Frikøb artiklen om dig eller din virksomhed på Kjavis.dk

0
90

Ny feature på Kjavis.dk gør at du kan løfte udvalgte artikler ud over betalingsmuren. Grafik: Bukephalos.dk

Har vi skrevet en artikel om dig, din virksomhed eller om et emne, du synes alle skal kunne læse, så se her:

Kjavis.dk præsenterer en ny feature vi kalder ‘Frikøb din artikel’. Den går i al sin enkelthed ud på, at alle, for et beskedent beløb, nu kan frikøbe en artikel, som de af den ene eller den anden grund mener skal kunne læses af alle, også de som ikke måtte være abonnenter.

I bunden af hver artikel vil man derfor nu kunne se banneret der annoncerer den nye feature.

Efter et frikøb kan artiklen deles som et link på Facebook eller på andre sociale medier i tre måneder, og alle vil kunne klikke sig ind gennem betalingsmuren til denne ene frikøbte artikel. Ønsker man at frikøbe en en artikel kan man henvende sig på info@kjavis.dk
Potentielt kan alle artikler frikøbes!

– Vi håber selvfølgelig at man får lyst til at bruge denne nye feature der gør, at endnu flere kan læse med om et givent emne, der enten er samfundsoplysende eller af anden relevans, udtaler redaktøren.

– Allerhelst så vi jo, at alle abonnerede på vores lille lokale medie, men forhåbentligt kan frikøbsfeaturen være med til at åbne øjnene hos endnu flere borgere i Kerteminde Kommune omkring den journalistik, vi dagligt bedriver på den lille redaktion, og at det vil give anledning til endnu flere abonnenter.

– De flere abonnenter vil selvfølgelig kunne være med til at bringe avisen tættere på den økonomiske balance der skal til for at vi kan blive ved med at drive den ‘lille vågne’, som mange af os mener har et vigtigt ærinde i en tid, hvor korrekte oplysninger om tingenes tilstand aldrig har været vigtigere.

Artiklen her er i Frikøbt tilstand sådan at du kan se hvordan det fungerer!