Initiativtagerne bag det nye kunstværk på netstationen på Kristine Rudesvej håbede, at det kunne forebygge graffiti. Men under en uge efter ferniseringen er værket allerede blevet udsat for hærværk


Træk i pilen til højre og venstre for at se forskellen på kunstværket før og efter graffitien. Foto: Michael Rathje/Laura Højris From Petersen
Det er præcis en uge og en dag siden, at der blev holdt officiel fernisering for det nye kunstværk på netstationen på Kristine Rudesvej i Kerteminde.
El- og fiberselskabet NEF, der ejer netstationen, besluttede tidligere på året at få to lokale kunstnere til at udsmykke bygningen efter flere klager over graffiti.
Tanken var, at et færdigt kunstværk ville gøre netstationen mindre attraktiv for graffitimalere, fordi den ikke længere fremstod som en tom og grå flade.
Det håb ser dog allerede ud til at være blevet udfordret.
Hvornår hærværket præcist er blevet begået, er endnu uvist, men da Kjerteminde Avis’ journalist lørdag aften kom forbi netstationen, var der allerede malet graffiti på kunstværket.
Direktør for NEF, Marianne Eriksen, lægger ikke skjul på sin skuffelse.
– Jeg synes, det er mangel på respekt. Det er en hån mod kunstnerne og deres arbejde og kreativitet. Det gør det nødvendigvis heller ikke kønnere. Jeg synes, det er superærgerligt, siger Marianne Eriksen.
NEF har desuden besluttet at politianmelde hærværket.
– Det er vores ejendom, og vi synes selv, at vi har forsøgt at gøre noget positivt. Derfor er det svært at se noget godt argument for det her, siger hun.
Ifølge Marianne Eriksen har kunstner Michael Grønlund vurderet, at skaderne ikke umiddelbart kan fjernes uden konsekvenser for værket.

Mandag den 10. august inviterede NEF til fernisering af netstationen på Kristine Rudesvej i Kerteminde. Her holdt Marianne Eriksen, direktør for NEF, den indledende tale. Foto: Laura Højris From Petersen
Efterlyser dialog
Det er de lokale kunstnere Gitte Skovmand og Michael Grønlund, der står bag udsmykningen af netstationen.
Selvom Gitte Skovmand også kalder episoden ærgerlig, ser hun samtidig en mulighed for dialog.
– Det er superærgerligt, at det er sket på så kort tid. På den anden side er det svært at blive alt for ærgerlig over det, for det er jo altid lidt særligt, når man overlader noget til det offentlige rum, siger hun.
Hun hæfter sig ved, at graffitimaleren tilsyneladende har undgået at male direkte oven på værkets centrale motiver.
– Det bedste ville være, hvis man kunne få en dialog med vedkommende. Det er tydeligvis en person med noget på hjerte, og måske er det et ungt menneske, der mangler et sted at gå hen og male graffiti, siger Gitte Skovmand.
Til daglig driver hun galleri i Kerteminde og underviser unge i kunst på en ungdomsskole i Odense.
Marianne Eriksen håber også på at få en forklaring.
– Det ville være dejligt, hvis personen bag ville stå frem og fortælle, hvilket motiv der ligger bag, siger hun.


