Munkebo Kulturhus fejrer lørdag 4. oktober sit 15 års jubilæum. Ikke færre end 40 vidt forskellige hold og omkring 300 deltagere nyder godt af husets sociale samvær og glæden ved fællesskabet

Pia Andersen er glad for det fællesskab, hun har fundet i keramikværkstedet i Munkebo Kulturhus. Holdet er en af de ialt 40 forskellige grupperinger, der kommer fast i huset. Foto: Jens Jørn Fischer
Munkebo kan fejre en succes i byen dette efterår. En idé undfanget for 15 år siden er nu blevet en stor teenager med masser af succes, selvtillid og charme: Munkebo Kulturhus fejrer 15 års jubilæum i morgen, lørdag 4. oktober.
For det er et kulturhus, som har haft vokseværk. Fra en beskeden start i nedslidte lokaler til i dag over 300 aktive brugere fra hele kommunen fordelt på 40 grupper med vidt forskelligt indhold. Mændene har hængt lidt efter kvinderne, men de er ved at komme efter det. Til adskillige aktiviteter er der ligefrem venteliste. Men fødslen for 15 år siden var hård.
Lokalerne lignede noget, der var løgn, husker kulturhusets formand, Willy Anderskov, som har været med alle årene, og som undervejs er løbet med byens Ildsjælepris og titlen som Årets Borger 2016. De første medlemmer smøgede selv ærmerne op, og satte de tidligere SFO-lokaler på den nu lukkede Troelskærskolen i stand til et nyt indhold og en ny fremtid.
I dag flyver spånerne lystigt på træværkstedet, og kreativ keramik står i kø for at blive brændt. Mænd, kvinder, unge og ældre. Som nævnt mødes 40 grupper her med hinanden og er sammen om deres passion. Det er nemlig de to dimensioner, huset bygger på. Det sociale samvær og glæden ved den fælles interesse.
Det kan Jørgen Brandt skrive under på. Efter han gik på Arne-pension og flyttede til Munkebo for syv år siden, manglede han et netværk.
– Nu kommer jeg ud, og snakker med nogle mennesker. Det kan man ikke med plæneklipperen derhjemme, siger han med et smil, mens han står ved trædrejebænken og tryller med træet.
Snakken går som det naturligste i verden blandt mændene i kulturhusets træ- og metalværksted og ikke mindst i kaffepauserne. For snakken og samværet er lige så vigtigt som tingene, der bliver lavet.
Lars ”Jummer” Jensen kom på førtidspension og fik alt for meget tid i hverdagene. Kammeraterne gik stadig på arbejde, og det efterlod ham i et tomrum. For et par måneder siden begyndte han at komme i kulturhusets smedeværksted.
– Det sociale her i huset betyder rigtigt meget for mig, og det er meget bedre end at sidde hjemme med dage, der føles tomme, fortæller Lars Jensen.
Listen over aktiviteter, man kan kaste sig over i Munkebos Kulturhus, er næsten overvældende. Der er modige kvinder og modige mænd (grupper for borgere, som er ensomme og/eller har angst). Osteholdet for oste-feinschmeckere, der producerer med lokal mælk og giver sig tid til det sociale, for osteproduktion tager tid. Simremændene og Tøsegruppen? Jo, rigtig gættet, det handler om mad og snak. Lindø-dag naturligvis. En gang hver måned.

Lars “Jummer” Jensen har stor glæde af det sociale liv i Munkebo Kulturhus. Han kom på førtidspension og fik pludselig alt for meget tid i hverdagene, mens kammeraterne stadig gik på arbejde. Han begyndte for nylig at komme i smedeværkstedet, og det har han ikke fortrudt. Foto: Jens Jørn Fischer

Når man savner selv røvhullerne på sin gamle arbejdsplads, må man finde på noget nyt som pensionist, som Svend Petersen bramfrit udtrykker det. Efter 50 år bag en drejebænk er han meget glad for det sociale aspekt i kulturhuset. Foto: Jens Jørn Fischer

Willy Anderskov er formand for Munkebo Kulturhus og var selv med til at ombygge de gamle SFO-lokaler på den nu nedlagte Troelskærskolen i Munkebo for 15 år siden. Han er blevet hædret for sin indsats med både Ildsjæleprisen og titlen som Årets Borger i 2016. Foto: Jens Jørn Fischer
På keramikholdet denne aften, hvor Kjerteminde Avis er på besøg, er der alene kvinder rundt om bordet. Men mænd er velkomne og dukker også op, forsikrer de fremmødte. Her er der både øvede og uøvede fingre og hænder på spil i keramikkens skønhed, og koncentrationen er høj. Ingen larm, men bare ro og fred.
– Jeg håber, man vil sige om vores hold, at stemningen, ånden og viljen til at hjælpe hinanden beskriver det bedst. Vi mødes om keramikken, men kommer for det sociale, siger holdets tovholder, Susanne Greenwich-Wagner, som også startede keramikværkstedet i sin tid.
Nu kører der to keramikhold om ugen, og her er venteliste. Ligesom på kulturhusets hold med overvejende mænd er kaffepausen helt central for keramikholdet med kvinderne i overtal. Her er blandt andre mor og datter med henholdsvis 13 og tre års fremmøde i huset.
– Jeg kan ikke læse eller skrive, men jeg er blevet så godt modtaget på holdet. Man bliver ikke bedømt, fortæller datteren Pia Andersen, mens snakken og samværet summer rundt om bordet.
– Jeg løfter mange sårbare mennesker på mit hold. En kan begynde at græde, og alt det har vi plads til og rummer på holdet, siger Susanne Greenwich-Wagner.
På den lille intimscene ved siden af er jam-musikere klar til at gå i gang, og Willy Anderskov fortæller, at til kulturhusets revy sidder revyorkestret på den meget lille trappe, som fører op til stensliberiet og keramikværkstedet. Sådan indretter sig man sig i Munkebo Kulturhus, og finder en løsning, når der skal være plads til alle.
I anledning af 15 års jubilæet afholdes reception for Munkebo Kulturhus i morgen, lørdag 4. oktober klokken 10-14, hvor blandt andet Munkebo Revyen og Jazz Flavour vil sørge for underholdningen.

John Svejstrup og Erik Sørensen gør klar til et par hyggelige jam-timer. Foto: Jens Jørn Fischer


