Cafe Agnes H. under åben himmel

0
133

Solen er en god medspiller for Cafe Agnes H i disse dage. Foto: Stephen Freiheit.

Restriktionerne er så mange, at Cafe Agnes H. ikke kan hylde princippet om fællesspisning, hvis spisningen skal foregå inde i caféen. I den kommende weekend holder caféen derfor åbent udendørs.

– Vi plejer at have omkring 80 mennesker eller flere inde til fællesspisning i vores folkekøkken, siger Stephen Freiheit.

– Det koncept kan vi ikke fastholde, når vi skal overholde reglerne om afstand etc. Så ville vi kun kunne have 30 med god afstand i mellem. Derfor beder vi gæsterne blive uden for, og heldigvis tegner vejret rigtig godt til de kommende dage.

Fredag, lørdag og søndag er der middag kl. 17, og på menuen står en italiensk inspireret middag med kylling milanese plus italiensk inspireret salat og som dessert hindbærmousse på en mandelbund.

Som vegetar ret er der Aubergine Milanese

Til middagen anbefaler Stephen Freiheit en Cafe Agnes H. brændevin på økologiske hindbær, der bliver pifte lidt op med nogle bobler, så det bliver en dejlig sommerlig drik til kr. 50 pr. glas.

Ved siden af folkekøkkenet fortsætter Cafe Agne H. med take away, og menuen er den samme.

Interesserede bestiller simpelthen take away, og fortæller, om man vil have maden med hjem, eller om man vil spise på stedet.