I starten af november sidste år faldt Troels Nygaard Hansen pludselig om. Hans hjerte var holdt med at slå. I 21 minutter var han klinisk død. Men Troels var heldig og blev bragt til live igen
Troels Nygaard Hansen på sit kontor i Chokodesign, hvor han så småt er begyndt at arbejde igen. Foto: Michael Rathje
Det første Troels Nygaard Hansen siger, da avisens udsendte sidder på hans kontor i Chokodesign, er:
– Det er faktisk vildt, at du kommer lige i dag. Den 2. november faldt jeg død om. Der døde jeg simpelthen. Og nu har vi den 2. januar. Så det er to måneder siden i dag. Og hvordan har jeg det så i dag? Jeg har det godt – også oppe i hatten. Jeg har det godt mentalt, fordi jeg ser altid muligheder i stedet for begrænsninger, fortæller han.
Troels Nygaard Hansen driver sammen med sin kone og to døtre familievirksomheden ChokoDesign, som sælger mere end 12 tons chokolader om året. Samtidig er han en meget skattet og dygtig målmandstræner i Kerteminde Boldklub.
Den 2. november skulle Troels netop fejre fodboldafslutning sammen med de unge fodboldspillere, som han træner. De var taget til Odense for at feste.
Det sidste Troels rigtig kan huske, er, at de mødes i en lejlighed tæt på Odense centrum ikke langt fra den irske pub Ryan’s, hvor de skulle se fodbold en time senere. Han husker svagt, at han sakkede bagud, da de gik hen til pubben. Da de nåede frem, sendte han de unge fyre – eller fodbolddrengene, som han kalder dem – ind på pubben, mens han lige skulle ryge en cigaret …
Troels ved i dag stadig ikke, hvem der så ham falde om og ringe 112.
– Så ville skæbnen, om du vil, at der inden for 30 sekunder, efter jeg har fået hjertestoppet – død – så kommer der to hjerteløbere, der har fået beskeden på deres telefon. Også fodbolddrengene har set mig ligge der og kommer ud. En af dem, Simon, er faktisk også hjerteløber.
Sammen går de i gang med at give Troels hjertemassage, mens en af dem løber hen efter den nærmeste hjertestarter 100 meter væk. Men inden de når at bruge den på Troels Nygaard Hansen, kommer der en ambulance, der heldigvis var lige om hjørnet, og redderne tager over.
– De får skudt adrenalin ind i mig. Da jeg senere vågnede op, havde jeg to mærker her på benene, og jeg tænkte, hvor fanden har jeg det fra? Men der har jeg fået skudt adrenalin ind, og så går de i gang. Jeg kommer ind i ambulancen, og der får jeg seks stød, fortæller Troels.
Selv om de får Troels’ hjerte til at slå igen, er han stadig ikke ved bevidsthed, og de ved endnu ikke, om han har taget skade.
– Jeg er klinisk død i 21 minutter. Hvis jeg ikke havde fået hjertemassage fra hjerteløberne, så … så havde jeg jo nok ikke siddet sådan her og talt med dig. Min hjerne fik jo ilt, selv om jeg var død. De pumpede mig så hårdt, at mine ribben bøjede, og det er først nu to måneder efter, at de ikke gør ondt mere. Jeg er en stor mand, men jeg var næsten mast så tynd som et stykke papir, griner Troels.
Kroppen bliver nulstillet, når man dør
Da Troels’ kone Christel kommer til Odense Universitetshospital, er Troels lagt i respirator, og hun får at vide af lægen, at det kan gå begge veje med Troels. Faktisk er det kun 16 procent, der overlever et hjertestop. Men Troels er heldig. Han vågner op, men kroppen er stadig svag.
– Tre dage efter hjertestoppet ligger jeg på hjerteafdelingen på OUH, og så skal jeg på toilettet. Og der tror jeg bare, at jeg kan rejse mig op og gå. Det kan jeg ikke. Hele kroppen er nulstillet. Jeg kan ikke gå. Alt bliver nulstillet i hele kroppen. Det er en meget mærkelig oplevelse. Så jeg skal faktisk lære at gå igen. De første dage med et gangstativ. Dag for dag lidt længere ture. Nu kan jeg gå 8-10 kilometer. Hvilket jeg også skal for at holde mig i form, fortæller han.
Inden hjertestoppet nød Troels at ryge cigaretter, men de er nu lagt på hylden.
– Da jeg vågnede op på hjerteafdelingen, kunne jeg smage tobak. Jeg kunne smage det. Så jeg sagde, hvad fanden er det, det smager af? Det smager ikke godt, sagde jeg. Så sagde sygeplejersken, det er fordi du har nikotinplaster på. Din kone har fortalt, at du ryger. Åh, få det væk, det skal jeg ikke have på. Det smagte ad helvede til, husker Troels.
Lysten til cigaretter er nu helt forduftet, og Troels’ smagsløg har også forandret sig efter hjertestoppet. Han kan ikke længere nyde kaffe, vin eller sodavand. Det smager helt forkert. Også hans syn er blevet dårligere, men det har nye linser rettet op på.
Troels fik efterfølgende indopereret en ICD (hjertestarter).
– Ligesom Christian Eriksen, siger Troels lidt stolt.
Angelica Hansen sammen med sin far Troels Nygaard Hansen i familievirksomheden Chokodesign. Billedet er taget blot en uge før, Troels døde. Foto: KJ Avis
Vi skal alle dø en dag – men jeg skal dø to gange
Han er nu tilbage i hjemmet på Kohaven i Kerteminde, hvor han langsomt er begyndt at arbejde i Chokodesign, som hans kone og to døtre har kørt videre, mens Troels lå syg. Og når fodboldsæsonen begynder igen, er det også planen, at Troels fortsætter som træner.
Men selv om Troels er på højkant igen, så skal han alligevel passe på ikke at overanstrenge sig. Hans hjerte kører kun på 35 procent, og det bliver aldrig bedre.
– Det viste sig, at mit hjerte inden hjertestoppet kun pumpede med 50 procent. Det var årsagen til, det stoppede den dag. Det vil sige, at jeg egentlig har været hjertepatient uden at vide det.
Da Troels var død i 21 minutter, havde han ingen nærdødsoplevelse med et lys for enden af en tunnel, og han så heller ikke sit liv passere revy. Men døden har sat en masse tanker i gang. De første tre uger havde han mareridt hver nat om hospitaler, og han havde trods smertestillende medicin svært ved at sove på grund af de trykkede ribben. Men så vendte det.
– Nu har jeg positive tanker: Ej, der er faldet sne i nat. Eller, jeg skal ud at sejle, jeg skal ud og spille fodbold. Et eller andet. Det er jo positivt. Det glæder jeg mig til. Men tanken er der hver dag: Hvad skete der, og hvorfor lige mig? Men så vender jeg det. Som jeg siger: Hellere se mulighederne end begrænsningerne.
Troels har altid haft et motto, når folk sagde, vi lever kun én gang:
– Jeg har altid sagt det modsatte, nej vi dør kun én gang, vi lever hver dag.
Citatet stammer fra tegneserien Radiserne, hvor Søren Brun eftertænksomt siger til sin hund: ”En dag skal vi alle sammen dø, Nuser.” Hvortil Nuser svarer: ”Ja, men alle de andre dage skal vi det ikke”.
– Vi lever kraftedeme hver dag, men vi dør kun én gang. Men jeg er nu nødt til at tage det i mig. For jeg lever igen nu, så teknisk set dør jeg to gange, slutter Troels med et stort smil.
Her kan du læse mere om familievirksomheden Chokodesign:
Hele familien laver chokolade: Alle har forskellige roller at spille
