Dansk Miljørådgivning mener ikke, det kan afvises, at byggeaffald i jorden ved Kerteminde Biogas indeholder asbest, PCB og tungmetaller, og anbefaler derfor, at området anmeldes som et affaldsdeponi til Region Syddanmark

I 2013-14 blev der på adressen Odensevej 252 nedrevet ialt syv bygninger for at give plads til Kerteminde Biogas. Cirka 100 tons byggeaffald blev nedgravet og genanvendt til biogasanlæggets bygninger, men forekomsten af sundhedsskadelige stoffer har ikke kunnet udelukkes. Foto: KJ Avis
Dansk Miljørådgivning kan ikke udelukke, at der gemmer sig asbest, PCB eller andre sundhedsskadelige stoffer i de cirka 100 tons byggeaffald, som er genanvendt til etableringen af nye bygninger ved Kerteminde Biogas.
Sagen er taget op af Anne Fiber (K) på vegne af den konservative byrådsgruppe. Hun rejste på byrådsmødet i april en såkaldt initiativretssag, hvor hun stillede forslag om at få foretaget prøver af det nedgravede byggeaffald for at få fastslået eventuelle miljømæssige forhold. Plan- og Teknikudvalget besluttede på den baggrund på sit møde i juni at få foretaget nærmere undersøgelser, og resultatet af disse foreligger nu.
Medarbejdere fra Dansk Miljørådgivning har været i kontakt med både biogasanlæggets ejer, tidligere borgmester Hans Luunbjerg, den virksomhed, der nedrev ialt syv bygninger og gravede byggeaffaldet ned, og den vognmand, der fjernede det byggeaffald, som ikke blev gravet ned på grunden.
Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal alt affald afleveres til godkendte modtageanlæg, men ren beton, tegl, mursten og sten må dog gerne genanvendes til for eksempel etablering af pladser og veje.
I sagen om Kerteminde Biogas har det dog ikke været muligt at fastslå med sikkerhed, at det nedgravede byggeaffald udelukkende består af rene materialer, der gerne må genanvendes. Problemet er, at der ikke foreligger dokumentation for bortkørt affald eller tilstrækkelig fotodokumentation for nedrivning og nedgravning af byggeaffald.
Derfor har Dansk Miljørådgivning ikke kunnet udelukke, at der i det nedgravede byggeaffald er materialer, som indeholder for eksempel asbest, PCB og tungmetaller. Men eftersom området er afdækket med rene materialer og delvist asfalteret, vurderes det dog, at der ikke er kontaktrisiko med det nedgravede byggeaffald.
Politikere afgør næste skridt
Dansk Miljørådgivning anbefaler, at området for nedgravet byggeaffald kortlægges som muligt forurenet for at sikre, at der ved fremtidige gravearbejder og lignende tages hensyn til byggeaffald i jorden.
Plan- og Teknikudvalget skal på sit næste møde tage stilling til, hvad der skal ske i sagen om det nedgravede byggeaffald. Ifølge administrationens sagsfremstilling er der to muligheder:
Byggeaffaldet kan anmeldes som et affaldsdeponi til Region Syddanmark, hvorefter arealet eventuelt vil blive registreret som en kortlagt jordforurening.
Eller der kan foretages prøveopgravninger af byggeaffaldet med henblik på at fastslå, om det er forurenet. Hvis man i så fald når frem til, at der er tegn på forurening, skal regionen orienteres med henblik på en eventuel kortlægning af affaldsdeponiet.
Administrationen anbefaler, at politikerne vælger første mulighed, altså at anmelde byggeaffaldet som et affaldsdeponi til Region Syddanmark. Kortlægning vil ikke koste Kerteminde Kommune noget, mens der i tilfælde af prøveopgravning vil komme udgifter til konsulentydelser.