Byrådsmedlem: Chefredaktør har ret i sin kritik af sagsforløb

Anne Fiber, der er konservativt medlem af både Kerteminde Byråd og Plan- og Teknikudvalget, reagerer nu på leder i Kjerteminde Avis

Byrådsmedlem Anne Fiber (K) skriver i en kommentar til chefredaktør Peter Hougesens leder:

Kære chefredaktør Peter Hougesen

I onsdags skrev du en leder i Kjerteminde Avis: ”Bare rolig, kære investor. Skatteborgerne betaler for troværdigheden”.

Og indledningsvis vil jeg sige: Du har ret i din kritik.

Og dernæst vil jeg gerne give et par svar – eller i hvert fald forsøge at nuancere det fra min side. Det skal ikke tages som et forsvar, men et forsøg på at komme med et reelt indspark i forhold til de ting du beskriver.

Jeg vil derfor ikke tale på vegne af andre end mig selv. Jeg er nemlig en af dem, der samlet står til øretæver her. Jeg sidder nemlig i byrådet og har stemt kommuneplanen igennem. Ikke nok med det, så har jeg i halvandet år siddet i Plan- og Teknikudvalget, hvor man virkelig får hånden på kogepladen i forhold til disse sager.

Hvad har min rolle været i dette?

Jeg stemte for kommuneplanen i foråret sidste år.

Læste jeg hele planen? Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg vil faktisk vove den påstand, at det ikke ville være hverken sagligt eller forsvarligt at læse det hele fra ende til anden (men den snak kan vi eventuelt tage en anden gang).

Var jeg enig i alt, jeg læste i planen? Nej, det var jeg ikke. Men vil jeg nedstemme en kommuneplan, fordi jeg har et par pointer? Nej. Den slags kan man heldigvis rode med senere. At nedstemme kommuneplanen ville udskyde den i lang tid. Så hellere håndtere nogle detaljer senere.

Men jeg erindrer, at der fra den konservative byrådsgruppe var kritik over forløbet med kommuneplanen. For eksempel rejste jeg mig op og opfordrede til, at man næste gang gør den mere læsevenlig, for eksempel ved at markere, hvor man har lavet ændringer.

Må man ikke stille skarpere krav, end der står i kommuneplanen? Jo, for pokker!

En lokalplan skal jo netop være detaildokumentet, hvor man forholder sig til højde og drøjde. Farver, støj, spildevand, klima-sikring, parkeringsforhold, trafiksikkerhed, forsyning og alt muligt andet. Det er i udarbejdelsen af lokalplanen, man tager naboer med i processen og spørger ind til, hvad de synes i forhold til netop deres lokalområde. Og det er der, man som politikker kan beslutte, om det er et sted, hvor der skal være brede rammer for, at bygherrer kan bygge, som de vil. Eller om man beslutter, at kravene er meget specifikke. I dette tilfælde også at vurdere, om man ønsker et massivt byggeri eller ej.

Hvad har jeg gjort i sagen om Odensevej 15?

I 2018, få måneder efter jeg startede i byrådet, skulle byrådet beslutte, om man ville igangsætte en udarbejdelse af en lokalplan for området. Jeg husker, at der var intens debat, både blandt borgere og i byrådssalen. Jeg stemte for, at man kunne gå videre. Ikke fordi jeg mente, at skitserne viste noget specielt smukt byggeri, men fordi jeg var åben over for, hvad der kunne komme af ideer for stedet, og jeg ville gerne udvikling.

Da jeg så udkastet til lokalplanen i juni i år trådte jeg på bremsen. Jeg mente ikke, at materialet dybest set var godt nok til, at man kunne se, hvad planerne indeholdt. Der var alt for mange løse tråde. Det visuelle, støj, parkering og så videre. Jeg bad derfor om at få flere ting uddybet, inden vi kunne sende det i høring. For ærlig talt, hvis man ikke ved, hvad man skal kommentere på – hvordan kan man så kommentere?

Sagen kom på igen allerede til augustmødet. Uden at der var svar på spørgsmålene. Men en af de nærmeste naboer, Kerteminde Boldklub, havde meldt ud, at de var positive. Jeg tænkte derfor, at vi skulle sætte gang i en borgerinddragelsesproces, og at en høring skulle have et forsøg. På den måde vil vi kunne få noget mere konkret at gå ud fra i udvalget. Vi var nogle stykker i udvalget, der dog satte krav om, at der skulle afholdes borgermøde, og at vi skulle have en længere høringsperiode, så man som borger også kunne nå at indsende høringssvar efter borgermødet.

I mine øjne ser jeg ikke lokalplansforslaget som noget endeligt. Langt fra. Vi har sendt det i høring, så vi kan få input til den videre proces.

Så hvad gør jeg personligt med den kritik, der er rejst?

Jeg forsøger fra sag til sag at ændre, hvor jeg kan. Hvor jeg mener, at noget er rimeligt, hvor jeg mener, at noget bør justeres. Hvor noget kan optimeres i forhold til sagsbehandling eller inddragelse.

I denne uge, ved seneste møde i Plan- og Teknikudvalget, var der to sager, hvor jeg lagde op til konkrete metoder for markant kortere sagsforløb og med inddragelse af naboer. Dette med opbakning fra udvalget.

Jeg er godt klar over, at det alene ikke ”redder” kommunen… Men én sag ad gangen, og måske det er muligt, at fremtiden bringer mere åbenhed, inddragelse og kortere sagsforløb.

Tak for din kritik og analyse.