Administrationen i Kerteminde Kommune har foreslået besparelser på området for ældre, handicappede, psykiatri og sundhed på 10 millioner kroner om året. Ældre Sagen mener ikke det er forsvarligt at spare mere på de ældre. Derfor indkalder Ældre Sagen til debatmøde med eksperter og de ansvarlige lokalpolitikere
Ældreområdet er i forvejen skåret helt ind til benet, mener Ældre Sagen. Her er det beboere fra plejehjemmet Fjordly, der tidligere på året demontrerede for at få flere frivillige til at hjælpe dem, når personalet for travlt. Foto: Michael Rathje
Den 24. august sender Kerteminde Kommune sit sparekatalog – eller omstillingsbidrag, som de kalder det – i høring.
Normalt når der er varslet besparelser på ældreområdet, så venter Ældre Sagen på, at forslagene kommer i høring, hvorefter de indsender deres kommentarer til besparelserne.
Men denne gang er de besparelser, der er lagt op til, så voldsomme, at Ældre Sagen har valgt at være på forkant. De inviterer derfor borgere, lokalpolitikere og eksperter til en Samtalesalon for at debattere konsekvenserne af de foreslåede besparelser.
– Det er et vanvittigt stort beløb. Ældre Sagens holdning er, at man ikke kan skære mere her. Vi er i forvejen skåret så meget ind til benet her i kommunen, og vi får flere og flere henvendelser fra borgere, som har brug for hjælp til at forstå, at deres støtte bliver sat ned, siger formanden for Ældre Sagen i Langeskov-Munkebo, Louise Qaavigaq.
Udgifterne til ældre, handicap, psykiatri og sundhed er de klart største i det kommunale budget. Derfor er det også det område, hvor der foreslået de største besparelser i kroner og øre. I første omgang er der foreslået samlede besparelser på cirka 25 millioner kroner årligt indtil 2030. Forslagene til besparelserne på området for ældre, handicap, psykiatri og sundhed udgør cirka 10 millioner kroner årligt. Men det tal kan blive større. Administrationen i Kerteminde Kommune skal nemlig finde forslag til yderligere 15 millioner kroner årligt.
– I andre år, når der har været høring om besparelser, så har vi i Ældrerådet sagt, at det var okay, når det nu ikke kan være anderledes. Vi har så peget på, hvad vi mente var den bedste løsning af de værste. Men i år er vi nået dertil, at vi siger: “Nu er det nok.”
Besparelse: 1.262.000. Personalekonsekvens
En reduktion vil øge presset på medarbejderne, da der vil være færre ressourcer til at ansætte ekstra personale eller til at gennemføre den kompetenceudvikling, som omstillingen af ældreområdet kræver. Dette omfatter blandt andet styrket fokus på borgerens selvbestemmelse, helhedsorienteret pleje, kommunikation, teamsamarbejde og samarbejde med civilsamfund og lokale fællesskaber.
Der er især tre af spareforslagene der vækker vrede hos Ældre Sagen. For det første er der besparelsen på 1,2 millioner kroner i forbindelse med ældrereformen.
– Det kommer vi ikke til at sige god for, at de skal spare på, fordi det er lovfæstet i forbindelse med den nye ældrereform. Hvis man gennemfører den besparelse, så følger man ikke den lovgivning, der ligger i ældreloven, konstaterer Louise Qaavigaq.
Besparelse. 200.000 i 2027, stigende til 600.000 i 2029. Personalekonsekvens
Forslaget indebærer en reduktion af rengøringsindsatsen fra hver 2. uge til hver 3. uge med uændret tidsforbrug pr. rengøring. Det betyder, at antallet af rengøringer reduceres fra 23 til 17 rengøringer, dvs. 6 færre rengøringer pr. år pr. borger. Alle borgere skal revisiteres. Der skal derfor påregnes tid til en individuel konkret vurdering af den enkelte borger, hvilket kan forventes at tage ca. 2 år. Besparelsen er derfor først fuldt udmøntet i 2029. Færre besøg hos de mest sårbare ældre kan øge risikoen for, at begyndende mistrivsel, faldende funktionsevne eller sygdom ikke opdages i tide. Samtidig vil et reduceret rengøringsniveau forringe hygiejnen i hjemmet. For mange borgere fungerer rengøringsbesøget som en vigtig social kontakt. Når besøgene reduceres, øges risikoen for ensomhed og social isolation. Samlet set kan forslaget indebære en reel risiko for forringet trivsel, sundhed og værdighed for de borgere, der er afhængige af kommunens hjælp i hverdagen.
Ældre Sagen er også meget imod forslaget om kun at gøre rent hos de ældre hver tredje uge i stedet for hver anden uge, som det er nu.
– I forvejen er rengøring hver anden uge for lidt i min optik. Måske har den ældre strintet lidt ved siden af på badeværelset, eller har væltet et glas saft i køkkenet, kort efter, at der har været rengøring, og så skal de vente næsten tre uger på at få det gjort rent. Allerede nu er der eksempler på ældre, som ikke får den fornødne rengøring, siger Louise Qaavigaq
Besparelse: 700.000. Personalekonsekvens
Forslaget indebærer, at kommunens madservice indfører en fast ugentlig grøddag eller suppedag. Disse retter kræver færre ressourcer til tilberedning og lavere råvareudgifter end de nuværende hovedretter, hvilket samlet set giver en driftsbesparelse. På plejehjem og Toften ændres en hovedret til en suppe/grøddag for 251 beboere. For udeboende ændres en hovedret til en suppe/grøddag for ca. 310 borgere.
En ændring af denne karakter vil dog kunne opleves som en serviceforringelse for nogle borgere, særligt dem der sætter pris på variation eller har behov for mere energitætte måltider. Grød og supper kan for enkelte borgere være mindre mættende, hvilket kan påvirke deres samlede energiindtag og madglæde. Samlet set giver forslaget en relativt enkel og stabil besparelse, men indebærer en risiko for lavere tilfredshed blandt de borgere, der modtager madservice og risiko for at udeboende i stedet vælger privat leverandør.
Ugentlig grød- eller suppedag er absolut heller ikke noget Ældre Sagen bryder sig om.
– Altså, der er mange, der godt vil have en gang suppe om vinteren. Men hvorfor skal det være en tvang? Man taler meget om, at man skal kunne vælge, også når man bliver gammel. Men der bliver ikke noget valg, hvis det her bliver gennemført. Så står den én dag om ugen på managrød, byggrød eller sagogrød. Jeg har ikke noget imod, at der er en grød- eller suppedag, men det skal være et valg, siger hun.
- Rammebesparelse på plejehjem: 800.000. Personalekonsekvens
- Nedlæggelse af sundhedsspirer på plejehjem: 280.000. Personalekonsekvens
- Ophør af budget til Bruger- og Pårørenderåd: 124.000.
- Indførelse af dosisdispensering i stedet for medicindosering: 200.000. Personalekonsekvens
- Etablering af klinikfunktion i stedet for hjemmebesøg: 300.000. Personalekonsekvens
- Effektivisering i hjemmeplejen: 400.000. Personalekonsekvens
- Reduktion i vikarforbruget: 300.000. Personalekonsekvens
- Stigning i takst til kørsel til borgere, der er bevilget vedligeholdende træning: 460.000
- Ophør af kørselsordning til borgere, der er bevilget vedligeholdende træning: 200.000
- Stigning i takst til kørsel for borgere, der er bevilget aktiviteter i demenscentret Aktivhuset:777.000
- Stigning i takst til kørsel for borgere til aktiviteter i demenscentret Aktivhuset: 153.000
- Ophør af kørselsordning til borgere, der er bevilget aktiviteter i Demenscentret Aktivhuse: 667.000
- Opsigelse af app´en Mit Liv – Min Sundhed: 50.000
- Reduktion i ergoterapeutisk indsats: 400.000. Personalekonsekvens
- Implementering af velfærdsteknologi i sygeplejen: 300.000. Personalekonsekvens
Louise Qaavigaq er godt klar over, at kommunen kan risikere at blive nødt til at skære ned på de forskellige områder, men Ældre Sagen ønsker en dialog med kommunen om besparelserne, så også de ældre bliver hørt.
– Vi afviser ikke alle forslag til besparelser. Vi undrer os bare over, at det første, de kigger på, det er ældreområdet. Vi vil gerne i dialog med de lokale politikere. De ældre råber jo ikke op selv, så derfor holder vi den her Samtalesalon, forklarer Louise Qaavigaq.
Ældre Sagen i Kerteminde holder deres Samtalesalon den 3. august kl. 17-20 i Troelskærsalen, Munkebo.
Program
Kl. 16.30: Der er mulighed for at købe kaffe og kage ved Ældre Sagens bod.
Kl. 17.00: Velkomst, program og opmærksomhedspunkter v./Louise Qaavigaq, formand for KOU Kerteminde, Ældre Sagen.
Kl. 17.10: Introduktion til Efterladt af Line Bjerregaard, Ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen
Oplæsning af historier fra Efterladt v/ Lars Poulsen, Ældre Sagen og børnebogsforfatter.
Kl. 17.30: Pause, hvor der er mulighed for at købe lidt at spise og drikke hos Pias Pølsevogn.
Kl. 18.00: Samtalesalon om besparelser i Kerteminde Kommune, og hvordan politikerne vil undgå at svigte vores ældre medborgere. I samtalen deltager repræsentant fra Ældre Sagen, formand Louise Qaavigaq og repræsentanter fra Kerteminde Kommunes byråd.
Kl. 19.30: Borgerinput til de politiske partier og Ældre Sagen.
Kl. 19.55: Tak for i dag
