Kjerteminde Fugleskydnings-Selskab af 1845 har snart eksisteret i 200 år, og der er for at sige det mildt ikke blevet lavet meget om i tidens løb. Traditioner er til for at blive overholdt, og hunkønsvæsener har ingen adgang, når man da lige ser bort fra to søde prinsesser

I nogle byer begynder optoget i anledning af den lokale fugleskydning allerede klokken seks om morgenen, men i Kerteminde venter man til klokken otte. Dog vil fire trommeslagere sørge for at vække byen allerede fra klokken seks. Billedet er fra fugleskydningen i 2023. Foto: Emil Andresen
Opdateret fredag klokken 10.20 med flere præciseringer/rettelser:
Fornyelse og innovation hører ikke hjemme i en næsten 200 år gammel tradition som fugleskydning, og der er da heller ikke lagt op til forandringer, når Kjerteminde Fugleskydnings-Selskab af 1845 i næste uge holder sin 181. fugleskydning.
Fredag 19. juni forventes omkring 150 ud af 200 medlemmer at stå tidligt op, iføre sig deres stiveste puds (stråhat, hvid skjorte og slips, rød rose i knaphullet og en sølvfugl i reversen, blå blazer, grå bukser og sorte sko) og begive sig hen på Torvet i Kerteminde klokken 8.
Derfra går deltagerne med et hornorkester i spidsen i samlet trop til Kerteminde Sydstrand mellem badehusene og det gamle Hotel Pax, hvor skydningen går i gang.
Efter to timer holdes der pause, og skydebrødrene går den korte strækning til Skovpavillonen, hvor der udover indtagelse af en bedre frokost med øl og snaps er en række traditioner, der skal holdes i hævd. Bestyrelsen uddeler hæderstegn til en række medlemmer, der kan fejre jubilæum. Desuden er der afsendelse af telegram til kong Frederik, sange, musik og taler til prinsesserne, flaget, fuglen og æresmedlemmerne.
Apropos prinsesserne: To purunge piger i hvide kjoler, typisk døtre eller børnebørn af medlemmer, er de eneste hunkønsvæsener, der deltager i fugleskydningen. Pigerne har blandt andet til opgave at passe på bakken med de fine gevinster, altsammen i tretårnet sølv, som de dygtige skytter får som bevis på, at de har skudt en del af fuglen ned.
Brystplade udløser kongetitel
Fuglen er i syv dele, og størst hæder tilfalder den skydebroder, der skyder fuglens brystplade ned. Han bliver nemlig fuglekonge.
Regerende fuglekonge er Preben Finn Nielsen. I den egenskab går han forrest i processionen til sydstranden.
I 2025 blev hverken fuglens højre eller venstre vinge skudt ned med det resultat, at optoget gennem byen i år bliver uden kronprins og prins.
Hvis det sker i år, at dele af fuglen ikke bliver skudt ned, vil der blive foretaget lodtrækning af præmierne blandt de tilstedeværende, oplyser Jørgen Hansen, der er formand for Kjerteminde Fugleskydnings-Selskab af 1845.
Efter tre timers frokost går turen tilbage til sydstranden, hvor skydningen fortsætter, indtil alle fuglens syv dele er skudt ned eller klokken bliver 17 – hvad der end kommer først.
Bagefter sørger Pias Pølsevogn for, at den værste sult bliver afhjulpet.
Aftenen før fugleskydningen, altså torsdag 18. juni klokken 19, holdes i øvrigt generalforsamling i Kjerteminde Fugleskydnings-Selskab af 1845. Arrangementet holdes på skydepladsen.

Fuglen hænger i en mast ved sydstranden og er i syv dele. Hver nedskudt del udløser en præmie til den dygtige skytte. Hvis man har held til at skyde brystpladen ned, bliver man fuglekonge, mens de to vinger udløser titlerne kronprins og prins. Billedet er fra fugleskydningen i 2023. Foto: Emil Andresen


