Skoler i Kerteminde Kommune forventer genåbning 18. maj

0
189

Elever i 6. til 10. klasse kan snart starte i skole igen

Fra statsminister Mette Frederiksen lød meldingen på gårsdagens  pressemøde, at elever i 6.-10. klasse fra den 18. maj kan begynde at komme tilbage i skole.

– Det er vi rundt på skolerne rigtigt glade for!, meddeler Annemette Winther, Unge- og Skolechef i Kerteminde Kommune: – Lærere, pædagoger og ledere glæder sig rigtig meget til at møde eleverne igen.

Skolechefen meddeler også, at fra nu på mandag bliver der på alle skoler taget fat på de konkrete forberedelser til at modtage eleverne:

– Der er mange praktiske forhold der skal på plads, før vi er klar til en skoledag der lever op til sundhedsstyrelsens retningslinjer. Vi forventer at kunne genåbne fra den 18. maj, og forældre og elever vil i næste uge høre fra deres skoleleder om planen for genåbning af deres skole.

Skolerne i Kerteminde Kommune gør sig fra på mandag klar til at modtage de største elever igen. Foto: RMJ