Restaurant Firenze fik god start på genåbningen

0
346

Så tomt var der bestemt ikke på restaurant Firenze onsdag den 21. april, og nu er restauranten klar til mere normale tider igen (arkivfoto).

Der var rigtig godt  at komme i gang igen, siger Simon Noto, medejer af restaurant Firenze i Trollegade i Kerteminde. – Vi havde set meget frem til genåbningen, og vi blev ikke skuffede. Skønt med en restaurant med mange glade gæster!

Simon Noto, medindehaver af Restaurant Firenze, klager ikke over den lange periode med corona-nedlukning.

– Det er gået rigtig godt med take away, siger han. – Vi har længe gjort meget ud af den side af vores forretning, så under nedlukningen kom det os bestemt til gode, men det bedste er absolut at have gæsterne hos os. Take Away ligger godt for os med et koncept, der passer godt til det. Vi er vant til at mange henter pizza- og pastaretter hos os, og nu er der mange, der også har opdaget, at vi har kødretter, der kan bruges til take away. I nedlukningsperioden var vi ude med karantæne-menuer, og det var en god succes.

– På den måde har nedlukningsperioden ikke været nogen katastrofe for os, men jeg foretrækker da helt klar, at vi har gæster i restauranten. Det er derfor vi har en restaurant og ikke et lille lokale, hvor vi kunne tilberede take away-mad.

– Vi har da også lært nogle ting om take away, som vi vil bringe med os over en i en mere almindelig hverdag. Og vi ved hvordan vi vil gribe det an, hvis der skulle komme en ny nedlukning.

– Vi har klaret os godt, men det ændrer bestemt ikke ved, at jeg føler med de restauranter, som ikke har haft så nemt ved at omstille sig, som vi har. Det er meget trist, at nogle har måttet dreje nøglen om på grund af nedlukningen.

Corona-regler gav ikke problemer

Corona-restriktionerne gør fortsat, at det ikke er helt normale tider. Kunderne skal bestille bord på forhånd, og de skal være i stand til at vise et coronapas.

– Det forløb helt uden problemer, siger Simon Noto. – Folk er klar over det, og de forstår, at vi er nødt til at bede dem gå en lille tur på en halv times tid, hvis de kommer uden forudbestilling. På det punkt har vi også en fordel med vores udendørsservering, hvor de regler ikke gælder. Coronapasset havde alle sikret sig.

Nu glæder vi os  bare til en kanon-sommer, forhåbentlig med en masse turister i Kerteminde!!