Efter mere end 20 år som ingeniør og leder har Mettelise Boel Fincks valgt at satse på sin egen virksomhed. En omstrukturering blev anledningen – men ønsket om at arbejde med mennesker på en ny måde var opstået længe før.

Portræt af Mettelise Boel Finck, Foto: Sofie Tasior
For bare et år siden begyndte Mettelise Boel Fincks arbejdsdag foran en computerskærm.
Kalenderen var fyldt med møder, beslutninger og ledelsesopgaver. Som produktionsingeniør og leder var hun vant til en hverdag med struktur, processer og ansvar. En verden, hvor svarene helst skulle kunne dokumenteres, og hvor der gerne måtte være to streger under facit.
En tirsdag sommermorgen ved Nordstrand i Kerteminde ser hendes nye arbejdsdag helt anderledes ud.
25 deltagere ligger på yogamåtter med udsigt over vandet. Sammen med yin-yogainstruktør Tina Eriksen guider Mettelise Boel Fincks deltagerne gennem en kombination af yin-yoga og klangmeditation, som de tilbyder hver tirsdag frem til udgangen af august. Stranden fyldes af lyden af Tinas stemme, der guider deltagerne, mens tonerne fra Mettelises klangskåle breder sig over stranden.
Kontrasten er til at få øje på.
Selv oplever hun ikke, at hun er blevet et andet menneske.
– Jeg er jo bare det samme menneske. Jeg kan godt rumme begge dele, siger hun.
Klangmeditation med Mettelise, Video: Privat
Opsigelsen blev et vendepunkt
Mettelise Boel Fincks er født og opvokset i Kerteminde. Efter uddannelsen som produktionsingeniør førte karrieren hende først til Vestjylland og senere en periode til Australien gennem arbejdet hos Vestas. For omkring 12 år siden vendte hun sammen med familien tilbage til Kerteminde, hvor hun siden har boet og arbejdet i forskellige lederstillinger.
Tidligere i år ændrede en omstrukturering på arbejdspladsen hendes planer.
Hendes Stillingen blev nedlagt.
Hun kunne have valgt den sikre vej og søgt et nyt lederjob. Faktisk nåede hun også at sende en ansøgning afsted. Men samtidig voksede en anden tanke frem.
Kunne hun give den lille virksomhed, hun gennem det sidste stykke tid havde bygget op ved siden af arbejdet, en reel chance?
Det spørgsmål havde hun aldrig forestillet sig, at hun skulle stille sig selv.
For da interessen for klangterapi begyndte nogle år tidligere, var tanken om at leve af det slet ikke til stede.
– Da vi sad på det første kursus, sagde jeg faktisk, at jeg aldrig skulle ud og leve af det her, fortæller hun.

Mettelise på gulvet med klangskål, Foto: Sofie Tasior
Mennesker har altid været omdrejningspunktet
I dag har hun valgt at gå all in på virksomheden Mettelise Boel Fincks – Rum for ro, energi og livskraft, hvor hun arbejder med klangterapi for børn, voksne, virksomheder og institutioner.
Siden marts er virksomheden vokset, og hun har valgt at satse fuldt ud på den.
– Opsigelsen har givet mig muligheden for at træffe det valg, men den er ikke årsagen til, at jeg tror på det, jeg laver, siger hun.
Hun drømmer om at komme endnu mere ud i virksomheder, skoler og institutioner. Ikke nødvendigvis for at lære mennesker at meditere, men for at skabe små pauser i en hverdag, hvor tempoet ofte er højt.
Hun ser ikke klang som en løsning for alle.
Til gengæld tror hun på, at de fleste mennesker har brug for at stoppe op indimellem.
– Jeg ser faktisk ikke mig selv som klangterapeut. Jeg ser mig som formidler af ro og regulering af nervesystemet. Klangskålene er mit redskab, siger hun.
Når hun selv fortæller om sine år som leder, handler det ikke kun om produktion, processer eller resultater.
Det handler om mennesker.
Om at udvikle medarbejdere, skabe trivsel og hjælpe mennesker med at lykkes.
– Jeg oplever et stort behov for pauser, ro og restitution i en hverdag, hvor tempo, krav og stimuli fylder meget. Det er den røde tråd i mit arbejde, uanset om jeg står med børn, voksne eller mennesker på en arbejdsplads. Klangskålene er mit redskab til at skabe de rum.
Alt kan ikke måles
I mere end 20 år har Mettelise arbejdet i en verden, hvor analyser, struktur og dokumentation fyldte hverdagen. Hvor beslutninger skulle kunne forklares, og løsninger skulle kunne bevises.
Nu arbejder hun med noget, der ikke passer lige så let ind i regneark.
– Det kan være svært at komme fra et liv, hvor alt skal have to streger under, til at sige: “Du skal bare mærke.”
Alligevel oplever hun ikke, at hun har lagt sit tidligere arbejdsliv bag sig.
Tværtimod.
– Jeg har brugt meget tid på at få de to verdener til at hænge sammen. Jeg bruger jo stadig hele min måde at tænke på. Jeg er ikke bare ude at slå på en klangskål hele dagen, siger hun med et smil.
Den analytiske tilgang, erfaringen som leder og evnen til at skabe struktur bruger hun fortsat – nu blot i en anden ramme.
Også tilgangen til mennesker er den samme. Hvor hun tidligere arbejdede med at udvikle medarbejdere, skabe trivsel og se mennesket bag rollen, arbejder hun i dag med at skabe ro, nærvær og restitution. Målet er fortsat at hjælpe mennesker – redskaberne er blot nogle andre.
Hun ved godt, at beslutningen kan få nogle til at undre sig.
Den undren har også været der hos hendes nærmeste.
Men selv oplever hun, at beslutningen giver mening.
Ikke fordi hun ved præcis, hvor virksomheden er om fem år.
Men fordi hun har valgt at give den en reel chance.


