Dramatik ved Langeskov Centret i går, da fire ansatte jagtede en butikstyv gennem byen.

0
2897
IMG

Dramatik ved Super Brugsen i Langeskov i går. Foto: Peter Hougesen

Sidst på eftermiddagen i går, var der et større optrin ved Langeskov Centret. To ansatte fra SuperBrugsen satte efter en butikstyv, der opførte sig truende og derefter stak af efter en jagt gennem byen. Sagen er nu politianmeldt.

Kim Ernstsen

Brugsuddeler i Langeskov, Kim Ernstsen, har nu anmeldt sagen til politiet. Foto: Arkiv

Omkring 16:30 i går eftermiddag, hvor de fleste havde travlt med at handle ind, opstød der et større optrin lige ude foran SuperBrugsen i Langeskov. En yngre mand med rygsæk kom ud fra SuperBrugsen med to ansatte efter sig. Da de ansatte forsøgte at tale manden til ro, opførte han sig først truende overfor dem, for derefter at løbe ind i Langeskov Centret igen gennem en anden indgang og ud på modsatte side.

”En butikstyv gav anledning til bekymring. Havde stjålet nogle varer blandt andet en kalvemørbrad, som han forsøgte at få pengene tilbage for. Det kunne vi naturligvis ikke give ham, så smed han lidt rundt med varerne og da han forlod butikken, havde han en adfærd, der gjorde, fire af mine ansatte fulgte efter ham”, forklarer brugsuddeler i Super Brugsen i Langeskov, Kim Ernstsen

De to ansatte fik selskab at yderligere to ansatte, da den unge mand forlod centret på modsatte side. De nu i alt fire ansatte, satte efter ham. Men efter en løbetur gennem byen, lykkedes det til sidst manden at slippe væk.

”Efter at have løbet gennem centret og derefter rundt i byen, lykkedes det faktisk for ham at slippe fra os, da han gemte sig i en have et sted. Men sagen er nu politianmeldt og vi har rigtig gode billeder af ham inde fra butikken” fortsætter Kim Ernstsen