Efterlysning: Hvem kender gerningsmænd bag indbrud i Kerteminde

0
331

Kender du mændene på billedet? Foto: Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser tre gerningsmænd bag et indbrud hos Nyt Syn, Langegade 29 i Kerteminde.

Fyns Politi efterlyser tre gerningsmænd bag et indbrud hos Nyt Syn, Langegade 29 i Kerteminde. Ved indbruddet blev der stjålet omkring 300 brillestel – blandt andet af mærkerne Rayban, Oakley, Tom Ford, Lindberg, Voow og Monocool.

Indbruddet fandt sted klokken 03.55 natten til tirsdag den 26. maj. De tre gerningsmænd ankom til stedet i en hvid bil. Politiet oplyser, at der er tale om en bil, der i størrelse minder om en VW Passat, men understreger samtidig at der kan være tale om andre bilmærker.

Hele indbruddet tog kun ca. 7 minutter fra de tre gerningsmænd ankom til forretningen, og til de kørte fra stedet igen. De forlod stedet med tyvekosterne i store blå poser, som kunne mindre om store indkøbsposer fra Ikea.

Mændene vurderes til at være i alderen 20-30 år.

Hvis nogen kan genkende gerningsmændene eller har oplysninger om indbruddet, kan de kontakte Fyns Politi i dagtimerne på telefon 114 – spørg efter Indbrudsgruppen.