Tornøes Hotel modtager en strøm af positive kommentarer efter artikel om kritisk Facebookopslag

0
1696
Tornøes hotel

Tornøes Hotel i Kerteminde, set fra Det Gamle Vandtårn. Foto: Emil Andresen

Sympatierklæringerne strømmer ind. Direktør er overvældet.

Der er tilsyneladende ikke langt fra shitstorm til lovestorm på de sociale medier. Efter en artikel på kjavis.dk i går om et særdeles kritisk Facebookopslag om Tornøes Hotel, er sympatierklæringer og opringninger strømmet indover hotellet og direktør Ulrich Birkerod.

“Det er helt vildt, så mange søde beskeder og opringninger, der er kommet det seneste døgn” forklarer direktør Ulrich Birkerod.

I artiklen, som du kan læse her https://kjavis.dk/voldsomt-angreb-paa-tonoees-hotel-paa-sociale-medier-direktoer-er-rystet/ bliver Tornøes Hotel, og især direktør Ulrich Birkerod, beskyldt for at have forsøgt at presse arrangørerne bag en mindehøjtidelighed til at bestille mere mad. Og for at have aflyst mindehøjtideligheden dagen inden, da de ikke ville bestille mere mad.

Det pågældende Facebookopslag blev flittigt delt og kommenteret. Men efter artiklen i kjavis.dk, hvor Ulrich Birkerod fik lejlighed til at forklare, hvad der egentlig var sket, er stemningen nu vendt fra negativ til positiv, fortæller en taknemmelig direktør:

“Der er folk, der har ringet ind og sagt, at de ville selv have sat pris på den rådgivning, jeg forsøgte at give. Der er kommet masser af søde beskeder og kommentarer på artiklen, der er blevet delt flittigt. Så vi er simpelthen så glade for, der er forståelse for, hvad det var, vi forsøgte at hjælpe med”, fortsætter Ulrich Birkerod.