Spændte brodøser: Tre års arbejde med brodere-nål fejres til pinse

1
500

Brodøserne bag et nyt kirketæppe til Skt. Laurentii Kirke har været i København for at overvære færdiggørelsen af det store håndarbejde. Kirken lukkes tre dage i næste uge for at montere kirketæppet

IMG

Lizzi Damgaard (siddende) er en af de brodøser fra Statens Museum for Kirkelig Kunst, der har syet de fire baner fra Kerteminde sammen til et stort kirketæppe til Skt. Laurentii Kirke i Kerteminde. Undervejs kom brodøserne fra Kerteminde Kommune på besøg for at følge projektet til dørs. Fra venstre ses Hanne Østerbye, Lone Mogensen, Grethe Petersen og Annelise Hvidsteen. Foto: Jonna Christiansen

I næste uge kulminerer over tre års arbejde for 17 brodøser, der siden oktober 2022 har broderet et nyt kirketæppe til Skt. Laurentii Kirke i Kerteminde. Kirken lukker i tre dage, fra mandag 13. til onsdag 15. april, så den færdige løber kan placeres, for det er et håndarbejde af en vis størrelse, der er tale om. Kirketæppet monteres i koret mellem knæfaldet og alteret.

I forbindelse med højmessen i Skt. Laurentii Kirke pinsesøndag 24. maj klokken 10 indvies det nye kirketæppe, og de 17 brodøser er inviteret som æresgæster sammen med blandt andet borgmester Michael Nielsen (K) og provst Simon Talbo Stubkjær.

Projektet tog sin begyndelse i efteråret 2022, da menighedsrådet i Kerteminde-Drigstrup Sogn rettede henvendelse til Selskabet for Kirkelig Kunst, fordi det nuværende formentlig omkring 100 år gamle kirketæppe er meget slidt og repareret flere steder.

Hvis man vil ændre på noget som helst i en kirke, kræver det tilladelse fra Kirkeministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen og i dette tilfælde også Selskabet for Kirkelig Kunst. Desuden skulle der søges midler til materialer, inden arbejdet kunne gå i gang, men det lykkedes at få både tilladelse og bevilling til projektet.

Og så gik brodøserne i gang. Arbejdet er – netop fordi det har været meget pladskrævende – foregået i et mødelokale på kordegnekontoret i Præstegade i Kerteminde.

Brodøserne har siddet ved fire store pulte, og det stramaj, de broderede på, var spændt op på ruller, som så blev drejet efterhånden, som de fik syet på banerne. Ved hver pult har der udover materialer og redskaber været en lille logbog, hvor brodøserne har skrevet ind, hvilken dato de har arbejdet, og hvor lang tid de har brugt. På den møde ved de flittige damer præcis hvor mange timer, de har arbejdet – ikke mindre end 6.300 timer!

Kvinderne har syet på skift (de har haft nøgle, så de har kunnet komme og gå, som det passede dem), men det indebar også, at alt hele tiden skulle ligge klar, så en anden brodøse uden videre kunne tage over næste gang.

Brodøserne blev færdige med deres del af projektet i januar, og derefter blev kirketæppet, der da bestod af fire baner, fragtet til København, hvor banerne er syet sammen til en helhed af dygtige professionelle brodøser fra Statens Museum for Kirkelig Kunst.

IMG

Brodøserne har på ingen måde kunnet sætte deres eget præg på det nye kirketæppe, for håndarbejdet skulle være en nøjagtig kopi af den gamle løber. Men de har dog fået lov til at brodere deres initialer og årstallene 2022-26 i kanten af kirketæppet. Foto: Jonna Christiansen

IMG

Kirketæppet kom fra Kerteminde til København i fire baner. Dygtige brodøser fra Statens Museum for Kirkelig Kunst har derefter syet banerne sammen. Brodøserne fra Kerteminde Kommune fik lov til at komme på besøg, så de kunne følge deres projekt til dørs. Foto: Jonna Christiansen