Kerteminde Biogas fik nedrivningstilladelse til syv bygninger under påskud af, at de var opført i et bestemt år. Den urigtige oplysning kan have sparet Hans Luunbjerg for en stor regning, men kostet miljøet dyrt, mener ekspert.
Et forkert opførelsesår på en bygning i en nedrivningsansøgning fra Hans Luunbjerg, betød at en stor del af byggeaffaldet aldrig blev undersøgt for det farlige stof PCB. Foto: Arkiv
I 2013 og 2014 rev Hans Luunbjerg syv bygninger ned på den ejendom, hvor det store biogasanlæg i dag er opført. Kerteminde Kommune havde udstedt tilladelse til nedrivningen på baggrund af Hans Luunbjergs påstand om, at bygningerne skulle være opført i 1977.
Men den information er urigtig, og den kan ifølge en ekspert have sparet Kerteminde Biogas for en anseelig udgift.
– Under forudsætning af, at den forkerte oplysning er givet bevidst, så er det bedrageri jvf straffelovens §279. Der er tale om en uberettiget vinding ved retsstridigt at fremkalde en vildfarelse. – Carsten Munk-Hansen, juraprofessor ved Aalborg Universitet og tidligere formand for Planklagenævnet.
Alle bygninger, der er opført eller renoveret mellem 1950 og 1. januar 1977 skal undersøges for asbest, tungmetaller og særligt det giftige stof PCB, hvis de skal rives ned. PCB blev i den periode anvendt i maling, fugemasse og i elinstallationer, men er i dag kendt som et af de 12 mest miljøskadelige stoffer i verden.
– Det er en ret bekostelig affære, hvis det viser sig, at der er PCB i bygninger. Først skal byggeaffaldet renses, og så skal det sorteres og køres på særlige depoter, der må modtage den slags affald. Det kan let løbe op i flere hundrede tusinde kroner per bygning, forklarer Lisbeth Odsbjerg, der er markedschef for bygningsforurening for det rådgivende ingeniørfirma, Rambøll.
Ingen af de syv bygninger, Hans Luunbjerg rev ned, blev bygget i 1977, som han skrev det i sin ansøgning til kommunen. I virkeligheden blev tre af dem opført mellem 1962-1972, mens to andre blev opført i henholdsvis 1902 og 1927. Bygninger, der er renoveret med eksempelvis maling, nye ruder og fuger i perioden 1950-1977 skal også undersøges for PCB. KJ Avis har ikke fundet informationer om, at de to bygninger fra 1902 og 1927 skulle være renoveret i perioden 1950-1977.
Ansøgningsskemaet, som det så ud i 2014, da Hans Luunbjerg netop var blevet borgmester.
Mindst tre af bygningerne ville altså – hvis det var blevet skrevet i ansøgningen – have været genstand for undersøgelser.
Da Kjerteminde Avis fik udleveret sagens akter, var redaktionen først af den opfattelse, at den udfyldte ansøgning udelukkende gjaldt den sidste stald, der stod tilbage i 2014.
En jurist i Kerteminde Kommune oplyser imidlertid i et mailsvar til Kjerteminde Avis, at der er kommunens opfattelse, at det udfyldte PCB skema er gældende for alle de syv bygninger, der blev revet ned.
Hans Luunbjerg, da du i 2014 ansøgte om at rive den sidste stald ned, før du skulle opføre kyllingestaldene, skrev du at den gamle stald var opført i 1977. Det er den jo ikke. Den blev opført i 1972. Hvorfor skrev du 1977?
– Opførelsesåret blev oplyst af den tidligere ejer af ejendommen, som selv havde bygget den,
Alle syv bygningers reelle opførelsesår fremgår af BBR-registret som Hans Luunbjerg selv vedhæftede i sin ansøgning til kommunen. Men det dokument har Kerteminde Kommune tilsyneladende ikke kigget nærmere på. Ingen af de syv bygninger, der blev nedrevet, var opført i 1977.
– Kommunen skal tjekke oplysningerne i ansøgningen. Det forkerte år virker påfaldende, da det har afgørende betydning for vilkårene og prisen på nedrivningen. Forvaltningen står imidlertid i den situation, at menige medarbejdere skal tjekke deres egen borgmester, som er daglig leder af forvaltningen, siger kommunalforsker Roger Buch.
Byggeaffald brugt på grunden i dag
Kerteminde Biogas i nyere tid.
Da Kerteminde Kommune i sin tid gav nedrivningstilladelse, tillod den samtidig Kerteminde Biogas selv at knuse betonen fra bygningerne.
Hans Luunbjerg, hvad gjorde du med de 100 ton beton, der var byggeaffald efter nedrivningen?
– De blev genanvendt på matriklen, svarer han i en mail til Kjerteminde Avis.
Der er altså 100 ton genbrugt byggeaffald, der aldrig er blevet undersøgt for miljøgiftige stoffer. Hvis der har været PCB i byggeaffaldet, kan det have haft konsekvenser for både mennesker og miljø, fortæller Lisbeth Odsbjerg.
– Generelt har man jo en lovmæssig forpligtelse til at fjerne og udsortere miljøfremmede stoffer i forbindelse med nedrivningsopgaver. Det kan desuden være med til at sprede forurening, hvis reglerne ikke overholdes.
PCB er – ud over at være farlig for miljøet – et stof, der kan overføres til mennesker gennem kost, ved indånding og ved hudkontakt.
– Det vil sige, at hvis der er PCB i en bygning, der bliver nedrevet, som ikke bliver håndteret korrekt, vil der være risiko for, at de mennesker, der håndterer det, kan blive udsat for PCB-holdigt støv via indånding og berøring. PCB kan ophobes i kroppen. Det kan føre til skader på leveren, immunapparatet og det mistænkes også for at være kræftfremkaldende, siger hun og henviser til Miljøstyrelsens hjemmeside.
I Hans Luunbjergs ansøgning om nedrivningstilladelse svarer han kategorisk, at der ikke er PCB i byggematerialet. Kjerteminde Avis har ikke fundet oplysninger, der tyder på, at Hans Luunbjerg undersøgte bygningerne.
Hans Luunbjerg, hvorfor testede du ikke bygningerne for PCB?
– Kejrup Gods Aps foretog nedrivning af bygningerne ud fra vilkårene i nedrivningstilladelsen, skriver han.
Det fremgår ikke af de udleverede akter i sagen, at Kerteminde Kommune kontrollerede, hvad der skete med de i alt 240 tons byggeaffald. Hans Luunbjergs eget firma, Diget Landbrug, var et af de i alt tre firmaer, der blev hyret til at håndtere affaldet.
Ifølge nedrivningsansøgningen var der også tale om 40 tons asbest. Heller ikke det kontrollerede Kerteminde Kommune bortskaffelsen af, selvom Hans Luunbjerg en måned tidligere havde fået en bøde for at smide netop asbest i en nærliggende skov.
Udover dig selv, der var borgmester, hvem overvågede så nedrivningen og behandlingen af byggeaffald fra Kerteminde Kommune?
– Overvågning af nedrivning af bygninger hører ikke under borgmesterens ansvarsområde, det ligger ved det relevante fagpersonale i den afdeling af den kommunale administration der har det som ansvarsområde, svarer Hans Luunbjerg i en mail til Kjerteminde Avis.
Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014-2017. Foto: Emil Andresen
Fordi sagen er ti år gammel, ville den ikke i dag kunne køre ved en domstol. Havde nogen til gengæld anmeldt sagen dengang, er der et særligt sted i Affaldsbekendtgørelsen under Miljøbeskyttelsesloven, en anklager skulle kigge på.
I bekendtgørelsens §79 står det nemlig, at den der ‘undlader at foretage screening og kortlægning’ ifm med nedrivning af bygninger kan straffes med bøde.
Straffen kan dog udvides, står der, hvis det kan bevises, at undvigelsen er ‘begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser’.
I sådan et tilfælde kan den ansvarlige straffes med op til to års fængsel.
Kerteminde Kommunes politikere arbejder lige nu på at finde ud af, hvad der skal ske med Kerteminde Biogas og dets store anlæg. Virksomheden er i drift uden en gyldig miljøgodkendelse, og umiddelbart kan politikerne vælge enten at kræve virksomheden revet ned eller give den nye tilladelser.
Kommunen kan udstede en ny miljøgodkendelse, hvis den vurderer, at virksomheden ikke udgør en fare for miljøet.
Hele forløbet omkring nedrivningen af de gamle bygninger ses ikke behandlet i kammeradvokatens rapport. Kommunaldirektør Inger Marie Vynne ønsker ikke at kommentere på oplysningerne om, at Kerteminde Kommune aldrig kontrollerede opførelsesårene på bygningerne, eller hvad der skete med de 240 tons byggeaffald. Hun henviser til den politiske proces, der er i igang.
