
Hans Kaas har stået i spidsen for Kerteminde Minigolf i mere end 35 år. Arkivfoto: Kj Avis
For femte år i træk donerer Hans Kaas, ejer af Kerteminde Minigolf, en hel dags spilomsætning til Kjerteminde Avis.
Initiativet finder sted søndag 4. oktober klokken 11 til 18, hvor alle indtægter fra minigolfbanen går til avisen.
Dermed får besøgende mulighed for både at udfordre familie og venner på banen og samtidig støtte det lokale medie.
Flere repræsentanter fra Kjerteminde Avis vil være til stede i løbet af dagen og står klar til en snak med læsere og besøgende.


