Øjeblikkelig opbremsning i Kommunens økonomi: ‘Situationen er alvorlig’

‘Der er imidlertid ingen tvivl om, at vi ser ind i økonomiske vanskeligheder i 2023, og at de har et omfang, som kalder på en øjeblikkelig opbremsning i hele organisationen.’ skriver direktionen i et udkast til et brev rettet mod de kommunalt ansatte ledere.

Kerteminde Kommunes direktionen lægger nemlig op til at trække håndbremsen på økonomien i hele organisationen. Forslaget bygger på en tidlig risikovurdering af budgetåret 2023. En vurdering, der får direktionen til at kalde den økonomiske situation for ‘alvorlig’.

Det, der presser kommunens økonomi, er blandt andet de merudgifter, 2022 bød på. Ved sidste budgetopfølgning i 2022 så det ud til, at underskuddet ville blive omkring 11,6 mio. kr., men direktionen vurderer, at det reelt vil være betydeligt højere, når regnskabet står klar til marts.

Oveni hatten er samfundet stadig præget af inflation og forhøjede energipriser, og efterdønningerne fra Covid-19 påvirker stadig kommunen – især på sygefravær. Præcis hvor mange penge, der skal findes i 2023 for at få det hele til at gå op, er stadig usikkert.

“Jeg vil ikke give nogen tal nu, for vi er så tidligt på året, og vi har ikke haft mulighed for at lave nogen egentlig budgetopfølgning endnu. Men vi kan se, at vi ser ind i muligvis så store udfordringer, at der er brug for at handle nu,” siger kommunaldirektøren, Inger Marie Vynne.

Risikovurderingen er behæftet med en vis usikkerhed, men direktionen slår fast, at der selv med de mest optimistiske forudsætninger ‘forventes at være en betydelig økonomisk udfordring i 2023’.

Hvad er virkelig nødvendigt?

Det er det spørgsmål, politikerne, administrationen og de kommunale arbejdspladser skal stille sig selv og hinanden, hvis Kommunen vælger at gennemføre en generel udgiftstilbageholdenhed.

– “Det kan være stillinger, hvor vi lige venter lidt med at besætte dem. Det kan også være, at man har planlagt et uddannelsesforløb, men ikke indgået kontrakt endnu, hvor man så vælger at vente med det. Det er i virkeligheden at vurdere, om der er noget, vi kan vente med at gøre eller helt lade være med at gøre, sådan at vi kan komme ordentligt i mål,” siger kommunaldirektør, Inger Marie Vynne.

Direktionen vurderer, at det igen vil være i områderne, der beskæftiger sig med pleje, sundhed, skole, det specialiserede område og dagsinstitutioner, at der vil forekomme merudgifter.

Betyder eller kan det her komme til at betyde et hak ned i serviceniveau på for eksempel ældreområdet?

– “Nej, det lægger vi i hvert fald ikke op til. Men der er nogle steder, hvor der er risiko for stort merforbrug, og der er udvalgene sådan set også trukket i arbejdstøjet for at få udgifterne bragt ned for længst, og jeg vil ikke afvise, at det også kan komme til at ramme i form af serviceforringelser. Men det er ikke i direkte forbindelse med opbremsningen,”

Direktionen har forfattet en længere sagsfremstilling om den økonomiske opbremsning, som fremgår på Økonomiudvalgets næste møde d. 18. januar. Her indstiller direktionen til, at opbremsningen sker med øjeblikkelig virkning.

Politikerne skal jo officielt tage stilling til, om de vil godkende den handleplan. Samtidig lyder du ret klar i spyttet. Forelægger der overhovedet et reelt valg for politikerne?

– “Der er jo altid reelle valg. Det er jo en risikovurdering, vi laver i direktionen og administrationen, og det er jo ikke en objektiv sandhed på den måde, så selvfølgelig er der mulighed for, at politikerne kan vurdere det på en anden måde. Det tror jeg ikke de vil, for det er nu, der er mulighed for at tage handling og spare lidt hver dag. Det bliver meget sværere, hvis vi kommer længere hen på året og så skal gøre noget. Så jeg vil da tro, at de lytter, men de har selvfølgelig altid en mulighed for at beslutte, som de vil,” slutter kommunaldirektøren.