Bare rolig, kære investorer. Skatteborgerne betaler for troværdigheden

3
2882

Til borgermødet om det kommende byggeri på Odensevej 15 mandag stod det klart, at der er noget ravruskende galt i Kerteminde Kommune. Kritikere vil sige, at det hverken er nyt eller overraskende. Det er det måske heller ikke. Alligevel må man undres over, hvordan et byggeprojekt, der har været fem år undervejs, kommer fuldstændig bag på borgerne i størrelse, højde og udtryk

Kjerteminde Avis

Leder af Peter Hougesen, Chefredaktør Kjerteminde Avis. Foto: Arkiv

Der er jo heller ikke tale om et enkeltstående tilfælde. Jeg kan ikke andet end at undre mig over, hvor mange ressourcer der må være brugt af skatteborgernes penge på to massive byggeprojekter, der nu enten bliver en realitet i en stærkt modificeret udgave eller aldrig ser dagens lys.

Sidste år stod Allan Jørgensen sammen med sin arkitekt Anders Sunke til et borgermøde i Munkebo. Han skulle præsentere sine planer for Munkebo Bycenter. Kerteminde Kommunes administration var glade for det lokalplansforslag, der skulle præsenteres, og Allan Jørgensen havde, ifølge ham selv, fået særdeles positive tilkendegivelser fra fremtrædende politikere på tværs af byrådssalen.

De efterfølgende halvanden times borgermøde var lidt som at overvære en trafikulykke i slowmotion uden at være i stand til at gribe ind. De mere end 150 fremmødte var stærke modstandere af projektet. Det var for højt, det fyldte for meget, og det passede slet ikke ind. Havde Allan Jørgensen gjort noget, han ikke måtte? Nej – det er der intet, der indikerer. Han havde holdt sig indenfor den kommuneplan, der var gældende. Allan Jørgensens borgermøde blev holdt, inden lokalplanen skulle godkendes i Plan- og Teknikudvalget. Da den folkelige modstand mod byggeriet var kendt, forsvandt den politiske opbakning til projektet og det blev nedstemt i Plan,- og Teknikudvalget. Nu bliver byggeriet i Munkebo både lavere og mindre end det, der først var stillet ham i udsigt. Der er altså lavet endnu et lokalplansforslag, der har kostet Kerteminde Kommune endnu flere ressourcer at behandle.

Mandag var der et borgermøde om Jens Peter Henriksens byggeprojekt på Odensevej 15 i Kerteminde. Her var der tale om et nærmest identisk forløb. Der var mødt lige knap så mange op, og der er i dette tilfælde brugt fem år på projektet. Fem år! Modstanden var overvældende, argumenterne for modstanden var de samme som dem i Munkebo. Det var for stort og for højt, og det passede ikke ind. Derudover var der tydelig frustration blandt de fremmødte, fordi det skitseforslag, der blev præsenteret, ikke nødvendigvis var sådan, det færdige projekt kom til at se ud. Så hvad var det egentlig, de fremmødte skulle forholde sig til? Denne gang blev borgermødet afholdt, efter at Plan- og Teknikudvalget havde valgt at sende det i høring. Hvad sker der med den politiske opbakning nu, hvor borgernes modstand mod projektet står lysende klar?. Skal der laves et nyt udkast til en lokalplan, der kommer til at koste både Jens Peter Henriksen og Kerteminde Kommune ressourcer at lave?

Fælles for begge borgermøder er, at det er administrationen i Kerteminde Kommune, der skal stå på mål for projekterne. Byggerier, der er vedtaget af politikerne. Vedtagelser, der er blevet til i forbindelse med en kommuneplan og politisk behandlet af et tidligere byråd, hvis det overhovedet er behandlet.

Hvis man fra Kerteminde Kommunes side tror, at borgerne i Kerteminde eller Munkebo af sig selv læser et 1.529 sider langt dokument med overskriften ”Kerteminde Kommuneplan 2021–2033” for at finde ud af, om der måske bliver opført et fem-syv etagers stort byggeri i deres baghave, så tager man fejl. Ligesom det nok også er de færreste, der læser de 484 siders høringssvar. At man efterfølgende har delt planen op i mere ”spiselige” underpunkter, gør ingen forskel for borgerne. Der var den jo vedtaget.

Når man så derefter fra politisk hold betragter vedtagelsen af kommuneplanen som en blåstempling af byggeprojekter, tror jeg, at det lige netop er her, det går galt.

Man skal som borger være mere end almindeligt interesseret i politik og være villig til at bruge en del tid på bare at finde dokumenterne. Nu skal borgerne så forholde sig til, at borgmesteren ikke mener, at projektets størrelse kan diskuteres, fordi det vil betyde, at Kerteminde Kommune mister troværdighed overfor nuværende og kommende investorer, hvis man laver det om nu, når man har vedtaget det i forbindelse med Kommuneplanen. Det tror jeg, at borgmesteren har ret i. Det er bare ikke borgerne, der skal stå på mål for den troværdighed. Det er politikerne og i sidste ende borgmesteren selv.

Hvis byggeprojekterne er blevet til med vedtagelsen af en 1.529 siders lang kommuneplan og et 484 siders langt dokument med høringssvar, så er det der, der skal ledes først. Gad vide hvor mange byrådspolitikere, der har læst hele Kommuneplanen, alle høringssvarene og administrationens svar på høringssvarene igennem, inden Kommuneplanen blev enstemmigt vedtaget 19. april 2022?

Hvad ville der ske ved at pege de områder ud, hvor der var planer om markante projekter og så henvende sig direkte til borgerne i de områder? Så kunne man forklare borgerne i Munkebo, at der var et syv etagers byggeri på plakaten. Man kunne forklare beboerne i Kerteminde, at der var et stort byggeri planlagt, og borgerne ville have haft tid til at reagere. Måske man endda kunne tage dem med på råd?

I stedet står Kerteminde Kommune nu i en situation, hvor administrationen har brugt fem år på at udvikle et projekt, der nu er enorm modstand mod. Kan man klandre administrationen i Kerteminde Kommune? Nej – den har udarbejdet en lokalplan som en konsekvens af en politisk beslutning. Kan man klandre Allan Jørgensen eller Jens Peter Henriksen for at bygge det maksimale af, hvad de må? Nej – de er naturligvis interesserede i at tjene så mange penge, som de kan på de respektive projekter. Og hvad er der egentlig i vejen med det?

Så: Kære politikere i Kerteminde Kommune: I er simpelthen nødt til at være meget mere i dialog med borgerne, når det kommer til sådanne projekter. Alt andet er useriøst, og det har kostet skatteborgerne kassen i de spildte ressourcer, som administrationen i Kerteminde Kommune har brugt på det her.

De ressourcer kunne være brugt på noget andet, eller de kunne have været sparet væk, så budgetterne havde hængt sammen. Det kan ikke være rigtigt, at det er skatteborgerne, der skal finansiere Kerteminde Kommunes troværdighed overfor investorerne, fordi de politiske beslutninger og aftaler er lavet på en måde, så det er i omegnen af umuligt at gennemskue.

Når den politiske opbakning til politisk godkendte byggeprojekter forsvinder, fordi borgerne er modstandere af dem, så skal der bruges endnu flere ressourcer på at få lavet et nyt projekt, som borgerne, og dermed også politikerne, kan leve med. Så skatteborgerne finansierer på den måde, at Kerteminde Kommune kan bevare sin troværdighed over for eksisterende og kommende investorer. Hvor troværdigt er det?