Jul i Danmarks dejligste kommune. 24. afsnit: Glædelig jul til alle i Katteminde og Kerteminde

2
598

Ved juletid skal vi være gode ved hinanden allesammen, tænkte den kunstige intelligens. Julen er trods alt hjerternes fest. Så den lader julefreden sænke sig over både satiren og Nordøstfyn

Img594 (1)

Tegning: Ole Udenforbyen

Julen er miraklernes tid. Også i Katteminde. 24. december valgte Thomas Legoklods Kristiansen at placere verdens største og smukkeste juletræ i verdens hyggeligste og dejligste by – Katteminde.

Han lod Jim Lyngvildbasse dekorere træet med sublim udsmykning fra både den gamle solhvervsfest og den nyere kristne højtid. Aldrig havde verden set et smukkere træ.

Kasper “Katjing” Olesen gik en tur i byen og opdagede træet fra højre side. Hans ærkefjende Kristian Haldanden fik øje på træet fra venstre side og blev lige så betaget. De var så optagede af det smukke syn, at de stødte ind i hinanden på vej rundt. De kiggede på hinanden, og så skete der noget. Der dryssede sne ned på dem. De smilede hjerteligt til hinanden.

Pludselig så de over på den anden side af gaden. Der stod den altid rasende konservastive bulderbasse og holdt i hånd med socialisten Alex Hippie Havvand. De kiggede begge forelsket i samme retning. På juletræet. Malte Jägerbomb stod på den gamle pølsevogns plads og drømte sig tilbage til de gode gamle dage, da han fik julelys i øjnene af at se på den dejlige bys fantastisk torv med landets fineste juletræ.

Heino Fra Sans og Samling fra Omvejslisten nægtede at fejre noget så borgerligt som jul, men da han så Legoklodsen og Vildandens juletræ overgav den forbenede marxist sig til Gud, Helligånd og Jesusbarn.

Derfor fik alle Kattemindes borgere den mest vidunderlige åbenbaring juleaften. De så alle de hidsige politikere gå hånd i hånd i hånd rundt om det fine træ. De grinede og smilede og udvekslede julegaver og kram og kindkys. Det var det smukkeste juleeventyr, og alle de 234 direktører – med Inger Rapunzel Vynne i spidsen – gik med rundt om juletræet, og Inger Rapunzel Vynnes hår nåede hele vejen rundt om både træ, kirke og torv. Det var et magisk syn i den eventyrlige julenat.

Terje “Gnaveben” Pedersen og Hans Lunkenbjerg var ikke med. Terje var taget ud til biogasfabrikken. Han havde taget en gave med. Det var en frisk tilladelse til et nyt biogasanlæg: ”Du skal også mærke, at det er jul”, sagde Terje sødt til Hans. Hans blev rørt og sagde: “Jeg har også noget til dig”, og så kom Hans tilbage med en formandspost for Katteminde Forsyning til Terje. ”Så blev det alligevel jul”, sagde de i munden på hinanden – og smed et kødben til Jens Garntrisse, der stod lænket ude i gården.

Ingen havde tid til satiriske kommentarer på juleaften. Jo: Kjatteminde Avijs havde stadig så ringe økonomi, at den var nødt til at arbejde 24. december. Så den var til at få fat på, og den udtalte: ”Fra alle os til alle jer. Glædelig jul til alle indbyggere i Danmarks dejligste kommune med Danmarks dejligste borgere og Danmarks sjoveste politikere. Husk nu – det er jo bare gas”.

Slut herfra: Satire er vigtigt. Mange andre lande misunder os det. I nogle lande kæmper de for det. Det gjorde vi også i Danmark engang. I dag tager vi det for givet. Dette var sidste afsnit af Kjatteminde Avijs’ satiriske julekalender. Selv tak.