Maskinhallen, der væltede Kerteminde Kommune

0
916

Jan Lorentzens maskinhal. Foto: Henrik Mohr

Kommunal sagsbehandling anno 2022 – dette er ikke fiktion.

Du må ikke, jo det må du godt, nej det må du ikke, jo det må alligevel godt – næ, det du må altså ikke. Tror vi nok.

Så kort kan nedenstående sag egentlig beskrives. Derfor beslutningen om allerede i overskriften at gøre opmærksom på, at det her ikke er fiktion. Det her er en sand historie fra 4/1 2022 om en borger, der er blevet fanget i det, der ligner en magtkamp mellem den kommunale forvaltning og de folkevalgte politikere.

Byrådsmødet 4/1 2022. 12 nye byrådsmedlemmer satte sig i stolen, efter at have været byrådsmedlemmer i lidt over tre døgn. Foran dem lå en sag, der, hvis ikke man vidste bedre, fremstod som en farce af en sagsbehandling. Vedhæftet var 14 bilag, og allerede der var der store mangler. Et væsentligt bilag var nemlig udeladt. Det vender vi tilbage til.

Maskinhallen, der fik farcen til at begynde

Men lad os lige spole tiden tilbage til 2020. Landmand, Jan Lorentzen har købt en gård. På noget af jorden ligger der en maskinhal, som han ikke har noget at bruge til. Men han har en lejer, der gerne vil købe den, og bruge den til opbevaring af biler. Jan Lorentzen ansøger Kerteminde Kommune om at sælge grunden, hvor hallen ligger på samt hallen. Det gør han torsdag den 20.08.2020 kl. 15:29. Dagen efter kl. 07.23 modtager han et afslag. Begrundelsen for afslaget er, at man vil forhindre byspredning i det åbne land. Altså ser det ud som om, afslaget tager udgangspunkt i, at Jan Lorentzen og hans køber vil bygge en ny hal eller en anden bygning. Hvad der ikke er tilfældet. Det er den hal, der allerede står der, han gerne vil sælge.

På udvalgsmødet i Miljø, – Natur- og Teknik 10/11-2020 beslutter et flertal at omstøde forvaltningens afslag til Jan Lorentzen, og give ham tilladelse til at udstykke jorden, hvor hallen ligger på, og sælge den fra. Flertallet bag den beslutning var: Terje Pedersen (O), Las Ole Valsøe (C), Claus Maimann (A) og John Eriksen (A). Eneste stemme imod var Jesper Hempler (F).

Ankestyrelsen tippet?

Så sker der noget bemærkelsesværdigt. Kerteminde Kommune modtager et brev fra Ankestyrelsen 20/1 – 2021, der ”Er blevet opmærksom på” beslutningen i Miljø, – Natur- og Teknikudvalget, hvor Jan Lorentzen får lov til at sælge sin hal. Altså er der sket en af to ting. Enten er der en eller flere med kendskab til sagen, der har kontaktet Ankestyrelsen. Eller også har Ankestyrelsen, der fører tilsyn med alle kommuner i landet, selv besluttet sig for at se nærmere på lige præcis Miljø, – Natur- og Teknikudvalgsmødet af 10/11 2020 i lige netop Kerteminde Kommune.

Ankestyrelsens henvendelse handler alene om, at styrelsen gerne vil have en udtalelse fra Kerteminde Kommune, der forklarer hvorfor man har besluttet at gå imod forvaltningens anbefaling. Samtidig varsler Ankestyrelsen, at der kan komme en tilsynssag mod kommunen. Altså vil Ankestyrelsen gerne have en god forklaring på, hvorfor politikerne har besluttet sig for at gå imod forvaltningens indstilling, som var et afslag.

Byrådet trækker den tilladelse, som de selv har givet, tilbage.

Byrådet i Kerteminde kommune beslutter derfor 25/2-2021 at trække den tilladelse, som politikerne selv har insisteret på at give Jan Lorentzen, tilbage. Begrundelsen er nu, at forvaltningen har indstillet til det. Det havde forvaltningen også gjort tre måneder tidligere. Dengang gik politikerne imod forvaltningen, 25/2-2021 besluttede politikerne sig så for at føje forvaltningen, og trække tilladelsen tilbage. Liste O var eneste stemme imod den nye afgørelse.

Her er en tidslinje nok på sin plads:

Jan Lorentzen modtager altså: 21/8 afslag, 10/11 godkendelse, 25/2 afslag.

Planklagenævnet giver Jan Lorentzen medhold

Jan Lorentzen vil ikke finde sig i politikernes slingrekurs, og klager derfor over afgørelsen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet giver Jan Lorentzen medhold i sin klage. Det meddeler Planklagenævnet Kerteminde Kommune 9/12 2021. Dermed er den afgørelse, der blev truffet godt et år tidligere i Miljø, – Natur- og Teknikudvalget 10/11 2021, hvor Jan Lorentzen får tilladelse til at udstykke og sælge sin maskinhal, fortsat den afgørelse, der er gældende. Planklagenævnets afgørelse kan ikke ankes. Den primære begrundelse for Planklagenævnets afgørelse er, at Kerteminde Kommune ikke har begrundet tilstrækkeligt, hvorfor kommunen 25/2 – 2021 trækker sin egen afgørelse om at tildele Jan Lorentzen tilladelse til at sælge sin hal, tilbage.

Byrådsmødet 4/1-2022 og den umulige beslutning

Og så er vi tilbage ved byrådsmødet 4/1-2022. Det er et ekstraordinært møde, der skal behandle denne sag.

Som tidligere skrevet er der vedlagt 14 bilag. Jan Lorentzens syv sider lange klage til Planklagenævnet er, imidlertid, ikke vedhæftet.

Til gengæld er der to bilag, hvor det allerede er skrevet ned, at byrådet nu, endnu engang, vil trække tilladelsen til at Jan Lorentzen kan sælge sin maskinhal, tilbage. Det har forvaltningen nemlig indstillet til. Igen. Nu har forvaltningen i Kerteminde Kommune så begrundet beslutningen om at trække tilladelsen tilbage. Begrundelsen er: Modvirke byspredning i det åbne land. Ja netop – præcis den samme afgørelse som var den oprindelige – på trods af, det fortsat er en eksisterende hal, der er tale om. Derudover mener Kerteminde Kommune at Jan Lorentzen hele tiden har vidst, at en eventuel udstykning af hans grund, var i strid med planloven.

Det nye byråd har med andre ord haft lidt over tre døgn til at sætte sig ind i en kompliceret sag, hvor kernen synes at være en uenighed mellem forvaltningen og politikerne.

Tilbage står Jan Lorentzen, der fortsat, efter halvandet år, ikke aner om han må sælge sin maskinhal eller ej. Så spørgsmålet synes at være: Hvem er det, der beslutter noget, der har betydning for borgerne i Kerteminde Kommune. Er det politikerne, som der kan stemmes ind eller ud. Eller forvaltningen, der ikke kan?

Det er heller ikke en speciel stolt Vicekommunaldirektør, Claus Lade, der stiller op til interview forud for mødet. “Jamen du kan jo helt kort sige, at alt er gået galt i denne sag. Forvaltningen træffer en hurtig afgørelse til at begynde med. Så træffer det politiske lag en anden beslutning. Og fra da af er der jo en række forskellige instanser inde over og flere forskellige sager i sagen. Men jeg kan sagtens forstå, hvorfor ordet farce kan trænge sig på, når man ser på denne sag udefra”, forklarer han. “Men helt overordnet er formålet med dette møde jo, at give Planklagenævnet den begrundelse, som det manglede i sin afgørelse”, fortsætter han.

Den uventede afgørelse

Byrådet kunne her til aften vælge: At følge forvaltningens indstilling og trække tilladelsen tilbage. Igen. Og dermed kaste Jan Lorentzen ud i uvished endnu engang. Eller at stemme imod forvaltningens indstilling, og dermed føje endnu et lag til den uenighed, der har været mellem forvaltningen og politikerne i denne sag.

Borgmester, Kasper Ejsing Olesen, tog, lidt uventet, ordet inden den afstemning. Han foreslog, at hensynet til borgeren måtte være det afgørende hensyn i denne sag, og at byrådet derfor ikke skulle foretage sig yderligere. Altså at lade Planklagenævnets afgørelse, der giver Jan Lorentzen ret til at sælge sin maskinhal, stå ved magt. Det forslag blev vedtaget med stemmerne 23-2. SF og Enhedslisten stemte imod.

Det var derfor en lettet Jan Lorentzen, der satte ord på forløbet bagefter: “Det har været en lang sag, hvor der har været en masse frustrationer. Men jeg er vildt glad for, at det endelig endte med, at politikerne trådte i karakter, sådan at jeg nu kan komme videre”, udtaler han.

Et af de nye byrådsmedlemmer, der skulle tage stilling i denne sag, var Nye Borgerliges Malte Jäger: “Det her er jo et tydeligt eksempel på, at der er blevet brugt helt vildt meget tid, og dermed mange penge på, at der har siddet nogle mennesker i forvaltningen, der har tilladt at denne sag er trukket i langdrag. Så på den ene side er det netop en sag, der illustrerer hvor vigtigt det er, at vi som kommune bruger pengene mere fornuftigt. Når det så er sagt, så er det glædeligt, at det, der kunne se ud som en konflikt mellem forvaltningen og politikerne, trods alt ender med, at vi politikere træffer en beslutning, der tilgodeser borgeren i dette tilfælde og ikke vores forvaltning. Det er det, vi er valgt til”, slutter han