Regeringen præsenterer genåbningens fase tre i dag

0
233

Snart kan restauranter og caféer åbne igen – men under hvilke forhold. Ligeså forbereder man fase tre og fire: Mette Frederiksen kommer med yderligere opdateringer i dag

Fase tre træder i kraft den 8. juni og omfatter bl.a. at forsamlinger kan hæves til 30-50 personer, lige som der vil komme en udmelding der omhandler bryllupper, konfirmationer og andre større begivenheder.

Her er hvad man kan forvente åbner under fase tre:

– Kultur og aktiviteter: For eksempel museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier. Udendørs forlystelsesparker. Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. Sommeraktiviteter for børn og unge.

– Offentlig sektor der er særligt udsat for ‘sagspukler’

– Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse

– Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre

– Højskoler mv.

– Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler) På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det forventes dog, at smitten hertil vil stige. Men hvis udviklingen af smitten kun stiger minimalt vil man overveje at gøre yderligere tiltag til åbninger, herunder øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser, fuld åbning af DR og TV2.

Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase fire, som starter primo august: Alle øvrige uddannelser, diskoteker, spillesteder og natteliv, yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller).

Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august.

I følge regeringens udmelding vil man også overveje hvorvidt at man skal kigge til smitten i de forskellige landsdele i forhold til om nogen kan få lov til at åbne mere end andre, alt afhængigt af situationen, ligesom det hele kan trækkes tilbage igen skulle epidemien tage til igen.

Mette Frederiksen vil i dag præsentere fase tre og fire af Danmarks genåbning. Foto: Emil Andresen