet. Det var et hårdt år”, forklarer han
Ved det nyligt overståede Folketingsvalg stillede Jan Johansen ikke op igen, selvom både parti og Statsminister ønskede det. Nu er han pensionist.
Hvad får du så tiden til at gå med?
”Han er en elefant i en glasbutik, når han ikke har noget at lave” kommer det inde fra stuen, hvor Jans bedre halvdel sidder. Jan Johansen smiler lidt for sig selv og nikker. ”ja, jeg bruger jo nok lidt mere tid på mit byrådsarbejde nu, end det egentlig var planen. Men det har jeg det godt med. Jeg synes jo lidt, jeg skylder. Og jeg gider ikke begynde at spille golf”, griner han.
“Hvad har ændret sig i lokalpolitik i de næsten 12 år, du har været væk”?
“Faktisk ikke så meget, som jeg troede. Vi står naturligvis med nogle store udfordringer med budgetterne nu. Det har vi også gjort før. Det er hårdt, når der skal spares og det kan gå udover nogle mennesker. Men det er det, vi er valgt til. Så har den Fjernvarmesag fyldt meget. Det er en af de sager, hvor jeg er nødt til at gøre, hvad jeg selv tror på. Jeg tror ikke på, en lokal varmeforsyning er den bedste løsning” forklarer han
”Hvad nu hvis det ender med, din gruppe synes det – melder du dig så ud af Socialdemokratiet”?
”Jeg melder mig aldrig ud af Socialdemokratiet. Men man kan jo godt melde sig ud af sin gruppe, uden at melde sig ud af partiet”, smiler han
Jan Johansen er stadig sin egen. Han kæmper for det, han tror på. Også selvom han ved, det ikke nødvendigvis er populært blandt sine egne. Sådan er Jan Johansen. Det har han altid været og det er der intet, der tyder på, han stopper med.
