Igen i år sluttede Kammermusikfestivalen på Lundsgaard med stort set udsolgte huse og masser af ros og bifald til de optrædende kunstnere

Samtlige festivaldeltagere blev hyldet med stående ovationer til slut. Foto: Birgit Tengberg
Alle koncerter under festivalen “Kammermusik på Lundsgaard” var stort set udsolgt, og publikum kommer tilbage næste år.
Adspurgt om deres mening om årets festival var det ikke til at finde nogen, der havde det mindste at indvende od årets forløb. Tværtimod mente tilskuerne, at denne tiende udgave var den hidtil bedste, og de kunne ikke blive færdige med at rose den 19-årige violinist Selma Teilman, bratschisten Gareth Lubbe, cellisten Natalie Clein, pianisten David Kadouch og så videre samt naturligvis de kunstnerisk ansvarlige Trio con Brio, der hvert år finder nye spændende facetter til at overrumple publikum.

Desuden har festivalen en fremragende koncertvært i Esben Tange, der intensiverer udbyttet af de enkelte stykker med sine introduktioner; samt fænomenet “Hjørner”, hvor man beskæftiger sig med emner i tilknytning til festivalen.
Et fænomen var en vandrekoncert, hvor publikum deles op i fem grupper, der på en vandretur gør stop fem steder, hvor man kan opleve nye musikalske indslag. På hvert sted stod der 28 stole, men der var i gennemsnit 35 personer i hver gruppe!
Et andet fænomen var kirkekoncerten fredag aften i Kerteminde Kirke, og et tredje var en litterær eftermiddagskoncert, hvor man i tekst og musik oplevede kunstneres afgørende øjeblikke, der ændrede deres produktion.
Skal vi finde en enkelt lillebitte plet, så må det være, at den i øvrigt fremragende baryton Roderick Williams er for moden til at synge “Somewhere” fra musicalen “West Side Story”. Han stod for den fejende flotte festivalafslutning, hvor samtlige musikere var med til at akkompagnere ham til “Summertime” fra “Porgy and Bess”, og her fik vi opklaret spørgsmålet, om musikere kan synge. Det kan de!

Derefter takkede alle alle, men nok først og fremmest Vini og Rudolf Iuel, der med deres værtsskab og fremtræden er med til at skabe den stemning blandt alle deltagere. En atmosfære, der breder sig til publikum, så man får fire døgn i komplet musikalsk fornøjelse.
Festivalens største problem kan meget let blive at finde plads til et voksende publikum, fordi alle ønsker at komme tilbage år efter år.


