Siden tirsdag har politiet trænet deres hunde i vandsøgning i Kertemindes mange vandområder. I dag er der eksamen for de seks hunde, der var med til øvelserne. For både hundeførere og nogle af hundene er det kulminationen på mange års hårdt arbejde
Schæferhunden Kalle og hans ejer Kasper Andresen på vej ind fra dagens sidste øvelsestur. Opgaven gik ud på at finde et klæde fra et lig. Foto: Asger Denert
Kasper Andresen, der er hundefører ved Sydøstjyllands Politi, står bag ved sin sorte schæfer på en båd, der netop har sat fra land. Hans hund hedder Kalle, og den har været ved sin ejers side i fem år.
Et stykke tøj fra et lig er blevet gemt et sted i havnen. Hverken bådføreren, Kalle eller Kasper Andresen ved, hvor beklædningsgenstanden er placeret. Nu er det Kalles opgave at snuse sig frem til det.
Mangel på vandsøgningshunde
Siden den tragiske nyhed om Kim Walls (svensk kvinde, der blev dræbt ombord på en ubåd, red.) forsvinden i 2017 har det danske politi vidst, at der var brug for flere hunde til at søge efter blandt andet lig under vand.
– Vi havde på ingen måder ressourcer nok. Vi lånte hunde af svenskerne, fordi vi ikke selv havde nok. Lige nu har vi seks hunde, der kan søge efter lig, der befinder sig i eller på vandet. Og det er ikke nok, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der er politikommissær og leder af hundepatruljen ved Fyns Politi.
Det er blandt andet derfor, at Kalle og hans ejer træner i at finde lig under vandets overflade. Kalle og Kasper Andresen skal være med til at styrke Danmarks beredskab til netop den slags eftersøgninger.
FAKTA
– Lig nedbrydes hurtigere i varmt vand end i koldt. Saltvand forsinker, mens ferskvand fremmer nedbrydning.
– Vandstrømme kan flytte kroppen langt væk fra det oprindelige sted, hvilket gør søgningen vanskelig. Forskere hjælper ofte med at analysere strømforholdene for at forudsige, hvor et lig kan drive hen.
– Færten fra et lig kan bevæge sig op til tre meter i timen, hvilket betyder, at der kan være stor afstand mellem det sted, hvor hunden markerer, og hvor liget faktisk befinder sig.
– Der sker i gennemsnit omkring 50 drukneulykker årligt i Danmark.
Kalle og Kasper Andresen har været et makkerpar i fem år. Kasper Andresen fik schæferhunden, da Kalle var tre et halvt år gammel. Foto: Asger Denert
Håber at træning giver pote
Ialt deltager syv hunde i træningsforløbet i Kerteminde, hvor de blandt andet skal blive trygge ved at stå på en båd og øve sig i at finde genstande og lig under og omkring vandet.
Træningen udmunder i en prøve i dag, torsdag, og den afgør, om hundene er egnede til arbejdet som vandsøgningshunde.
– Jeg regner ikke med, at det er alle, der består. Det er sværere, end det lige ser ud til. Et stort problem for mange af dem er det ukendte element, det er at stå på en båd i bevægelse, siger Jesper Schmidt-Nielsen.
I en lille båd der gynger
Kalle bestod allerede prøven i foråret og er med for at genopfriske sine færdigheder og lære fra sig til de andre hunde. Han er til daglig patruljehund ligesom de andre hunde, der er med i dag.
– Det er hunde, der i forvejen er i arbejde som patruljehunde, der kan få den her opgave som et speciale, hvis de altså består prøverne. Men det kræver mange års hårdt arbejde, og det er slet ikke alle, der er egnet til det, forklarer Jesper Schmidt-Nielsen.
Kalle blev godkendt til at være vandsøgningshund efter halvandet års træning, men det er stadig vigtigt at holde evnerne ved lige, både for hunden og for dens ejer, Kasper Andresen.
– Det er en rigtig god mulighed for at komme ud og træne og holde tingene ved lige. Det er også godt at kunne sparre med kolleger fra hele landet. Kalle er en patruljehund med drift i; han er vant til at være på gaden, der hvor tingene sker. Derfor kan det godt være en lille udfordring for ham at sidde så stille på den lille båd, men han klarer det godt, siger Kasper Andresen, mens han kigger ned på Kalle, der er på vej tilbage til sit bur i bilen efter en 20 minutters bådtur.
Færten fra det lille stykke klæde, der lå et ukendt sted på bunden af lystbådehavnen, nåede Kalles snude, og han markerede, som han skulle.
Selv om Kalle allerede har bestået, forstår Kasper Andresen godt, at hundeførere kan have sommerfugle i maven over den store prøve i dag.
– Der er jo meget arbejde i at træne en hund til det her. Man er blevet særligt udvalgt, fordi ens hund egner sig til det, og så opbygger man jo selvfølgelig en tæt relation til sin hund. Derfor er det ret nervepirrende, om man består, siger Kasper Andresen.
Prøven i dag består af det samme, som hundene har trænet de første dage. De skal vise, at de er rolige nok på båden til at koncentrere sig om opgaven. Turen tager cirka 20 minutter, og i det tidsrum skal hunden markere, hvor det gemte objekt befinder sig.
Hvis en hund ikke består dagens prøve, er det ikke ensbetydende med en afsluttet karriere. Alle hundene er uddannede patruljehunde, og hvis det skulle ske, at de dumper, kan de stadig bruges til alle de daglige patruljeopgaver.
Harley og hans ejer Allan Friis demonstrerer, hvor hundene skal være placeret på båden, når de søger efter levende eller døde i vandet. Foto: Asger Denert
