Skoleprojekt: Frihed på to hjul eller kaos i trafikken?

Skal der være plads til unge knallertkørere på vejene, eller burde de holde sig væk? Dette emne bliver debatteret meget lige nu i Kerteminde Kommune

Skole knallert

Knallertkulturen blandt de unge stadig vokser over hele Danmark, også i Kerteminde Kommune, hvor en del unge bruger deres konfirmationspenge på at købe en knallert. Foto: KJ Avis

Det kommer ikke som en overraskelse, at knallertkulturen blandt de unge stadig vokser over hele Danmark, men hvordan er det, folk reagerer her på Fyn? Mange forældre og ældre trafikanter udtrykker bekymring over den stigende trafik af unge på knallerter, som ofte kører for hurtigt og tager for mange chancer i trafikken.

Bilisten Lars Henriksen siger:

– Jeg har ikke noget imod unge, der kører knallert, fordi jeg selv har haft en. Men jeg bliver lidt irriteret, når de ikke kan overholde færdselsreglerne.

Unge starter tidligt

Blandt de unge i Kerteminde Kommune vokser knallertkulturen. Det er ikke kun det at køre hurtigt, det er også at mødes og have et godt sammenhold, når man skruer i knallerter.

FAKTA

Kjerteminde Avis’ skoleprojekt

Denne artikel er skrevet af skoleelever fra Kerteminde Kommune. 200 elever er undervist i medier af journalister fra Kjerteminde Avis. Eleverne har derefter selv valgt emner ud, interviewet og skrevet artikler. Redaktionen har derefter udvalgt eksempler til avisen.

Elevernes artikler kan læses uden abonnement på KJ Avis.

Læs mere om baggrunden for skoleprojektet her og en reportage fra en undervisningsdag her.

Andreas Junge, elev på Nymarkskolen, siger:

– Jeg begyndte at skrue i knallerter som 12-årig. Da jeg blev konfirmeret, fik jeg min Puch Maxi, og derfra begyndte jeg at køre lidt. Da jeg så fik kørekort, købte jeg min Ciao, som selvfølgelig var tunet.

Mange unge knallertkørere får eller køber en knallert, efter de bliver konfirmeret, fordi det giver dem en følelse af frihed og mulighed for at besøge venner eller tage til fritidsaktiviteter uden at spørge andre om at blive kørt.

Elias Bom, elev på Nymarkskolen, siger:

– Jeg begyndte, efter jeg blev konfirmeret. Da jeg tænkte på, hvad jeg skulle bruge alle de penge på, så tænkte jeg på at købe en knallert, og det gjorde jeg så. Jeg begyndte at køre knallert, fordi jeg syntes, det var fedt.

De to drenge nævner også, at nogle af deres venner ligesom de selv har haft problemer med politiet førhen, hvor nogle flygtede, og nogle af dem fik bøder helt op til 1.500 kroner.

Politiet: Unge tuner knallert

Men der er nogle ulemper ved, at unges knallertkultur vokser. Fyns Politi siger, at de ofte oplever, at unge tuner deres knallerter.

– Vi oplever, at 30-40 procent af de knallerter, vi stopper, er tunet eller konstruktivt ændret, så de kan køre over 30 kilometer i timen. Førhen var der mange flere knallerter, der kørte i storbyer som Odense og København, end der er nu, lyder det fra Søren Blomgren Wind-Hansen, der er leder af færdselsafdelingen ved Fyns Politi.  

Han tilføjer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem social baggrund og tunede knallerter.

Accept af hinanden 

Der er unge, der har lyst til at køre meget på knallert, men de voksne er bekymrede for sikkerheden og støjen. Når det kommer til at finde en løsning på de problemer, ældre har med knallertkørere, kommer nogle unge selv med løsninger.

Alfred Nielsen, elev på Nymarkskolen, siger:

– Det kunne være fedt at holde knallert-træf en gang om måneden, hvor knallertkørere måtte hygge sig uden at få negativ feedback fra andre. Det kunne være med til at give dem, som ikke kan lide støjen, en heads-up på, hvornår det sker.

Så måske er der alligevel ikke et så stort problem, som folk går og tror. Det handler bare om at finde plads og forstå begge parters synspunkt.

Knallert

Tristan Nybo Hald, Malthe Schönemann, Daniel Plough og Eliaz Persson har lavet dette indlæg som en del af Kjerteminde Avis’ skoleprojekt. Foto: KJ Avis