Kristian Hald (HS) er rystet over, at et nyt dispositionsforslag for de trafikale ændringer mellem Odense og Munkebo står til at blive over dobbelte så dyrt for først antaget. Han mener, tilhængerne skylder at komme med en forklaring på, hvor pengene skal komme fra
Mobilitetsanalysen opererer med en trafikprognose for 2035, der viser en tre-dobling af trafikken på Kystvejen, fra 3.000 til 9.000 biler i døgnet. På Munkebovej stiger trafikken fra de nuværende 14.500 biler i døgnet til 19.900 biler. Trafikmængden skyldes ikke kun udvidelserne på Odense Havn, men også, at både Kertemindevej og Munkebovej påvirkes af den forventede erhvervsudvikling i Odense Øst og af Odense Havn Dry Port mellem Årslev og Odense. Illustration fra Mobilitetsanalysen
Munkebovej og Kertemindevej mellem Odense og Munkebo skal udvides fra de nuværende to til fire spor, hvis det skal være muligt for Odense Havn at få vedtaget de to ønskede udvidelser. Men nu tyder et nyt dispositionsforslag på, at regningen bliver over dobbelt så høj som først forventet.
I efteråret 2025 anslog en såkaldt mobilitetsanalyse, at alene Kerteminde Kommunes andel af regningen ville beløbe sig til tæt på 100 millioner kroner, helt nøjagtigt 86 millioner kroner plus det løse i form af for eksempel udgifter til eventuel erhvervelse af jord til de forskellige anlægsprojekter.
Hvis man ikke udvider de to nævnte veje (og Østre Ringvej i Odense Kommune, som munder ud i Kertemindevej), vurderes det, at en del mindre lokalveje i Kerteminde Kommune vil blive belastet af øget trafik, formentlig til stor gene for lokalbefolkningen.
Politikerne i Kerteminde Byråd er i formiddag blevet præsenteret for et egentligt dispositionsforslag. Materialet, som Kjerteminde Avis er i besiddelse af, viser, at udgifterne nu er beregnet til 187 millioner kroner, altså over det dobbelte beløb for Kerteminde Kommunes vedkommende.
Hald: Hvor skal pengene komme fra?
Byrådsmedlem Kristian Hald (HS), der er en af de argeste modstandere af at give Odense Havn tilladelse til de nye udvidelser, mener, tilhængerne – blandt andet Konservative, Socialdemokratiet og Venstre – bør komme med et bud på finansieringen af den ekstraordinært store udgift.
– De partier, der fortsat ønsker at presse projektet videre, skylder borgerne et svar på ét helt grundlæggende spørgsmål: Hvor skal de 187 millioner kroner komme fra? Man kan ikke bare vedtage regningen og håbe på, at nogen andre betaler den senere, siger han.
– Hvis tilhængerne af havneudvidelsen mener, at staten skal betale, så bør vi sætte planarbejdet på pause, indtil vi har en klar tilkendegivelse fra Christiansborg. Det giver ikke mening at bruge flere millioner på analyser, hvis finansieringen alligevel ikke er på plads, siger Kristian Hald.
Han brugte i efteråret 2025 sin såkaldte initiativret til at fremsætte et forslag om at stoppe planarbejdet vedrørende to nye lokalplaner for Odense Havn med øjeblikkelig virkning. Selv om Kristian Hald blev bakket op af Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og en enkelt socialdemokrat, Lars Hansborg-Sørensen, blev forslaget nedstemt.
