Idrætsforeningen BR66 i Langeskov har med held brudt koden til at få flere medlemmer. Hemmeligheden er alt det, der foregår udenfor banen
De mener, hvad de skriver på ryggen af i spillerne BR66. Mange gamle spillere vender tilbage efter skole- og studieophold andre steder. Klubbens stærke fællesskab trækker. (Fotos: Jens Jørn Fischer)
Det er op ad bakke her i aften i Langeskovhallen for BR66s damer i serie 1 i den vigtige kamp mod Korup.
1. halvleg fløjtes af ved stillingen 10-11, og hjemmeholdet har været bagud i hele halvlegen. Nyoprykkerne fra BR66 vil rutsje ned i tabellen fra midterplaceringen, hvis de taber kampen. Den realitet står malet i spillernes ansigter og hos folkene omkring holdet, trænerne Martin Poulsen, Mette Lønne og holdleder Nikolaj Thomsen. Nu skal pausen bruges til taktisk og mentalt at vende kampen.
Skulle det gå hen og bliver et ærgerligt nederlag på hjemmebane, er der, når frustrationen har lagt sig, stadig en ubesejret vinder på dameholdet. Det er klubbens fællesskab.
-Jeg er helt vildt høj på det i øjeblikket, siger Mette Lønne, træner for et af dameholdene i klubben, begejstret inden kampen.
Det går nemlig næsten uhørt godt for BR66 med at tiltrække nye håndboldspillere. I øjeblikket har alene dameholdene 40 betalende medlemmer, og det er usædvanligt mange for en klub af BR66s størrelse.
– I starten af sæsonen forventede jeg, vi kunne lave to kvindehold, men nu er vi oppe på fire. Jeg er mega stolt og overrasket over, at udviklingen er gået så stærkt, siger hun.
Tallene taler deres tydelige sprog, mens det er sværere for folkene i klubben præcist at beskrive, hvad det er, de kan i Langeskov. Det er nemlig en lidt uhåndgribelig størrelse. Kodeordet er en stor
bevidsthed om, at livet er i flere dimensioner som medlem i klubben. Det er ikke at kigge alene på sportens detaljer, for sporten bliver hos BR66 pakket ind i flere, væsentlige sider af tilværelsen: de sociale aspekter og følelsen af fællesskab. Det er ordene, der går igen, når man spørger ind.
– Her i klubben kan vi det seriøse og i samme åndedrag det mindst ligeså vigtige: Det hyggelige, sociale samvær. Og kommer der en ny, som ikke har den store håndbolderfaring, søger vi for, at han eller hun føler sig velkommen, forklarer Martin Poulsen, træner for seniordamerne og bestyrelsesmedlem i BR66.
Han peger på eksempelvis ”Tutten” (cafeteriet i Langeskovhallen, red.) som stedet, man samles. Dertil bliver der arrangeret fællesspisning, fælles pub crawl for herrer- og dameholdene og meget andet.
Laura Jørgensen er en af de spillere, som er kommet til på det seneste. Hun kommer fra Gråsten, bor i Odense og læser fysioterapi. Helt tilfældigt havde hun som håndbolddommer engang været på besøg på BR66s hjemmebane i Langeskov.
– Jeg kunne simpelthen mærke, at her var et særligt fællesskab. Det var grunden til, at jeg valgte at komme her, da jeg flyttede til Odense, siger hun.
– Jeg blev bare modtaget så godt, de andre interesserede sig for mig, og jeg følte mig virkelig velkommen. Min intuition fra første gang, jeg var her, holdt stik. Her er et fantastisk fællesskab, fortæller Laura Jørgensen.
– Fællesskab og hygge. Det er det, vi står for, og det er derfor, vi kommer. Der er plads til mødre med børn og de helt unge. Der er plads til dem, som kommer som helt nybegyndere. Alle træner sammen med hinanden, så alle lærer alle at kende. Holdet, der spiller i aften, har spillere fra 18 til 50 år, forklarer Mette Tønnes.
Hun har været i klubben, siden hun kunne gå, som hun siger det, og efter en pause vendte hun tilbage til klubben for et par år siden. I starten stod den på næsten mennesketomme haller til træningen. Men så fik hun fat i veninder, og efterhånden spredte det sig som ringe i vandet. Pludselig er det gået hurtigt med medlemsfremgangen.
– Vi havde træning med kun fem fremmødte, husker hun. Nu føler jeg mig ydmyg, men det er også fedt at have været med på en rejse, hvor vi på tre år er gået fra fem til 40 kvindespillere, fortæller Mette Lønne.
Nikolaj Thomsen er holdleder, formand for ungdomsafdelingen og medlem af håndboldudvalget. Man bliver helt forpustet.
– Sådan er det her, alle hjælper til, hvor de kan, siger Nikolaj Thomsen om det store arbejde, de frivillige kræfter lægger i klubben. Og sådan her lyder hans bud på BR66s succes:
– Vi vil være de bedste i fællesskabet. Man bør ikke komme her, hvis man har landsholdsambitioner, for vi vil gerne tiltrække alle dem, som vil det sociale og fællesskabet, forklarer han.
Et af tegnene på, at klubben kan noget særligt, er evnen til at fastholde spillere. Eksempelvis når de unge tager på efterskoleophold, kommer de stadig tilbage, og spiller kampe for klubben. Fordi klubben er vigtig i tilværelsen.
Tilbage til 2. halvleg mellem BR66 og Korup. Måske mindede spillerne i pausen hinanden om fællesskabets magi og styrke, for nu tager Langeskovs kvinder fat i den lange ende, og trækker fra odenseanerne. Til slut har lillesøster kørt storesøster over, og BR66 vinder kampen med cifrene 23 – 18.
Man kan næsten tale om dobbeltsejr, for 3. halvleg har de også vundet i Langeskov.
Klik på det enkelte billede i galleriet herunder for at se det i skarpere udgave.
