Er Nordstranden Danmarks bedste? – Nu kan du være med til at stemme

6
867
Fluepapir på Nordstranden

Mener du også, at Nordstranden fortjener førstepladsen? Så smut ind og giv din stemme – og følg med i, hvordan det går. Arkivfoto: Emil Andresen

Nordstranden i Kerteminde er i år blevet nomineret til titlen som Danmarks bedste badestrand – og hvis du synes, den skal vinde, så er afstemningen netop gået i gang.

Bag afstemningen står OpdagDanmark, som hvert år kårer landets bedste oplevelser – lige fra ishuse til campingpladser. I år har de for første gang tilføjet en ny kategori: Danmarks bedste badestrande. Og her er vores egen Nordstrand altså blandt de nominerede.

Afstemningen er åben fra i dag, 8. juli, og løber helt frem til søndag 12. august klokken 13.00.

Du kan stemme på OpdagDanmarks hjemmeside, hvor stillingen løbende bliver opdateret – så man hele tiden kan se, hvordan ens yndlingsstrand klarer sig i konkurrencen.

Foruden æren og hæderen til vinderne, bliver top ti på landsplan og top tre i hver region fremhævet på OpdagDanmarks interaktive kort over Danmarks bedste oplevelser.

Og som en ekstra gulerod trækker OpdagDanmark lod om et gavekort på 5.000 kroner blandt alle, der afgiver en stemme.

Så har du også haft sand mellem tæerne og solen i nakken på Nordstranden – og synes du, den fortjener at blive Danmarks bedste – så klik ind og vær med til at sætte Kerteminde på landkortet.

Du kan stemme på OpdagDanmarks hjemmeside: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-badestrand/

Skærmbillede 2025 07 08 kl. 15.25.25

På afstemningssiden kan man løbende følge med i strandenes placering. Kilde: OpdagDanmark