Mexicanske fætre spreder glæde i Kolding og Kerteminde

0
557

To mexicanske fætre havde regnet med at skulle på påskeferie i Danmark. Det blev pludselig umuligt pga. coronavirussen. Dermed havde de nogle penge, som de egentlig havde afskrevet, og dem besluttede de at sprede glæde med i Danmark.

 

Boller med afsenderadresse Mexico blev uddelt torsdag eftermiddag på Kertemindes plejehjem.

Den ene bror tog kontakt til Clausens Efterfølgere, hvor Jesper Larsen først troede, at han var ved at blive udsat for et tricktyveri. Han skulle imidlertid ikke give sit kontonummer eller andre vitale oplysninger, og han regnede ud, at de boller, som mexicaneren ville skænke til beboerne på plejehjemmene Dalsbo, Svanehøj og Fjordly, ville løbe op i ca. 2000 kr – hvorefter han modtog 2200 kr. på Mobile pay.

Så besluttede han at tilføje brunsviger til traktementet, som er blevet bragt ud torsdag over middag, som det ses på billedet.

… og fætteren? Jo, han bestemte, at hans penge skulle benyttes til servering af smørrebrød for personalet på intensivafdelingen på Kolding Sygehus. Det blev klaret gennem Ellegaards Landkøkken i Hejlsminde, hvor ordren faldt på et meget tørt sted.

I gamle dage kunne man håbe at arve en ukendt onkel, der var blevet millionær i Amerika. Denne historie smager da lidt af det samme.