Udsigt til leje: Åbent hus til boligerne på Nordre Havnekaj på søndag

1
2365

Udsigten fra første række af byggeriet på Nordre Havnekaj fejler ikke noget. Foto: Peter Hougesen

Det skrider hastigt fremad med byggeriet på Nordre Havnekaj. Allerede på søndag bliver der holdt åbent hus-arrangement ved byggeriet, hvor der er mulighed for at blive skrevet op til en af de 52 lejeboliger.

”Det går godt med byggeriet. Vi er faktisk en lille smule foran tidsplanen”, kommer det fra Jesper Schmitz, der er direktør for Milestone, der står bag byggeriet.

Efter byggeriet blev forsinket 16 måneder, da der var en klage i planklagenævnet, der først skulle behandles, er der nu for alvor kommet fart i byggeriet. Klagen endte i øvrigt med at blive afvist i enhver henseende.

”Da byggeriet endelig fik lov at komme i gang, har det kørt snorlige. Så på den måde, er vi meget godt tilfredse med, hvordan byggeriet er gået.

Udenfor knokler håndværkere rundt på byggepladsen i det, der ligner et imponerende byggeri.

Visualisering af lejlighederne. Visualisering: Milestones

”Vi har været kompromisløse i vores valg af materialer hele vejen igennem. Fra vinduer med sprosser til askegulve og italienske klinker på badeværelserne. Alle lejemål har også enten en terrasse eller en altan. Vores gårdmiljøer kommer også til at bestå af granitstier og møbler i hård træ. Så vi synes selv, det er nogle flotte boliger, vi kommer til at udbyde til leje”, forklarer Jesper Schmitz videre.

Byggeriet på Nordre Havnekaj kommer til at bestå af 18 ejerboliger – her er de 14 allerede solgt – og 52 lejeboliger. Priserne på lejeboligerne begynder ved 8.800 om måneden for to værelses lejligheder. 10-12.000 om måneden for tre værelses lejligheder. De største lejligheder på 145 kvadratmeter kommer til at koste 16-17.000 om måneden.

Hvis du er interesseret i at komme til åbent hus-arrangementet, kan du tilmelde dig på dette link: Nordre Havnekaj lejeboliger (unniestates.dk)  Eller ringe på 70505250.

Overblik over byggeriet på Nordre Havnekaj. Foto: KJ Avis