Byrådsmedlemmerne Klavs Norup Lauridsen (K), Anne Fiber og Malte Jäger (LA) er ikke ene om at repræsentere Kerteminde Kommune i kampen om stemmerne ved folketingsvalget 24. marts. Også Andreas Lausen (M), som har boet i Amandas by det meste af sit liv, men som i dag bor i Middelfart, stiller op til Folketinget
Andreas Lausen har mange gode minder fra Kerteminde. Han har tilbragt en stor del af sin barndom i Kerteminde Hallen – med fodbold, håndbold, badminton, bordtennis og volleyball – og i tennisklubben. I ungdomsårene var det især Restaurant Havnen og Den Røde Pimpernel, han frekventerede sammen med venner. Han har stadig mange familiemedlemmer og venner i Kerteminde. Foto: Privat
Kjerteminde Avis skrev, efter statsminister Mette Frederiksens udskrivelse af folketingsvalget, om de tre folketingskandidater i Kerteminde Kommune: Klavs Norup Lauridsen (K), Munkebo, Anne Fiber (K), Langeskov, og Malte Jäger (LA), Kerteminde.
Imidlertid har det vist sig, at der strengt taget er fire folketingskandidater fra Kerteminde Kommune, men den fjerde, Andreas Lausen (M), har – forstå det, hvem der kan – valgt at flytte fra sin barndomsby, Kerteminde. Andreas Lausen bor i dag i Middelfart, er 35 år og arbejder til daglig med at hjælpe kommuner og virksomheder med at bruge kunstig intelligens i praksis.
Han kommer stadig meget i Kerteminde, hvor en del af hans nære familie bor. Andreas Lausen mistede før jul sin mor, der det meste af sit liv led af paranoid skizofreni.
– Selv om jeg bor i Middelfart, har jeg stadig en stærkt tilknytning til Kerteminde, hvor en stor del af min familie stadig bor. Jeg stiller op til Folketinget for Moderaterne på Fyn, og som jeres artikel i Kjerteminde Avis viser, var Moderaterne blandt topscorerne i Kerteminde Kommune ved folketingsvalget i 2022 med over ti procent af stemmerne, siger Andreas Lausen.
Vi har bedt ham selv fortælle om sin tilknytning til Kerteminde, og det er der kommet denne beretning ud af:
– Mine forældre blev skilt, da jeg var to år, og vi flyttede fra Kongshøj Allé, hvor nærmest hele min familie boede, da jeg blev født. Min onkel bor der stadig, og min faster bor på Damgårds Allé lige ved siden af. Derefter boede vi flere steder i byen – på Strandvejen, et stenkast fra Thor Kiosken, i Langegade, i Mellemleddet og i Sybergs Have. I perioder boede vi hos min mormor i Andekæret, når min mor var indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor det grønne område tit blev brugt.
– Som barn skiftede vi ofte mellem Zilans, Firenze, Bellas Pizza og Kerteminde Grillen, når der skulle mad på bordet. Og før internettet blev allemandseje, kom jeg meget på Nemesis Netcafé – så meget, at jeg som 13-årig på et tidspunkt begyndte at stjæle mønter fra min mors pung for at kunne komme derned. Det kulminerede med en hundredkroneseddel, og så blev jeg opdaget. Jeg måtte gå til bekendelse – ikke mindst for at redde min storebror (Allan), der ellers havde fået skylden.
– Mine søskende (Allan (40) og Lisa (48)) startede deres skolegang på Fjordvangskolen, men jeg startede faktisk på Kerteminde Skole. Jeg blev dog mobbet i flere år og endte med at skifte til Fjordvangskolen i 6. klasse, hvor de var megagode til at hjælpe mig med at blive en del af klassen. Især min lærer Leif Kähne, der var helt fantastisk, havde enorm betydning for, at jeg blev en del af fællesskabet. Fjordvang gik kun til 7. klasse, så jeg valgte aktivt at vende tilbage til Kerteminde Skole i 8. Og det var godt for mig. Jeg endte med at blive venner med de samme børn, der havde mobbet mig – og fandt ud af, at de jo ikke var onde, men bare børn, der selv var usikre og ikke vidste bedre. Nogle af dem er jeg stadig venner med i dag.
– Familien er stadig i byen. Min far (Finn) bor på Enghaverne, ned til fjorden. Min bror og hans familie bor op på Bøghsvej i min svigerindes (Jette) mormor og morfars gamle hus, som de har renoveret. Hans to piger (Liv og Clara) går på Kerteminde Skole, ligesom jeg selv gjorde, og har gået i Mølleløkkens Børnehave.
– Jeg har brugt en stor del af min barndom i Kerteminde Hallen med fodbold, håndbold, badminton, bordtennis og volleyball – og i tennisklubben. I min ungdom var det Restaurant Havnen og Den Røde Pimpernel, der var de faste steder, når vi gik i byen. Og om sommeren badede vi altid fra Langebro.
– Det har været et hårdt år. Min mor (Kirsten) døde i december – 15 år før gennemsnittet, men helt gennemsnitligt for mennesker med alvorlige psykiske lidelser. Min mormor (Ruth) gik bort i juni. De blev begge bisat i Kerteminde Kirke, fortæller Andreas Lausen.
