Weekend med kunst-tema i Rynkeby

0
865

Anne Berit Brogaard tager imod i Rynkeby Bygade 17. Foto: Chris Miller.

To lokale kunstnere, Anne Berit Brogaard og Kirsten Milo, begge med eget atelier og galleri i Rynkeby, holder åbnet i den kommende weekend.

Anne Berit Brogaard er udstillingsaktuel hos Solvognen på Langø, og i Truntehuset ved Klinten, syd for Kerteminde, og nu også i privaten, Rynkeby Bygade 17. Anne Berit Brogaard holder åbent begge dage kl. 11 til 16.

Kun et stenkast, eller måske et stort penselstrøg, fra Brogaards galleri, holder Kirsten Milo åbent i Galleri Milo, i Rynkeby Bygade 10. Her åbnede fornylig en sommerudstilling med Kirsten Milos egne værker, sammen med keramik skabt af Jette Abildgaard.

Vind et tulipanværk

Som noget særligt denne weekend, sætter Kirsten Milo to af sine værker på højkant. Både lørdag og søndag trækker hun lod om et tulipanbillede blandt gæsterne i galleriet. Galleri Milo har åbent begge dage kl. 11 til 16.