Lotte bad om aktiv dødshjælp – nu kæmper hun for lungesyge

Lotte Viberg Bøgelund fik i 2021 konstateret KOL. Det endte i et ønske om aktiv dødshjælp. Nu har hun startet en lokalforening, der hjælper folk med lungesygdomme

Klirren fra en tallerken, der har mødt kanten af en ske. Den glider gennem en halvhård kagebund. Små pust gennem spidsede læber for at skubbe til dampen. I samling omkring et bord. Stemmer, der summer:

– Må jeg bede om …

Uden mulighed for at færdiggøre sætningen – sidemakkeren har allerede opdaget, hvad man mangler. Det gengældes med et venligt smil. Fornemmelsen af samhørighed.

Det lyder som ethvert andet kaffeselskab. Og det ligner det også. En flok helt almindelige ældre mennesker sidder omkring et firkantet bord i Kulturhuset Fjorden i Kerteminde. Men helt almindelige er de ikke.

Kjerteminde Avis er med til fredagscafé i en nyoprettet lokalforening under Lungeforeningen. Her kan mennesker med lungesygdomme mødes hver fredag til café, bowling, minigolf – eller måske en tur i zoologisk have. Sygdommene tæller blandt andet KOL, lungekræft og dobbeltsidet lungebetændelse. Fælles for alle medlemmerne i foreningen er, at deres lungekapacitet er nedsat markant. En usynlig sygdom – som nogle i selskabet udtrykker det – men ikke uden store komplikationer i hverdagen.

Et opråb om hjælp 

Uden Lotte Viberg Bøgelund på 55 var den nyoprettede lokalafdeling sandsynligvis aldrig blevet en realitet. Det var hende, der indkaldte til stiftende generalforsamling tilbage i april. Bag det gemmer sig hendes egen historie med en lungesygdom.

I 2021 fik Lotte konstateret KOL. Det kom som et chok.

Hun fortæller, at hun er tidligere kirkegårdsgartner og altid har været meget aktiv. Derfor har hun altid anset sig selv for at være i god form og skænkede det ikke mange tanker, da hun begyndte at blive forpustet lidt hurtigere. Men et lægebesøg skulle vende op og ned på hendes liv.

– Jeg kunne ikke en skid – jeg var rigtig vred og sur,

fortæller Lotte, som fik det værre og værre efter diagnosen. I de første 50 år af sit liv var hun aktiv og beskriver sig selv som én med krudt i bagdelen. Et liv, der syntes at være slut med en lungekapacitet på 35%.

Kort efter blev Lotte førtidspensionist, og uanset hvad der blev gjort, fik hun det ikke bedre. Lotte siger:

– Til sidst spurgte jeg lægen, om jeg ikke bare kunne få noget aktiv dødshjælp.

Hun beskriver det selv, som et opråb om hjælp.

Vendepunktet blev Vibeke Fink, sygeplejerske og forløbskoordinator for KOL i Kerteminde Kommune. Det var mødet med Vibekes støtte, rådgivning og insisteren på, at man stadig kan meget med en lungesygdom, der fik Lotte til at tage skeen i den anden hånd.

For Vibeke er den mentale slagside ved lungesygdomme den vigtigste årsag til, at der er brug for foreninger som den nye lokalforening. Hun uddyber:

– Vi ved, at der er mange følgesygdomme ved at have en lungesygdom – det kan være ensomhed, depression, knogleskørhed og angst. Derfor er det så supervigtigt med sådan nogle fællesskaber her.

Et fællesskab, der opstod kort efter de to kvinders møde, da Lotte i maj 2023 besluttede sig for at starte en Facebook-gruppe for folk med lungesygdomme. Det er den gruppe, der i dag har udviklet sig til den nye lokalforening.

I dag har Lotte det godt! Hun siger med et smil:

– Det her netværk for mine lunger. Det gør mig glad når jeg skal afsted – jeg glæder mig til hver fredag.

En forening, der betyder alt

Ifølge Lungeforeningen lever 700.000 danskere med en lungesygdom. Lokalafdelingen i Kerteminde dækker Østfyn og er en af de afdelinger, der hører under Lungeforeningen. Her kæmpes der for, at ingen med en lungesygdom skal føle sig alene, og at man kan få den rette rådgivning og hjælp.

Sætningerne, der flyver hen over flødeskum og kaffe, afslører tydeligt forsamlingens formål. En fortæller, at han kan gå 380 meter på 20 minutter – med 5 stop. En anden spørger, om de andre også kan mærke på deres vejrtrækning, at der er skovbrande i Canada. Eller om de heller ikke kan trække vejret i Rosengårdscentret på grund af al parfumen. Det er tydeligt, at hverdagen med en lungesygdom er fuld af begrænsninger. Men her kan de spejle sig i hinanden. Et af medlemmerne, Joan Hansen, forklarer:

– Man føler sig ikke så handicappet når man er blandt ligestillede. Vi venter på hinanden.

Tilbage omkring bordet bliver kaffen og kagen skiftet ud med raflebægere og konkurrence. Fredagens traditionelle terningspil skal i gang. Måtter er delt ud til alle, så terningerne ikke larmer, når bægrene kastes mod bordet – på den måde kan man nemlig stadig snakke sammen. Og snakket, det bliver der.

– Det betyder jo alt for os – det betyder, at man ikke bliver ensom,

forklarer Sonja Matzen midt imellem slag. Joan Hansen tilføjer:

– Det betyder, at man får et skub til at komme ud.

Ca. 50 personer benytter sig af tilbuddene i lokalforeningen, hvoraf 20 af dem udgør en fast kerne. Og der er plads til mange flere endnu. Lotte Bøgelund har nemlig fået smag på mere. Foreningen skal udvides.

Lotte afslutter:

– Uden den her forening var jeg gået til.