En hilsen fra en tidligere flittig bruger af Motorvognen

1
1041
Motorvognen på kerteminde station, 1966. foto h. j. fredberg

Den gamle motorvogn fremkaldte minder hos Simon Riber fra Dalby. Foto: Max Rasmussen

Jeg har mange gange kørt med motorvognen, der nu bliver renoveret, fortæller landinspektør Simon Riber fra Dalby.

Vi kom altid frem til bestemmelsesstedet, men det gik ikke imponerende hurtigt.

Engang motorvognen var på vej mod Martofte, og havde holdt stille i Seden, skete der noget særligt.

Da motorvognen var kommet en kilometer ud ad banestrækningen, standsede den meget brat.

Den holdt stille i 3-4 minutter, så kørte den igen.

Da togfører Andersen kom gennem vognen, sagde Jens Hansen fra Martofte:

”Hva var der galt”.

Togfører Andersen:

”Der var en ko på linjen”.

Toget kørte. Det standsede ved stationerne. Det kørte igen.

Da der var sat passagerer af i Rynkeby, og motorvognen var kommet en kilometer ud ad banestrækningen, standsede den meget brat og holdt stille i 3-4 minutter. Så kørte den igen.

Da togfører Andersen kom gennem vognen, sagde Jens Hansen fra Martofte:

”Hva var der galt”.

Togfører Andersen:

”Der var en ko på linjen”.

Jens Hansen:

”Var det den samme”.

Så blev togfører Andersen sur:

”Hvis du skal være fræk, så kan du stå af og gå hjem”.

Jens Hansen:

”Nej, så travlt har jeg nu heller ikke”.

Det var en anden tid.

 

Læs dagens tekst om motorvognen her