Der venter PostNord Danmark Rundt rytterne et privilegie når de kommer forbi Kerteminde

Kjerteminde Avis har testet den 14,2 kilometer lange enkeltstartsrute, som cykelrytterne i PostNord Danmark Rundt skal tilbagelægge hurtigst muligt torsdag 14. august

En cykelrytter. Ja, hvad er en cykelrytter? Der findes ét logisk svar på det spørgsmål: En person, som kører på en cykel. Vi kan det alle sammen. Mange kan køre bil – men ikke alle. Jeg har stadig til gode at møde nogen, som ikke kan sætte sig op på en cykel og balancere de to hjul. Folk uden kørekort møder jeg hyppigt.

I Danmark er det at kunne cykle nærmest en menneskeret. Ikke at have minder om far eller mor – der prustende løber bag små ben, som tæsker pedalerne i pendulfart på den cykel, der den nostalgiske sommermorgen for nylig havde fået afmonteret støttehjulene – kan næsten kategoriseres som et socialt svigt.

Det er muligt, at det er min egen privilegerede opvækst på en villavej i Nordjylland, der har skabt den forestilling: At alle har lært at cykle som en del af deres opdragelse. Noget universelt. En del af vores krav på frihed. Men det er med den præmis, at jeg siden jeg var helt ung har ladet mig fascinere af dem, som kan cykle hurtigere og længere end os andre. Elsket hver sommer til lyden af Jørgen Leth og Dennis Ritter. Forstået smerten i ansigterne, når tyngdekraften hellere trækker cyklen ned ad en bjergside end op – men det alligevel gælder om at få den hurtigst på toppen.

De fleste kender følelsen, når benene brænder i et landskab, der går imod os. Vi kan spejle os i det. Vi ved, hvor meget der skal til. Og så alligevel overhovedet ikke. Når jeg ser cykelløb, gror der en undren inde i mig: Hvordan kan de? Hvorfor udsætter de sig selv for det? Der må jo bo et monster bag den sympatiske og rare Jonas Vingegaard?

Måske er professionelle cykelryttere en af de bedste analogier til det, livet handler om. Det, som kredser om kernen. Essensen. Derfor lader vi os bjergtage.

En cykelrytter kører op og ned. Det er aldrig det sidste bjerg. Som en moderne Sisyfos-myte triller cyklen altid ned for foden af det næste bjerg – men op skal den igen. Det handler om at komme bedst muligt igennem.

Derfor glæder jeg mig – med samme følelse som den lille dreng på villavejen i Nordjylland – til næste uges enkeltstart, når PostNord Danmark Rundt kommer forbi Kerteminde.

Cykellevering fra Aalborg

Jeg har kun boet på Fyn i et år. Oprindeligt er jeg fra Aalborg. Kerteminde er jeg først begyndt at kende til inden for de sidste fire måneder. Det tillader mig til gengæld at cykle enkeltstartruten med uvidende øjne – præcis som de cykelryttere, der kommer til byen på torsdag.

Da min egen racercykel desværre blev stjålet i vinter, var jeg nødt til at låne en cykel. Heldigvis er min bedste kammerat, Jeppe Leth, cykelentusiast.

Så torsdag aften ringer jeg hjem til Jeppe i Aalborg med min venligste stemme for at spørge, om jeg må låne hans cykel. Fredag morgen klokken 08.00: Racercykel i bagagerummet på Jeppes bil, leveret direkte til døren i Odense.

Jeg siger selv, at jeg har verdens bedste ven.

Hermed klar til at begive mig ud på min drengedrøm som professionel cykelrytter – jeg tillader mig at kalde mig professionel – jeg får jo løn…

Med nye briller

Med cyklen mellem benene fra enkeltstartens startpunkt i Grønlandsgade lige ved siden af SuperBrugsen, er jeg klar til at træde i pedalerne på den første af mine to runder på ruten. Målet er at suge omgivelserne til mig på første runde og derefter sænke hovedet mellem skuldrene og se, hvor hurtigt jeg kan tilbagelægge turen på runde to.

Med friske briller og et nysgerrigt sind triller jeg roligt cyklen ned ad Grønlandsgade og drejer til venstre ad Hindsholmvej, ned forbi Kerteminde Rådhus.

Kort efter drejer jeg til højre ad Hans Schacksvej og igen til højre ned ad Strandgade. Starten af ruten er en lille tur rundt om den noget ucharmerende rådhusbygning – undskyld, men den kunne godt ligne noget fra Sovjetunionen.

Strandgade er til gengæld et hyggeligt indslag, inden jeg igen rammer Hindsholmvej, hvor den brede vej fører mig ud i naturskønne omgivelser langs Nordstranden.

Med blå himmel og solen skinnende ned på mig nyder jeg synet af de mange mennesker, som har valgt at udnytte sommervejret på stranden ved Waterdrops i Kertemindes skønne omgivelser.

Langs Nordstranden ruller den lette racercykel på den pandekageflade vej, inden jeg drejer til venstre ad Hindsholmvej. Charmerende strandhuse og horisonten, hvor himmel møder hav, skifter til et bølget landskab i gule og brune nuancer. Duften af saltvand udskiftes med duften af marker og jord. Høsten har blotlagt den frodige fynske muld. Det er Danmark, som jeg kender det.

Forbi Kerteminde Genbrugsplads bærer vestenvinden duften af gammelt græs og affald hen over cyklen. Jeg tænker, at rytterne i næste uge skal forsøge at holde vejret her.

Da jeg når Salby, bliver vejen smallere og mere teknisk gennem den charmerende landsby med sø, stråtage, bindingsværkshuse og to gamle folkevogne i en garage, der næppe ville kunne huse en moderne bil.

Videre cykler jeg forbi den gule Viby Mølle, inden jeg drejer til højre ad Maimosevej, som byder på grønne farver og skov.

Maimosevej bliver til Hverringevej, hvor det idylliske Hverringe Gods præsenterer sig fra sin bedste side.

Fra Hverringe Gods og ind i Mølleskov, hvor vejen løber som en passage mellem buede grene, der hænger ud over vejen og giver en fornemmelse af at være i en tunnel.

Som en portal i skoven åbner landskabet sig igen, og jeg møder himmel, der går i et med hav – og direkte modvind tilbage mod Kerteminde. Heldigvis er der aerodynamisk styr på cyklen. Det ville helt sikkert virke supersmart, hvis ikke jeg sad som et menneskeligt sejl lige bag styret.

Den sidste del af turen får jeg fornøjelsen af Nordstranden igen, hvor jeg mest har lyst til at stå af ved Perlen og få mig en god vaffelis.

Jeg stopper min første omgang på Hindsholmvej ved Martin Kolds Vej. Det er her, rytterne kører i mål i næste uge.

Jeg tænker ved mig selv, at det i sandhed er et privilegium for de professionelle cykelryttere, der på torsdag kommer på besøg i Kerteminde og får penge for at køre på cykel i så skønne omgivelser.

Brændende ben

Med en ukuelig tro på egne evner og motivation for at cykle de 14,2 kilometer så hurtigt som muligt, triller jeg cyklen ned ad Grønlandsgade igen.

Medvind langs Nordstranden og en start i høj fart.

Jeg husker at holde vejret, da jeg cykler forbi Kerteminde Genbrugsplads.

Allerede efter tre kilometer har det bakkede landskab sat sig i benene. Med en generelt for høj tro på egen fysiske formåen har jeg lagt alt for hårdt ud. Samtidig har mine ben af uforklarlige årsager valgt at lukke for al smerte i højre ben og i stedet kanalisere det hele over i venstre. Det går altså bedst, når jeg træder med højre ben.

Derfor bliver de sidste 11 kilometer med brændende ben og hængende tunge.

Jeg husker alligevel at nyde Salby, Viby Mølle, skoven og Hverringe Gods.

Modvinden ind mod Kerteminde nyder jeg ikke.

Jeg krydser målstregen efter 27 minutter og 23 sekunder med en gennemsnitsfart på 31,1 kilometer i timen.

Hvis Mads Pedersen læser med, ved han nu, hvad han er oppe imod.

Kom an!

Prøv selv kræfter med ruten

Hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med enkeltstartruten, arrangerer Plads til Alle og Kultur og Fritid i Kerteminde Kommune en testkørsel af ruten. Det foregår onsdag 13. august klokken 17.30. Arrangementet kræver tilmelding.