Siden oktober sidste år har borgerne i Kerteminde ikke kunnet benytte den gamle sti fra Lillestranden til den vestlige ende af Vestergade. Ud for huset på Longsvej 11 er der blevet opsat et hegn og skilte med teksten: Privat. Nu lyder der også en alarm og kameraer blinker, når man nærmer sig hegnet
Hvis du skruer op for lyden, kan du høre, hvordan det lyder, når man nærmer sig det omstridte hegn. Video: Michael Rathje
Optrapningen i konflikten om retten til at benytte stien langs fjorden forbi ejendommen på Longsvej 11, skyldes ifølge ejerne, at der har været flere tilfælde af hærværk. Ud over hegnet, der blokerer for passagen forbi Longsvej 11, har ejerne også sat skilte op, hvor der står ”Privat”. Senest er der opsat en bevægelsessensor, der udløser en alarm og starter videoovervågning.
– Der sker hærværk på vores grund, og det vil vi gerne prøve at dokumentere. For vi kan ikke være i fred i vores private have. På den side af vores grund mod Lillestrand havde vi sat to pæle med et skilt, hvor der stod: ”Privat grund”. To gange er pælene hevet op og smidt i fjorden sammen med skiltet. Tredje gang – for bare fjorten dage siden – var pælene brækket. Det kalder vi hærværk, forklarer Conny Krenz, der bor på Longsvej 11 sammen med sin mand Hans Krenz.
– Vi har en formodning om, hvem der står bag, men nu har vi sat kameraer op, så vi kan dokumentere, hvem der generer os, fortsætter Conny Krenz.

Flere gange er skilte som dette blevet smidt i fjorden. Foto: Michael Rathje
Parret købte huset i 1977, og i 1997 købte de også den strimmel jord, hvor en planlagt sti skulle gå. Deres matrikel går derfor helt ud til stenkanten i modsætning til nabogrunden, hvor matriklen går til et par meter fra kysten. Her har naboen sat et lille stakit op, så det er muligt at gå på stien langs kysten, uden hunde risikerer at løbe ind på deres grund.
Men spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen officiel sti fra Lillestranden til den vestlige ende af Vestergade.
I en såkaldt dispositionsplan fra 1944 for Kerteminde købstad kan man se en sti på kortet. Stien går fra Enghavevej, forbi Longsvej 11 og 13 og videre til den daværende kommunegrænse.

På kortet fra dispositionsplanen fra 1944 ses yderst til venstre den omtalte sti forbi de to huse på Longsvej.
Dispositionsplanen blev dog aflyst i august 2000. Her vedtog byrådet nemlig Lokalplan 72, der skulle bane vejen for seks nye boliger ved Kerteminde Fjord. Lokalplan 72 skulle også sikre mulighed for udvidelse af de grønne fritidsområder, ”og mulighed for at etablere en stiforbindelse langs størstedelen af Kerteminde Fjord”.
I Lokalplan 72 står der også: ”Stien kan skabe gennemgang mellem området ved Lillestranden i øst og stien fra Elmevej og den vestlige ende af Vestergade”.
”Der udlægges areal til sti i en bredde på 2 meter. Stien skal placeres så tæt på kysten som muligt …”.
”Selve stien skal have en max. bredde på 1 meter og have karakter af trampet natursti, om nødvendigt, kan befæstes med stenmel”

På kortet fra Lokalplan 72 fra 2000, er den planlagte sti langs fjorden markeret med den røde linje
Men stien fra Lillestranden og rundt om det meste af Kerteminde Fjord er aldrig blevet etableret. I årevis har lokale dog gået ture langs fjorden og dannet en nedtrampet sti på græsset ved ejendommen på Longsvej 11.
Fik tilladelse til udestue på grund af færdsel på stien
De mange forbipasserende var allerede i 1989 et problem for Hans og Conny Krenz. Parret søgte dengang byggetilladelse til en udestue, som skulle godkendes af Fredningsnævnet.
De fik tilladelsen til udestuen, og Fredningsnævnet skrev blandt andet i deres begrundelse:
”Ejeren oplyste bl.a., at der er projekteret anlagt en offentlig sti langs stranden, og at udestuen bl.a. ønskes opført for at opnå et nogenlunde ugenert ophold. Der skal eksproprieres for at stien kan anlægges, men allerede nu er der almindelig færdsel hen over grunden langs stranden.
Efter det oplyste og konstaterede om udestuens udseende og beliggenhed, særligt dens beliggenhed i forhold til bygningerne på naboejendommen, og under hensyn til det oplyste om den færdsel, som nu finder sted langs stranden og den færdsel som kan forventes at ville finde sted i fremtiden, finder nævnet, at der foreligger sådanne ganske særlige forhold”
Udestuen blev bygget og de næste 30 år var der fred og ro omkring stien, der aldrig var blevet til en rigtig sti.
Men ifølge Conny Krenz steg antallet af især hundeluftere under coronakrisen, hvor folk også begyndte at gå ind på deres grund. Derfor satte de sidste efterår et hegn op, der spærrer stien i den vestlige ende af deres grund og skilte med ”Privat Grund” i den østlige ende af grunden.
– Før hen kom der en enkelt eller to forbi om dagen, men nu kan vi ikke sætte en stol ude ved strandkanten, som vi eller kunne tidligere, for så kommer folk og jokker os over fødderne. For de tror, de har lov til at gå der, siger Conny Krenz.
Hegnet, der spærrede for trafikken på stien, førte i oktober til mange klager til Kerteminde Kommune, hvor jurister siden har gransket sagen. I Lokalplan 72 fra 2000 står der desuden: ”Inden for området må der ikke opsættes nogen former for hegn”
Spørgsmålet er også, om der er tale om et strandareal, hvor man ifølge Naturbeskyttelsesloven har ret til at færdes, eller om kyststrækningen, der består af store sten, ikke kan defineres som en strand.
Kerteminde Kommune ønsker ikke at udtale sig om sagen, så længe juristerne arbejder på den, og de har med Biogassagen meget at se til for tiden, men der synes snart en afklaring på vej.
– Kommunes jurister er ved at færdigbehandle sagen og er klar med deres vurdering inden for kort tid, lyder det fra Kommunikationsansvarlig i Kerteminde Kommune, Andreas Lykke Sognstrup.


