Fra kontanthjælp til fast job: Theodor fik livet vendt på fabriksgulvet

23-årige Theodor fra Kerteminde var droppet ud af flere uddannelser og levede et liv foran computeren. I dag er han fastansat hos Kverneland Group – og et eksempel på, hvordan virksomhedspraktik kan få unge i gang

I dag færdes han hjemmevant på fabriksgulvet, som om han aldrig havde lavet andet. Men for ikke så længe siden så hverdagen helt anderledes ud for 23-årige Theodor Henrik Ernst fra Kerteminde.
Han var droppet ud af flere uddannelser, havde svært ved at møde op og levede et liv uden faste rammer.

– Mit liv før var at stå op, når jeg havde lyst, og så tænde computeren. Det eneste, der skete, var, at jeg tog ud for at købe ind, fortæller han. Han var en af de over 100 unge i Kerteminde Kommune, som hverken er i job eller under uddannelse.

I dag er situationen en helt anden. Theodor er fastansat på fuld tid hos Kverneland Group i Kerteminde – med en fast indkomst og har en hverdag fyldt med struktur og faste sengetider.

Startede forsigtigt

Vejen ind på arbejdsmarkedet begyndte med et virksomhedspraktikforløb hos Kverneland Group.

– Da jeg så fabrikken første gang, var jeg helt målløs over, hvor fedt det var. Her ville jeg gerne arbejde, siger Theodor.

Men starten var ikke nem.

– Jeg havde det svært i starten. Bare det at møde mennesker, jeg ikke kendte, var svært. Jeg startede med to dage om ugen og byggede stille og roligt på.

Han fortæller, at kroppen og hverdagen skulle vænne sig til en helt ny rytme.

– Jeg var SÅ træt i starten. Mine muskler var ikke vant til at blive brugt, og jeg var nervøs for at være sammen med alle de seriøse voksne mænd, fortæller han.

Ros og rummelighed

Hos Kverneland Group er det produktionschef Jens Bo Petterson, der fungerer som indgang til virksomhedspraktikker.

– Det er unge mennesker, som har det svært i livet. Vi har haft mange med psykiske problemer som angst og depression, fortæller han.

Ifølge ham kræver det ikke nødvendigvis komplicerede løsninger.

– Du skal bare være god ved dem. Tale ordentligt og give ros. Mere kompliceret er det ikke.

Virksomheden arbejder bevidst med at finde de rette opgaver og tage hensyn – men stiller også krav.

– Det er jo en arbejdsplads med støj og et vist tempo, og vi siger også nej til nogle, som ikke passer ind, siger han.

Til gengæld får de unge noget vigtigt igen:

– Det, de får her, er sammenholdet og kammeratskabet med kollegerne.

Mistede jobbet – og kæmpede sig tilbage

Undervejs i forløbet blev Theodor ramt af en fyringsrunde på Kverneland, og praktikopholdet måtte stoppe.

– Det var rigtig svært for mig. Jeg var så glad for at være her, og pludselig blev jeg skubbet tilbage til min gamle tilværelse, fortæller han.

Men i stedet for at give op tog han selv initiativ.

Han gennemførte AMU-kurser, tog truckcertifikat og svejsebevis – og gjorde sig klar til at vende tilbage.

Den store overraskelse

Da virksomheden igen begyndte at ansætte, blev Theodor genansat i praktikforløbet. Da det skulle slutte, blev han kaldt ind til det, han troede var en afsluttende samtale.

Men virkeligheden var en anden.

– Vi havde faktisk en ansættelseskontrakt klar til ham, men det vidste han ikke, fortæller Jens Bo Petterson.

– Da vi lod bomben springe, blev han fuldstændig betuttet, og vi fik tårer i øjnene alle sammen, René og jeg, Pia fra kommunen og Theodor selv, fortæller Jens Bo Petterson.

I december sidste år blev Theodor fastansat på almindelige vilkår.

Et helt nyt liv

I dag arbejder han fuld tid og tjener omkring 36.000 kroner om måneden.

– Jeg er blevet gældfri nu. Før havde jeg opgivet at betale min gæld. Nu kan jeg kigge efter en større lejlighed og tage kørekort, fortæller han.

Men det vigtigste er ikke økonomien.

– Nu har jeg fået en rolle. Der er brug for mig.

Han mærker også en personlig forandring.

– Jeg er blevet mere selvsikker, og jeg føler, at jeg er blevet en del af samfundet. Før var jeg ikke glad, og i dag er jeg meget glad, siger Theodor.

Et ansvar – og et håb

Hos Kverneland Group ser man det som en opgave at tage del i indsatsen.

– Vi synes, vi har en forpligtelse til at gøre noget, når vi er en så stor virksomhed, siger Jens Bo Petterson.

Han håber, at historier som Theodors kan inspirere både unge og virksomheder.

– Det kan give andre unge et håb. Men de skal også selv ville det.

Hans klare opfordring til andre virksomheder er:

– Man skal ikke være bange for at prøve virksomhedspraktikker. Men man skal også være klar til at bruge tid på det – det kræver opbakning fra ledelsen og planlægning.