Advokat Preben Jakobsen har på vegne af selskabets kreditorer anmodet om, at der ikke kun arbejdes henimod en lovliggørelse af det eksisterende biogasanlæg, men også en udvidelse, så det kommer op på en årlig produktion på 100.000 tons
Kerteminde Biogas ApS har tilladelse til en årlig produktion af biogas på 36.500 tons, men ønsker at komme op på 100.000 tons om året. I det seneste års tid har biogasanlægget på grund af rekonstruktionen ikke produceret så meget, som man har tilladelse til. Foto: KJ Avis
Kerteminde Biogas ApS skal ikke alene have lovliggjort de fem tilladelser og godkendelser, selskabet fik i årene 2014-19, mens ejeren, Hans Luunbjerg (V) var borgmester. Biogasanlægget ønsker også tilladelse til at tredoble produktionen, fra de nuværende 36.500 tons årligt til ikke mindre end 100.000 tons.
Sker det ikke, er der en overhængende risiko for, at Kerteminde Biogas går konkurs og udløser et betydeligt tab for ikke mindst selskabets kreditorer – som kan gøre erstatningskrav gældende over for Kerteminde Kommune.
Plan- og Teknikudvalget besluttede på sit møde i januar at annullere de ovennævnte tilladelser/godkendelser og søge dem lovliggjort ved at lade hele sagsbehandlingen gå om.
Men efter et møde i begyndelsen af februar med advokat Preben Jakobsen fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, der er indsat som rekonstruktør, står det klart, at han går efter en betydelig udvidelse af produktionen.
Rekonstruktionen af Kerteminde Biogas udløber 18. maj, og senest den dato skal der findes en løsning, hvis ikke selskabet skal erklæres konkurs. Preben Jakobsen har ikke lagt skjul på, at han arbejder henimod et salg af Kerteminde Biogas, så kreditorerne kan få i hvert fald en del af deres tilgodehavende.
Flere problemer skal løses
Hvis Kerteminde Biogas skal have tilladelse til at udvide produktionen til det tredobbelte, skal der findes løsninger på flere problemstillinger.
For eksempel vil en årlig produktion på 100.000 tons indebære, at Kerteminde Biogas kategoriseres som et såkaldt fælles biogasanlæg i modsætning til et mindre gårdbaseret biogasanlæg.
Fælles biogasanlæg defineres som anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Fælles biogasanlæg behandler typisk 200 tons husdyrgødning om dagen og derover. Ansøgningen fra Kerteminde Biogas opererer med en daglig produktion på cirka 274 tons dagligt.
I Kerteminde Kommuneplan 2021-33 er der udpeget arealer til placering af fælles biogasanlæg mellem Marslev og Langeskov, og Kerteminde Biogas ligger som bekendt ved Ladby. Derfor skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, hvis projektet skal kunne gennemføres.
Udvidelse af Kerteminde Biogas i den nævnte størrelsesorden vil desuden være vanskelig at gennemføre på grund af blandt andet kystnærhed, landskabshensyn, infrastruktur samt afstand til naboer og byzone. Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen og i et bevaringsværdigt og større sammenhængende landskab med en beliggenhed tæt på Kerteminde by og enkelte naboer.
Svær politisk beslutning
Administrationen vurderer på den baggrund, at det vil være mest realistisk at arbejde henimod lovliggørelse af det eksisterende biogasanlæg, fordi det ikke er at betragte som et fælles biogasanlæg og dermed ikke er omfattet af kommuneplanens udpegninger for fælles biogasanlæg.
Kerteminde Biogas fik sin første miljøgodkendelse af den daværende Kerteminde Kommune i 1989, og det har ligget på ejendommen siden begyndelsen af 1990’erne.
Politikerne i Plan- og Teknikudvalget skal i næste uge som de første tage stilling til, om der udelukkende skal arbejdes henimod en lovliggørelse af det eksisterende biogasanlæg, eller om man skal åbne op over for en tredobling af produktionen. Derefter kommer sagen på det samlede byråds dagsorden sidst i marts.
