Forsamlingsforbud sænkes til fem personer

0
216

Danmark befinder sig lige nu på højeste risikoniveau: – Aflys alt og bliv hjemme, lyder beskeden fra statsminister Mette Frederiksen.

Hug til nu – ellers er det for sent, sagde TV-lægen Peter Quortrup Geisling kort inden pressemødet gik i gang. Dagens kontakttal for den almindelige coronavirus er på 1,0, hvilket vil sige, at 10 smittede smitter 10 nye. Men den frygtede engelske variant er på 1,5, og altså 10 smittede, der smitter 15 nye. – Den skal fanges nu, lød rådet. – Vi har ikke taget hårdt nok ved, sagde TV-lægen. – Mink fyldte for meget i efteråret, og vi lukkede ikke ned i tide.

Og hvorvidt man nu burde overveje den totale nedlukning står stadig hen i det uvisse. Hvis regeringen har overvejet det, kom det ikke frem på dagens pressemøde, og det ser ud til at løbet er kørt i forhold til at lukke ned for den engelske mutant.

De nuværende restriktioner var altså ikke nok, og derfor sænkes forsamlingsloftet til 5 fra i morgen af i stedet for de nuværende 10, frem til den 17. januar indtil videre.

Appellen fra regeringen lød: bliv mest muligt derhjemme. Arbejd hjemmefra. Køb ind en af gangen. Undgå at mødes med andre end dem i husstanden og den nærmeste familie. Aflys alle aftaler.

– Vi skal forsinke smitten, så vi kan nå at blive vaccineret allesammen. Vores mål er at 100.000 skal vaccineres om dagen så snart at der er nok vaccine, fortsatte Mette Frederiksen, der også kunne oplyse om, at Danmark er det sted i Europa hvor flest er blevet vaccineret indtil videre.

Man overvejer nu også yderligere restriktioner i fht. indrejse fra andre lande og rejser ud af landet, ligesom man gjorde det i det sene forår, hvor danskerne kun måtte rejse til Island, Tyskland og Færøerne.

Som noget nyt skal pædagoger kunne lyntestes og smitteopsporing skal opgraderes. Men børnehaverne forbliver åbne. – Vi har behov for at holde samfundet i gang så folk kan komme på arbejde. Men dem som kan bør arbejde hjemmefra.

Afstandskrav hæves igen til 2 meter i dagligvarebutikker og i det offentlige rum.

– Vi har få muligheder for at lukke yderligere ned og derfor er vores indsats nu vigtig. Vi har en forventning om, at vi forlænger restriktionerne, sluttede Mette Frederiksen, der appellerer til alle danskere om igen at følge restriktionerne tæt så smitten kan komme i bund.

Mette Frederiksen holdt tirsdag den 5. januar årets første corona-pressemøde. Foto: Emil Andresen