Kommunen vil forsøge at få udgiften til ledelse og administration ned. Foto: Emil Andresen
Kommunens udgifter til central ledelse og administration steg markant fra 2018-2021, fordi man i stedet sparede på det decentrale område. Sådan lød forklaringen, men nøgletal viser det modsatte.
Det kan blive nødvendigt at lægge strategien om, hvis Kommunen skal have et bedre overblik over, hvordan man kan skære ned på udgifter til ledelse og administration. Kommunale nøgletal fra Indenrigs,- og Boligministeriet viser nemlig, at Kerteminde Kommune brugte markant flere penge på ledelse og administration i perioden 2018-2021 end andre fynske kommuner, Kerteminde ynder at sammenligne sig med.
Hvis Kerteminde Kommune havde haft samme antal ansatte i ledelse og administration per 1000 indbyggere som Nordfyns Kommune, ville der have været 48 færre ansatte i området i 2021. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Borgmesteren, der ellers i sin valgkamp i 2017 lagde vægt på, at der skulle slankes i administrationen, forklarer faktummet, at der fra 2018-2021 kom 36 nye årsværk til i netop ledelse og administration med, at man valgte at trække en masse administrative opgaver hjem fra arbejdspladserne. På arbejdspladserne var der en del af det, man vil kalde decentral administration – altså administrative opgaver som vagtplanlægning, der ikke nødvendigvis skal udføres på arbejdspladsen.
– “Det endte vi med at lægge ind og løse centralt, så medarbejderne ude på de decentrale enheder i højere grad kunne bruge tiden på deres kerneopgaver. Derfor kommer tallet for den centrale ledelse og administration i Kerteminde Kommune til at se højere ud,” forklarede Kasper Ejsing Olesen.
Da den tilbagetrækning af den decentrale administration skete i 2019, steg udgifterne for centrale ledelse og administration, og det var forventningen og forhåbningen, at de dermed ville falde i på den decentrale post. Det gjorde den bare ikke, viser udregninger fra både Indenrigs- og Boligministeriet og Kerteminde Kommune selv.
Ifølge de kommunale nøgletal er udgiften til decentral ledelse og administration steget fra 1.827 kr. per borger i 2018 til 1.969 kr. per borger i 2020.
– “Det er en stigning, vi har svært ved at forklare. Sådan skulle det helst ikke have set ud,” siger kommunaldirektør Inger Marie Vynne.
Andre sammenlignelige kommuner bruger hvert år 500 kr. mindre på ledelse og administration per indbygger.
– “Vi har taget nogle valg om for eksempel at beholde de små landsbyskoler og ikke lave så mange sammenlægninger, som man ser i andre kommuner. Samtidig kom der flere specialtilbud til kommunen i de år, og der følger selvfølgelig både ledere og administrative medarbejde med der,” siger Kasper Ejsing Olesen om nogle af de ting, der kan have givet grund til, at udgiften er steget.
Ifølge Kerteminde Kommunes egne udregninger brugte kommunen i alt 213.504.000 millioner kroner på ledelse og administration – både centralt og decentralt – i 2021. Det beløb skal ned, mener kommunaldirektøren.
– “Vi bliver, ligesom de fleste andre kommuner, nødt til at effektivisere på tværcentral ledelse. Det vil altså også være et område, hvor der skal findes nogle penge,” siger Inger Marie Vynne og fortsætter “På baggrund af de tal, vi ser her, må vi også gå ind i, hvorfor udgiften til decentral ledelse og administration er gået op, når den skulle det modsatte,”
Kasper Ejsing Olesen er enig i, at Kommunen fremover skal have et bedre overblik over, hvordan pengene bliver brugt ude på de kommunale arbejdspladser.
– “Jeg vil ikke bruge for lang tid på at kigge tilbage, men det er klart, at det her medfører en drøftelse om, hvorvidt der skal være samme grad af frihed ude på arbejdspladserne. Indtil videre har vi politikere kommet med nogle anbefalinger om at skære ned på ledelse og administration, men det er ikke, ifølge tallene, sket. Så vi må gå ind i en snak om, hvordan vi sikrer de ting fremadrettet,” siger han.
Det er planen, at byrådet ved deres møde i aften skal præsenteres for en status på Kerteminde Kommunes økonomi.
