Afsløret: Eks-borgmester byggede biogasanlæg på ulovligt grundlag

Hans Luunbjerg har i sin tid som borgmester ‘misbrugt sit offentlige embede til at berige sig selv økonomisk’, mens det øverste embedsværk har ‘vendt det blinde øje til’. Det vurderer to eksperter. Lovbruddet fra fortiden kan få stor betydning i dag.

Den nuværende bestyrelsesformand i Kerteminde Forsyning og medlem af Venstres lokalafdeling, Hans Luunbjerg, har gennem årene båret flere kasketter – nogle af dem på en og samme tid. Det var også tilfældet i 2016, da han som siddende borgmester i Kerteminde Kommune ansøgte om en landzonetilladelse til at udbygge sit private biogasanlæg. 

Tilladelsen fik han syv uger efter, uden at sagen nogensinde blev politisk behandlet. Ifølge to eksperter er det et brud på forvaltningsloven. Et lovbrud, der potentielt kan koste hovedpersonen hele hans anlæg og den planlagte tredobling i produktionen, der lige nu ligger til godkendelse hos Kommunen.

“Det er sørgeligt, det peger i retning af magtmisbrug, og det er ufatteligt, at det overhovedet har kunnet finde sted,” sådan falder ordene fra Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. 

En aktindsigt, Kjerteminde Avis er i besiddelse af, viser hele sagsbehandlingsforløbet. Dokumenterne viser, hvordan Hans Luunbjerg deltog i mailkorrespondancer med administrationen om tilladelsen – i nogle tilfælde direkte fra sin borgmester-mail. 

At den korrespondance endte i en landzonetilladelse, Hans Luunbjerg siden kunne bruge til at udvide sit biogasanlæg markant, er ‘misbrug af et offentligt embede til at berige sig selv økonomisk’. Det fastslår Kurt Klaudi Klausen 

“Det er i strid med habilitetsreglerne i forvaltningsloven, at en administration bliver sat til at behandle en siddende borgmesters ansøgning uden at tage særlige forholdsregler, fx at sagen behandles politisk, men der kan også være andre forholdsregler. Under alle omstændigheder skal kommunalbestyrelsen orienteres,” siger Sten Bønsing, som er professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Gas og guldregn

En landzonetilladelse er noget, man søger om, hvis man vil ændre fysisk i et område, der er defineret som landzone. Det gælder både, hvis man ønsker at opføre nye bygninger, sælge grund eller bygninger fra, eller hvis man vil ændre i anvendelsen af området. 

Det, eks-borgmesteren fik tilladelse til, var at opføre flere nye bygninger – herunder en 14 meter høj silo og to store tanke – som tilføjelse til det eksisterende og mindre biogasanlæg, han havde overtaget fem år før. 

Med udvidelsen kunne Hans Luunbjerg øge produktionen af biogas fra kun at opvarme sin egen kyllingefarm til at producere så meget gas, at han kunne sælge det til Naturgas Fyn.

I 2016 havde Kerteminde Biogas Aps anlægsaktiver for 7,02 millioner kr., mens selskabet gik ud med et underskud på 621.000 kr. før skat. Til sammenligning var selskabet 69,9 millioner kr. værd i anlægsaktiver i 2021, og Kerteminde Biogas Aps havde et overskud på 12,2 millioner kr. før skat. Regnskabet fra 2021 er det seneste, der ligger offentligt tilgængeligt. 

“Det ligner misbrug af et offentligt embede til at berige sig selv økonomisk. Det, som skal drive folkevalgte såvel som embedsmænd, skal være almenvellet – det må aldrig være personlig vinding,” siger Kurt Klaudi Klausen.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Kjerteminde Avis har været i kontakt med Hans Luunbjerg i forsøg på at forelægge ham eksperternes fulde kritik. 

“Det har jeg ikke nogen kommentar til. Jeg går fuldt ud fra, at de embedsmænd, der har skullet håndtere det på daværende tidspunkt, de har gjort det efter bedste evne og efter reglerne,” siger han og vedholder derefter, at han ikke ønsker at kommentere sagen.

Men ansvaret for, at sagen blev lovligt behandlet, lå hos ham selv, siger eksperterne i forvaltningsret og offentlig organisation og ledelse.

“Efter forvaltningslovens § 6, så er borgmesteren selv ansvarlig for at gøre opmærksom på den mulige interessekonflikt,” siger Sten Bønsing.

I 2016 havde Hans Luunbjerg siddet i byrådet i 11 år. Først som menigt medlem, siden som 1. viceborgmester, og fra 2014 altså som borgmester.

Kurt Klaudi Klausen mener ligeledes, at det er ‘højst usandsynligt, at han ikke var klar over sit eget motiv og sin egen inhabilitet’. 

Tilbage i december 2022, i forbindelse med dækningen af fjernvarmesagen, udtalte Hans Luunbjerg sådan her til TV 2 Fyn.

“Jeg kender udmærket habilitetsreglerne, og dem har jeg prøvet at bruge flere gange i Kerteminde Kommune. (…) Der er ikke nogen tvivl om, at man skal erklære sig inhabil, hvis der er behov for det”

Foruden borgmesteren hviler ansvaret, for at lovgivningen bliver overholdt, på kommunaldirektørens skuldre. Derfor sender begge eksperter også markant kritik i hans retning.

Juridisk dobbeltfejl

Tim Jeppesen blev kommunaldirektør i Hans Luunbjergs borgmesterperiode i 2014. I sommeren 2015 deltog han i et møde med borgmesteren, hvor Kommunens Erhvervsafdeling og Dansk Biogasrådgivning også var til stede. 

Mødets formål var at afklare, hvorvidt en VVM-redegørelse, en undersøgelse af, hvordan et givent projekt kan risikere at påvirke miljøet, skulle til i forbindelse med Hans Luunbjergs planer om at udvide sit biogasanlæg. 

Derfor var Tim Jeppesen, der i dag er kommunaldirektør i Nyborg Kommune, fuldt ud bevidst om borgmesterens planer, og i det lå der et afgørende ansvar på kommunaldirektøren. En kommunaldirektør er Kommunens øverste embedsmand, og dermed er det hans pligt at gøre borgmesteren opmærksom på tilfælde, hvor der er risiko for lovbrud, hvis borgmesteren ikke selv gør det. 

“Han er i problemer. Så har han har vendt det blinde øje til eller direkte medvirket til det. Der må ikke finde forskelsbehandling sted. Det hører ingen steder hjemme i dansk offentlig forvaltning, så det er ganske alvorligt, det her,”  siger Kurt Klaudi Klausen og fortsætter: “Der kan ikke være nogen, der har set på det her, som ikke har vidst, der var noget galt,”

Den kritik er Sten Bønsing enig i.

“Kommunaldirektøren har et stort problem. Det er hans opgave at gøre opmærksom på inhabilitetsproblemet og dets løsning. Han er embedsmanden, der skal meddele borgmesteren, at han er inhabil. Det er kommunaldirektørens ansvar at sørge for, at sagen håndteres rigtigt,” siger han.

Da Kjerteminde Avis kontakter Tim Jeppesen, mindes han angiveligt ikke sagen eller sagsforløbet. Han mindes heller ikke det møde, han selv deltog i, siger han. 

Pointen er jo bare stadig, at der står et kæmpestort biogasanlæg inden for kystnærhedszonen i Kerteminde Kommune, der er opført på et ulovligt grundlag?

“Ja, hvis man følger de to professorer, så er der jo begået en fejl dengang,” siger Tim Jeppesen.

Jo, men det er jo ikke en ubetydelig fejl, det her.

“Du har fortalt mig, hvad de to professorer siger, og det må jeg jo så tage til efterretning. Det er sådan set svært for mig at kommentere mere på det, fordi jeg som sagt ikke har nogen erindring om, hvordan sagsgangen var, og hvilke beslutninger der blev taget. (…) Det er ikke for at sige, at det ikke er mit ansvar, for det er det, men jeg erindrer det ikke,”

Tim Jeppesen havde i 2016 tre års erfaring som direktør i Svendborg Kommune, knap to års erfaring som kommunaldirektør i Fredericia Kommune og havde altså siddet i sin stilling i to år i Kerteminde Kommune, hvor han stoppede i 2020.

Et falleret demokrati

I en anden sag fra Kerteminde Kommune, ansøgte Jan Lorentzen i 2020 om landzonetilladelse, fordi han ønskede at sælge en eksisterende maskinhal fra. Den ansøgning fik han afslag på 16 timer efter, selvom ansøgningen ifølge sagsbehandleren var ‘fyldestgørende’.

Afslaget var blandt andet begrundet med, at ejendommen lå ‘indenfor kystnærhedszonen, som er en zone langs de danske kyster, hvor der skal tages særligt hensyn til landskabet’ og derudover, at ejendommen var ‘beliggende i et sårbart og særligt karakteristisk landskabsområde’. 

Præcis samme paragraffer og formuleringer blev brugt, da Hans Luunbjerg fik sin tilladelse i 2016. Her blev sætningerne til gengæld opfulgt af, at kommunen vurderede, at projektet ville kunne gennemføres ‘uden at tilsidesætte ovenstående interesser’. Hans Luunbjergs sagsbehandling varede syv uger, og administrationen hentede løbende supplerende informationer fra Dansk Biogasrådgivning, fordi ansøgningen i første omgang var ‘fyldt pudsigt ud’. 

Det var samme sagsbehandler, der håndterede de to ansøgninger. Chefen for den afdeling, sagsbehandleren var ansat i, var også den samme i begge tilfælde.

Sagerne kan ikke sammenlignes 1:1, fordi den ene handler om udstykning, og den anden handler om ny bebyggelse. Men hvis det kan sandsynliggøres, at Hans Luunbjerg kun fik sin tilladelse, fordi han var den siddende borgmester, og at en anden ville have fået afslag, så er det, ifølge professor i offentlig organisation og ledelse Kurt Klaudi Klausen, et demokratisk problem.

“Det kommer til at gå ud over kommunens legitimitet både politisk og administrativt. Legitimitet har jo at gøre med troværdighed, og den er bundet til, at man overholder love og regler. Herunder skal alle behandles lige. Vi mister tilliden, hvis der er tale om forskelsbehandling. Det er ikke i overensstemmelse med god offentlig forvaltning. Det sætter jo det lokale demokrati ud af spil, hvis man på den måde som borgmester modtager særbehandling,” siger han.  

Er der noget som helst, Kerteminde Kommune kan forsvare sig med her?

“Nej, jeg kan simpelthen ikke få øje på formildende omstændigheder her. Der kan ikke være nogen, der har set på det her, som ikke har vidst, der var noget galt. Men det har man så tilsyneladende undladt at handle på eller været bange for at gøre. Der må have hersket en eller anden kultur, hvor man ikke har kunnet eller turdet sige fra – måske pga frygt for repressalier. Det skal undersøges nærmere, før man kan drage så bastante konklusioner, men det er der da i den grad noget, der tyder på. I modsat fald er der tale om en uforklarlig inkompetence i det politiske og administrative system,”

Hvad der kan gøre ondt værre for Hans Luunbjerg er, at et anlæg, der er bygget på et ulovligt grundlag, kan risikere at skulle rives ned.

Byråd eller domstol kan blive anlæggets endeligt

Netop nu har Hans Luunbjerg endnu en stor udvidelse af biogasanlægget liggende til behandling hos Kerteminde Kommune. Udvidelsen vil, hvis den bliver vedtaget, munde ud i en tredobling af produktionen. Det kan fortidens ulovlige opførelse af anlægget dog forhindre, og det kan ske på to måder. 

Den ene er, at en privatperson eller organisation med retslig interesse kan sagsøge Kerteminde Biogas Aps.

 “Det griber ned i en kompliceret vurdering i en praksis, der er meget konkret. Det vil være noget, domstolene skal tage stilling til. De vil, går jeg ud fra, vurdere om han har været i ond tro. Det kan jeg ikke se andet, end han har. Han har jo ligesom vidst, hvem han selv er,” svarer Sten Bønsing og fortsætter, 

“Så vil man formentlig se på, om den eneste årsag til, at denne tilladelse er blevet givet, er fordi, han var borgmester på det tidspunkt. Hvis man kommer frem til, at enhver anden ville have fået afslag, så kan domstolene formentlig godt komme frem til, at afgørelsen er ugyldig, og dermed at byggeriet skal fjernes. Men det er som sagt en meget kompleks juridisk vurdering, som det vil være op til domstolene at afgøre,” 

De eventuelle sagsøgere kan dog løbe ind i, at der kan ligge nogle forældelsesfrister, der vil gøre en rettergang umulig. 

Til gengæld kan kommunalbestyrelsen, altså de 25 medlemmer af byrådet, til enhver tid trække en landzonetilladelse tilbage, hvis den er givet på et ulovligt grundlag. Der skal, ifølge Sten Bønsing, ikke andet end en simpel flertalsbeslutning til. I tilfælde af, at 13 eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen ønsker at underkende tilladelsen fra 2016, vil Kerteminde Biogas Aps skulle sagsøge Kommunen for at få lov at beholde byggeriet.

Husk, du altid kan tippe redaktionen på info@kjavis.dk.