Kim Poulsen fra Rynkeby kan redde rålam med sin drone

Hvert år dør op mod 20.000 rålam under høstarbejde, anslår Dansk Jægerforbund. Kim Poulsen er professionel fotograf og registreret droneoperatør. Han kan hjælpe både landmænd, jægere og dyrelivet, når han med sin drone afsøger markerne for rålam

Kim Poulsen manøvrer med fjernbetjeningen, som ligner en moderne version af en ældre spillekonsol. En summen lyder, og dronen stiger til vejrs. Kim Poulsen, som til dagligt arbejder som fotograf med udgangspunkt i sit hjem i Rynkeby, styrer den ud mod marken.

– Der! Kan du se det? udbryder han, selv om det kun er et minut, siden dronen stod på græsset.

Med det termiske kamera har Kim Poulsen allerede spottet et rådyr. Kameraet kan måle varmeforskelle og dermed lokalisere råvildt. Det kommer dog også med en bagside.

– Det skal være tidligt om morgenen, allerhelst klokken fire, inden solen kommer op. Når solen står op, begynder den at varme jorden op, og så vil man pludselig få en masse hotspots, som ikke er rålam – det kan for eksempel være en sten eller et jordstykke, fortæller Kim Poulsen.

Der går heller ikke længe fra fundet af det første rådyr, til Kim Poulsen rammer ind i netop det problem. Kameraet viser et hotspot, men da Kim Poulsen zoomer ind, er det tydeligt, at det ikke er et rådyr, men en bunke sand, som allerede er blevet varmet op af solen.

Øvelse gør mester

Kim Poulsen fik ideen om at afsøge rålam med sin drone fra Tyskland, hvor det er et lovkrav, at landmænd skal afsøge arealer, før de høster græs. Kim Poulsen havde i forvejen en drone med termisk kamera, da han er frivillig dronepilot for Missing People. Dermed tænkte han, det var oplagt også at bruge dronen til at afsøge rålam.

Det har dog krævet en masse træning. Hele vinteren har han øvet med vanddunke med varmt vand, som han har kastet ud forskellige steder på marken.

– Det kræver nogle gode øjne lige at spotte de her hotspots, lyder det fra Kim Poulsen om de steder, hvor det termiske kamera opfanger varmeforskelle.

Kim Poulsen kan afsøge otte til ti hektar på en time, hvor han flyver 45-50 meter over jorden. Han har investeret i en bestemt software fra Tyskland, hvor dronen flyver i et mønster over marken og finder 99 procent af rålammene.

– Formålet er at redde nogle af de mange rålam, som bliver slået ihjel hvert år i forbindelse med høst, fortæller Kim Poulsen, som håber på, at der er nogle landmænd, der vil hyre ham til at afsøge deres marker.

Rålammene skal reddes

Danmarks Jægerforbund anslår, at mellem 10.000 og 20.000 rålam mister livet hvert år, når store landbrugsmaskiner skal høste. Græsarealer er fordelagtige for rålam at gemme sig i de første par uger af deres liv. Her er de særligt skrøbelige, fordi deres muskler ikke er så veludviklede. De unge lam trykker sig mod jorden og ligger helt stille, mens råen finder mad.

For lidt over et år siden gik Danmarks Jægerforbund i luften med et projekt, finansieret af Jægernes Naturfond, som skal bidrage til at reducere antallet af høstdrab. De tester blandt andet droner med termisk kamera, som sprøjter et middel baseret på fårefedt ned over græsmarkerne, hvor rålammene befinder sig. Rådyrene kan ikke lide duften og flytter deres unger et andet sted hen.

En reducering i antallet af rålam, som mister livet under høsten, vil både gavne landmænd, jægere og dyrelivet. En analyse fra Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at vildtudbyttet for råvildt er faldet med 42 procent fra 2011 til 2023. Udover jægerne er landmændene også interesseret i at redde rålammene. Hvis en landbrugsmaskine overser et rålam, kan det gå ud over høsten. Hvis græsset skal bruges til ensilage, kan dyrene, der skal spise det, blive syge af det, hvis bonden ikke er opmærksom på det.

Tilbage i Rynkeby er Kim Poulsen ved at lande dronen i sin have. Han håber, at han skal ud og afsøge rålam ude på markerne de næste par måneder:

– Chancen for at finde rålam med en drone er betydelig større end med hunde, som man hidtil har gjort, lyder det fra Kim Poulsen.