Kjerteminde Avis’ nyhedsbrev udkom torsdag ved en beklagelig fejl uden de sædvanlige fem artikler. Vi bringer her links til de fem indlæg og minder om, at man hele dagen lang kan logge sig på avisens hjemmeside og læse nyhederne løbende

På hverdage bringer Kjerteminde Avis sædvanligvis fem artikler, der udgives fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen. Klokken 17 udsendes et nyhedsbrev med links til dagens udgivelser, men man behøver altså ikke vente så længe med at læse nyhederne.
Kjerteminde Avis udsender hver dag klokken 17 et nyhedsbrev til samtlige abonnenter samt til en lang række andre, der har valgt at abonnere på nyhedsbrevet, men muligvis ikke selve avisen.
Nyhedsbrevet udsendes elektronisk og plejer at være ude på slaget 17, men i torsdags gik noget galt. Nyhedsbrevet udkom klokken 17, som det plejer, men af en eller anden grund var det uden indhold. Altså var der ikke – som vanligt – links til dagens artikler.
Nyhedsbrevet udkom fredag uden problemer, og vi kender ikke årsagen til, at det gik galt dagen før.
Vi bringer hermed links til de fem artikler, der udkom torsdag 7. maj:
Persolit flytter fra Munkebo til Langeskov
Skateboard-landsholdet kommer til Munkebo
Svend Kristensen, Kerteminde, fylder 100 år
Kerteminde Kirke indbyder til fællessang
Fjord&Bælt er klar til at indvie odderanlæg
For en god ordens skyld skal vi minde om, at man hele dagen, ja hele døgnet, kan logge sig på Kjerteminde Avis’ hjemmeside og følge nyhederne løbende. Altså behøver man ikke at vente til sidst på dagen med at læse dagens/døgnets udgivelser.
Vi bringer som regel dagens første artikel klokken 7 og spreder derefter udgivelserne ud over dagen.
Indimellem kommer der også nyheder på hjemmesiden efter klokken 17, og de vil først figurere på næste dags nyhedsbrev. Sene udgivelser kan for eksempel hænge sammen med folketingsvalg, byrådsmøder, dækning af aftenbegivenheder eller i det hele taget nyheder, som kommer til redaktionens kendskab sent på dagen, men som vi skønner ikke kan vente til næste dag.
![Gratis klaverkoncert med poesi, temperament og fortælling Bonde Hansen Henriette 02[Jan2013] (1)](https://kjavis.dk/wp-content/uploads/2026/05/Bonde-Hansen-Henriette-02Jan2013-1-218x150.jpg)

